Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVA. 299
stærkere end Naturen, havde ophobet sine sidste Forraad —
nu kunde den ikke mere.
Eva stod atter foran sin Moders livløse Legeme. Endnu en
Gang greb hun hendes iskolde Hænder. Vi har tidligere for-
talt, at disse sidste Tiders Mennesker havde erhvervet sig
sjælelige Evner, som vi næppe kan fatte. Eva tænkte et Øje-
blik paa i Kraft af en saadan Evne at kalde sin Moder til-
bage fra Skyggernes Rige. Det forekom hende, at hun trængte
til hendes moderlige Raad endnu en Gang. Thi en Tanke
beherskede hende med mystisk Magt, hun kunde ikke blive
den kvit og ønskede det egentlig heller ikke, saa fortryllende
var den. Og alene denne Tanke var Skyld i, at hun nu ikke
valgte den snare Død.
Langt borte saa’ hun det eneste Væsen, hvis Sjæl var skabt
for hendes. Hun havde aldrig kendt sin Fader, der var død,
før hun blev født, og han var den sidste Mand af den
Stamme, hvis Medlemmer hun havde set dø en for en. Kvin-
derne havde her overlevet det Køn, der i gamle Dage be-
tegnedes som det »stærke«. Blandt de Billeder, der hang paa
Væggene i Bibliotheksalen, var der flere, som gengav hendes
Forfædres og forskellige berømte Mænds Træk. Bøger, Male-
rier og Statuer viste hende, hvordan en Mand saa ud, men
selv havde hun aldrig set nogen.
Jo, dog — i Drømme! Ofte var fremmede og forvirrede
Syner dragne forbi hendes indre Blik. Hendes Sjæl higede
undertiden mod det ukendte Mysterium, og paa Fantasiens
Vinger bares hun hen til andre Egne af Jorden, hvor det
syntes hende, at Kærligheden endnu ikke var bandlyst. Efter
at Kulden for flere Aar siden havde vundet uindskrænket
Herredømme, var de elektriske Forbindelseslinier mellem de
sidste to Menneskesamfund paa Jorden blevne afbrudte. Man
vidste Intet mere om hinanden. Men dog kendte hun Byen paa
den anden Side af Jorden, som om hun selv havde set den. Og
naar hun fæstede sit Blik paa den store Jordglobus, der
tronede midt i Bibliotheket, og derpaa, efter at have fundet
Byens Sted, lukkede Øjnene og af al Magt rettede sin Tanke
mod dette Maal, kunde hun ved Hjælp af sin fine psychiske
Sans til Trods for Afstanden paavirke Genstanden for sin
Villie med lige saa stor Kraft, om end paa en anden Maade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
