Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vitelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skoven som en Blodstrøm fra Ildpøl til Ildpøl, saa
vilde Oprøret brede sig ud til Floden, det vilde
være ude med alle Stationerne, og det vilde vare
mange Aar, inden Guvernementet kunde samle Sol-
dater og skaffe Midler til at tilbageerobre det mæg-
tige Landomraade mellem Floden og de store Søer,
hvis det overhovedet nogensinde blev muligt, og
hvis det ikke snarere vilde gaa saadan, at Oprø-
ret vilde gribe om sig, i hele den vældige Verdens-
del og gøre fuldstændig Ende paa den hvide Races
Herredømme i Afrika. Vitelli følte sig — med Rette
eller Urette — som en af denne Verdens udvalgte,
og Blodet bankede i hans Aarer.
Af Garnisonens to hundrede og halvtredsindstyve
Mand havde Vitelli faaet Lov til efter eget Skøn at
udvælge sig hundrede.
Det er sandsynligt, at Damen med de blaa Øjne
ikke vilde have syntes bedst om de hundrede
skumle Negerfjæs, som Vitelli efterhaanden fik stil-
let sammen ovre paa den anden Side af den skygge-
fulde Mangoallé, hvor denne Deling foregik. Men
Helteidealet skifter med Breddegrader og Kultur-
trin, Modet og Viljen skifter Ansigt efter Solen og
Vejret. Det er godt, at den ene Verdensdel ikke
altid gaar med Billedet af den anden i sig, og at
det ene Kulturtrin ikke altid kan se sig selv i det
andets Spejl.
De hundrede tatoverede Mænd, som1 Wandas
Kvinder dansede deres æggende Krigsdans for, Af-
tenen før de drog til deres hemmelighedsfulde Ger-
ning paa en fjern Valplads, vilde have givet Damen
med de blaa Øjne en altfor tydelig Anelse om Kri-
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
