Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vitelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Det er et voveligt Experiment,“ sagde Stations-
chefen, „vil De blive her i Stationen, eller vil De
gaa? Der er kun os to.“
Vitelli blev helt betuttet ved Udsigten til at kom-
me til at sidde hjemme i Stationen og blive snydt
for et Angreb, mens en overmægtig Oprørskara-
vane laa og ventede paa ham et Sted i Skoven,
langt borte.
Han egnede sig ikke saa godt til at ligge stille,
sagde han.
Vitelli gik til denne første Opgave med sin sæd-
vanlige Følelse af at staa midt i vældige Begiven-
heder. Det var hans Overbevisning, at dens Løs-
ning ikke alene havde stor Bietydning for ham selv
og for hans Forhold til de blaa Øjne, men ogsaa
at hele den evropæiske Civilisation — et Begreb,
der som sagt ikke havde nogen særlig reel Betyd-
ning for ham — og dens Fremgang i Afrika vilde
afhænge af det heldige Udfald af hans Expedition.
Hvis Vitelli ikke i sit Indre havde haft en usynlig
Prisme, gennem hvilken denne Verdens Begiven-
heder fik Uendelighedens Farve og Glans, saa vilde
han heller ikke have været i Besiddelse af den
flammende Iver og den blændende Sikkerhed i at
bestemme sig selv og andre til Handling, som han
altid lagde for Dagen, og hans Likwangolakompagni
vilde ikke i Befolkningens Øjne være blevet til en
kæmpestor, sort Kat, der sprang gennem Skoven,
lydløs og forfærdelig som en ond Drøm. Vitelli var
fuldt overbevist om, at hvis det ikke lykkedes ham
at tilintetgøre den skændende og brændende Mor-
derkaravane, han i sin Fantasi saa flyde gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
