Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Feber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at ane, i hvad Retning, han skulde gaa, stirrende
maalløst ind i det ubarmhjertige Mørke for at
aflokke det en vag Form, en dunkel Skikkelse eller
en Vejledning, saa han kunde forstaa, hvor han var.
Benene lammedes. Han spændte sine udtømte
Muskler til en sidste fortvivlet Modstand, men
overvældedes af den gyselige Følelse af at være alene,
syg og hjælpeløs i et uendeligt, ubeboet Rum, hvor
ingen Verdens Klage fandt Genklang, og den Tanke,
at han skulde dø i dette haabløse Fængsel, forladt,
suget ind i Ensomhedens dybe Mørke, hvor ingen
Hjælp kunde naa ham, greb ham som et
pludseligt vaagnende Vanvid.
Han segnede, med Hænder og Knæ mod Jorden,
fandt lidt Hvile i denne Stilling og begyndte at
krybe fremad, desorienteret og forvildet, fulgt i
Hælene af Dødsangsten. H|an kravlede længe i
lige Linje, syntes han, standsede for at puste ud,
samle nye Kræfter og kravle videre.
Han stødte mod en Genstand, som han ikke kunde
blive klog paa.
„Hvad kan det være?“ spurgte han sig selv.
Han følte paa den og førte langsomt og forsigtigt
sin Haand op og ned ad den. Han mindedes ikke at
have set saadan en Ting før.
Jo, nu forstod han, det maatte være Bordbenet.
Saa maatte Sengen staa der, sluttede han. Der var
jo kun to Meter fra Sengen til Bordet. Og han
kravlede afsted, træt til Døden, uden at finde
Sengen, pint af en forfærdelig Følelse af at skulle
fremad, at skulle uden Skaansel.
Han stødte igen mod noget. Og det forekom ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
