Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Feber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at overveje og kravlede saa lydløst og langsomt
baglænds, som om han var bange for at blive
opdaget og for at Døren skulde undgaa ham.
Jo, der slog hans ene Hæl mod Plankerne.
Han fik den Idé at rejse sig op mod den og følge
Væggen hen til Sengen. Og mens han arbejdede
for at hæve sig op paa sine vaklende Ben, tænkte
han ved sig selv:
„Hvorfor skal jeg gaa her hvileløs, dødtræt
omkring i min egen Stue uden at kunne finde min
Seng.“
Han gik langs Væggen med Hænderne mod den
kolde Kalk, flyttende Benene langsomt efter sig.
Hvert Øjeblik traadte han sig selv over Fødderne
og snublede. Hænderne slap igen Muren, og han
stod atter og dinglede uden Fæste og syntes, at
Rummet videde sig ud og trak sig bort i det fjerne,
og han skreg og syntes at høre Lyden af sit eget
Skng langt, langt borte. Halvt med Vilje, halvt
tvunget dertil af Trætheden, lod han Hænderne glide
nedad sin Dragt, helt ned til Fødderne og faldt
forover med Haandfladerne mod Murstensgulvet, hvor
han følte sig en Smule tryggere.
Udenfor ruskede Blæsten i Skovens
Kæmpeparyk. Den lød for ham som en dyb, hæs Susen inde
fra Bunden af Mørket. Han laa stille og lyttede til
Blæstens Jagen ind under Verandataget og Stødene
mod Vinduesskodderne, og naar Støjen holdt inde,
og han var befriet for denne nye Rædsel, følte han
atter en hvileløs Uendelighed sænke sig ned
gennem Rummet som bundløse Suk fra høje, tavse
Hvælvinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
