Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 EVA:
en elektrisk Kraft fra de underjordiske Vandløb, der endnu
ikke var frosne, til at gennemstrømme Badet. Med Vellyst
nød hun den styrkende Hvile og syntes endog et Øjeblik at
have glemt sin grusomme Skæbne. Havde et indiskret Øje
kunnet beskue hende, da hun, stegen op af Badet og staaende
påa et Bjørneskind foran det store Spejl, gav sig til at flette
sit lange, lyse, silkebløde Haar, vilde dette Øje have set et
svagt Smil spille om hendes Læber —; i dette Øjeblik tænkte
hun ikke paa Fremtiden, men glædede sig kun over sin
Skønhed. Derpaa gik hun ind i et andet Værelse, hvor de
Kilder fandtes, som plejede at yde hende de nærende Ele-
menter, der uddroges af Vandet, Luften og af de Planter og
Frugter, der dyrkedes i solhede Drivhuse.
Alle disse Indretninger funktionerede endnu som et Urværk,
man har trukket op. I mange tusinde Aar havde hele det
menneskelige Snille næsten udelukkende været rettet paa at
tage Kampen op mod den truende Skæbne. Man havde
tvunget de sidste Vande til at cirkulere gennem dybtliggende
Kanaler, og man havde ogsaa tvunget Solvarmen til at trænge
ind i disse, Man havde fanget og tæmmet de sidste Dyr for
at skaffe en lydig Betjening til Maskineriet, og af Planterne
havde man udpint de sidste Næringsstoffer. Til sidst havde
man opnaaet at kunne leve af yderst smaa Kvantiteter, da
enhver af de nye, nærende Substanser optoges og assimi-
leredes fuldstændig af Legemet. De sidste Menneskesamfund
havde boet i Byer af solfangende Glashuse, hvortil alle de
Substanser, der var nødvendige til Livsopholdet, bragtes i
flydende Form i Stedet for, som tidligere i Form af Natur-
produkter. Men fra Aarhundrede til Aarhundrede var det
stadig blevet vanskeligere at skaffe de Stoffer, der ikke kunde
undværes. Minen var til sidst udtømt. Vel var den træge
Materie bleven besejret af Intelligensen; men endelig oprandt
den Dag, da Intelligensen selv skulde besejres: Alle de, der
arbejdede i dens Tjeneste, havde efterkaanden maattet opgive
Ævret, da Jorden ikke længere kunde yde tilstrækkeligt.
Der havde staaet en gigantisk Kamp, ført med frygtelig
Energi fra Menneskets Side, der ikke vilde dø. Men de yder-
ste Anstrængelser havde ikke kunnet hindre Vandets For-
svinden fra Jordoverfladen, og Videnskaben, som længe syntes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
