Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEORGES SPERO. 129
endnu badet 1 lys. Men ellers syntes "Alt tden
vide Verden at lægge sig til Hvile i Søvnen.
Selv lidt bleg, men farvet af Aftenskæret, saa"
Iclea ud, som om hun endnu var gennemtrængt
af Dagens Klarhed, saa fin og sart var hendes
Teint. Med fugtige, drømmende Øjne og den lille,
barnlige Mund halv aaben syntes hun hensunken i
Beskuelse af Aftenrøden. Saaledes sad hun taus,
fordybet i sig selv, med Hovedet mod Speros
Skulder og Armen om hans Hals, da pludseligt et
Stjærneskud gled hen over Himlen lige over Taarnet.
Hun for sammen med en lidt overtroisk Gysen.
De mest glimrende Stjærner var allerede i. Færd
med at komme frem fra det mørkeblaa Dyb: højt
oppe, næsten i Zenith, den guldgule, skinnende Ark-
turus, og henimod Østen, noget lavere, Vega med
sin rene, hvide Glans; i Nord, Kapella, og mod Vest
Kastor, Pollux og Prokyon. Man begyndte nu ogsaa
at skelne de syv Stjærner i den Store Bjørn, samt
Spika, »Jomfruens Ax«, og Regulus, »Løvens Hjerte«.
En for en indfandt alle de tindrende Punkter sig
paa Firmamentet, og Nordstjærnen stod som en Be-
tegnelse for .det eneste, "faste Punkt paa Verdens-
kuglen. Maanen stod nu ogsaa op; dens rødlige
Skive var lidt flad i højre Side, da den var begyndt
at tage af. Planeten Mars glimtede i Sydvest mellem
Pollux og Regulus, Saturn i Sydost. Og saa veg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
