Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Feber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Hvordan har De det ellers?" spurgte
Oversergenten.
Duchêne strammede sig op til et ubehjælpsomt
Smil:
„Jo, nu er det forbi, tror jeg.“
Da Oversergenten gik, stod Duchêne og saa’ efter
hans solide Skikkelse og lyttede til Lyden af hans
Skridt over Verandaen og henad Pladsen. Og mens
Skridtene døde bort, fortrød han mere og mere,
at han havde løjet, og han tænkte et Øjeblik paa at
fare hen og rive Døren op og raabe ud:
„Det er ikke sandt, jeg er syg!“
Han opgav det og faldt tilbage i Stolen med
Hænderne pressede mod det bankende Bryst og lyttede
igen. Det forekom ham, at han endnu hørte
Oversergenten tale i Nærheden af sig, men han tog
fejl.
Han saa’ sig om mellem de fire nøgne Vægge,
der stod og stirrede graa og uhyggelige ned paa ham
i det svage Skær fra en Stump Stearinlys paa
Bordet. Der var ikke andet i Værelset end Sengen,
der stod mod Bagvæggen, det store umalede Bord,
han sad ved, Stolen og Bagagen, der laa hulter til
bulter henne under det ene Vindue.
Forfærdelsen, der bor i Skovens Udkanter og
kaster sig over Menneskefantasien som graadige
Vampyrer, naar den blotter et blodfyldt Sted paa
sin brændende Krop, blæste ned over ham. Han
forsøgte at fæste sit Blik mod Muren, men Væggene
fjernede sig for hans Øje, og Rummet udvidede sig,
blev ufatteligt stort og fyldtes med uforstaaelige
fjerne Raab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
