Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vitelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vitellis hvide Uniform, og af den Maade, han stod
paa Benene paa, at Moana musuri — det smukke
Barn — som de kaldte ham, var mere end et Barn.
Da de var rettede ind til højre, holdt Vitelli føl-
gende indholdsrige Tale, der paa en Gang samlede
dem alle under hans Kommando:
„Spis Jer nu godt mætte, og hvil Jer godt. Imor-
gen skal vi afsted. Vi gaar ikke gennem Skoven.
Vi flyver som Fuglene. I Byerne vil de sige, at de
aldrig har set saa tapre og stærke Mænd. Og de
vil give os megen Føde, baade Kis, Bananer, røget
Fisk og Kød, Olje og Palmevin. Og naar vi møder
Mahoni — Forrædderen — saa er vi saa vældige,
at vi splintrer dem som Lyn og Torden. “
Den samme Tale har ganske vist været holdt
mange Gange i Alverdens Felttog, men Øjnene og
Ørene har aldrig været saa opladte, som da det
smukke hvide Barn klædte dem i synlig og hørlig
Form paa Libandaen i Kundu.
Vitelli marcherede skrapt i ti Dage, uden at der
hændte andet end, at Folkenes Beundring for den
lille utrættelige Mand steg. De kendte og beundrede
som Børn hver Mine i hans Ansigt. Smilede han
imellem dem, saa smilede de hundrede sorte Fjæs,
°g rynkede han sine Bryn, saa syntes de alle, at
det var det smukkeste, de havde set, blev bange
og glade igen, naar Vitellis hvide Høvdingeansigt
atter faldt til Ro. Naar en af Soldaterne havde stjaa-
let en Høne og fik sine fem og tyve Slag af Flod-
hestepisken, som Vitelli bar i Bæltet, gjorde han
sig ikke en Gang den Ulejlighed at knurre, men
syntes snarere, det var en Udmærkelse.
Jiirgen Jiirgensen: Feber 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
