Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vitelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wanda om at sende et Detachement ind gennem
Skoven paa højre Flodbred for at gaa Oprørskara-
vanen imøde og forhindre den i at nærme sig Flo-
den og Transportmidlerne og for at isolere Flod-
befolkningen.
Vitelli opsnappede Rygterne med Begærlighed. I
Aanden saa’ han allerede hele Provinsen i Flammer.
De Hvide, der skyndsomt blev sendt op for at
forstærke Personalet langs Øvrefloden, fortalte, naar
de kom igennem Wanda, om, hvorledes Oprørs-
karavanen, efter hvad der blev fortalt i Flodbyerne,
skændte og brændte, hvis Folkene oppe i Skoven
ikke straks indvilligede i at slutte sig til Oprøret.
Flere Byer var fuldstændig tilintetgjorte, og Mænd,
Kvinder og Børn var enten dræbte eller bortførte
som Bærere af de store Forsyninger af Fødemid-
ler, Ammunition og Handelsvarer, Oprørerne havde
røvet fra de erobrede Stationsmagasiner og fra Be-
folkningen.
Vitelli blev en Dag kaldt hen i Stationschefens
Kontor.
Oprørskaravanen marcherede med tolv hundrede
Forladegeværer og! adskillige Bagladere, foruden
Lanser og Pile. Og Stationen kunde kun afse hun-
drede Soldater.
Chefen saa’ undersøgende hen paa Vitelli, og Vi-
telli saa’ paa haml Naar man ikke har andet om
sig end fire hvidkalkede Vægge i saa højtideligt
et Øjeblik, er det vanskeligt at narre hinanden, og
det lykkedes heller ikke ret længe Vitelli at stride
mod det glade Smil, der trods den andens Alvor
sad og rykkede i hans Ansigtsmuskler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>