Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vitelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„En avant!“
I Likwangolaernes raa og blottede Racesjæle hav-
de dette Ord, der i al sin Lidenhed bærer et evro-
pæisk Aarhundredes mylrende Minder og har en
Civilisations stormfulde Længsler i sine Vokaler,
altid vakt fjerne Anelser. Begejstringen flammede
i deres Hjerner og bugtede sig gennem deres Musk-
ler, de huggede de slanke Pagajer i Vandet i ra-
sende Takt, og Baadene brusede fremad under hy-
lende Sange.
Naar Vitellis Kano, der var bedst bemandet, fik
Forspring for de andre, saa raabte Folkene i dem
efter ham:
„Moana musuri — vi dør — vi dør!“
Vitelli vendte sig om mod dem med den ube-
tvingelige Glød i Øjet og raabte igen:
„Er I bange for at dø!“
„Nej, Moana musuri!“ brølede de og lo, saa de
hvide Gebisser skinnede langt hen i Solen.
Det vilde vist ikke have gjort noget særlig godt
Indtryk paa Vitellis gamle Lærere, hvis de havde
set ham stige op fra Flodbredden mod de hvide Ler-
huse i Kundu midt i en Klynge kaade og leende
Soldater, der spillede Boldt med Geværerne og dan-
sede Krigsdans om ham.
Den gamle, sorte Halvaraber, der som Byens
Høvding kom og tog imod Vitelli, saa’ i hvert Fald
meget betænkelig ud, men hans Ansigt faldt i an-
dre Folder, da han bagefter saa’ Vitelli række sin
hvide Haand i Vejret, rynke Brynene og raabe:
„Træd an!“
Da kunde den gamle Araber se af Bevægelserne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
