Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Feber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Blik kunde intet gribe, og han gav sig igen
til at lytte for at finde et lille Holdepunkt i denne
Sansernes forvirrede Dans.
Jo, nu hørte han, nu kunde han skelne Ordene.
De kom langt borte fra i en høj kæmpemæssig
Bue, lige ned i hans Blod.
Nu talte Sergenten igen hundrede Mile borte,
og Kaptajnen smilede fra Bunden af en Evighed,
klogt, manende. Han smilede saa længe, at Duchêne
atter faldt i Søvn i sin Stol, badet i kold Sved.
Ud paa Natten vaagnede han med et Skrig. Lyset
var brændt ned, og den Tanke, at han ikke vidste,
hvor han havde lagt sine Tændstikker,
forskrækkede ham. Han følte det grænseløse, mørke Rum
omkring sig, uden at vide, hvorhen han skulde
vende sig.
Jo, Tændstikkerne stod vist paa den Kasse, Boyen
havde sat ved Hovedgærdet af Sengen. Han
anstrængte Blikket for at skelne Omridset af det
mørke Moskitonæt mod Væggen og syntes, han kunde
se det, langt borte. Han rejste sig møjsommeligt
og strakte Hænderne frem for at famle sig derhen.
Men det var ham umuligt at holde sig oprejst, han
sank udmattet om paa Gulvet og kunde i lang
Tid ikke rejse sig, skønt han havde fat i Stolen og
arbejdede af alle Livsens Kræfter med Arme og
Ben. Tilsidst slap Hænderne i Afmagt, han rullede
rundt paa Gulvet og opdagede rædselsslagen, at
han ikke mere kunde finde Stolen.
Han prøvede, stønnende af Anstrængelse, at rejse
sig op, hvor han var, og stod omsider dinglende og
svajende med famlende, fremstrakte Hænder, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
