Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Feber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men han vidste, at han skulde og maatte døve sit
Øre, samle den sidste Rest af sit synkende Mod.
„Jeg vil,“ sagde han til sig selv. „Fremad! jeg
er ikke noget Barn. Jeg har før været med til en
haard Tørn. Jeg er en Mand. Jeg har en Dag
marcheret tolv Timer, uden Hvil, hjemme i Evropa.“
Han stødte mod Væggen og fo’r tilbage med et
Sæt, gik atter frem for at beføle den, men fandt
den først længe efter ved at høre sit Ærme skure
mod den.
Han klemte Kroppen ind mod Muren og drejede
sig ganske langsomt med Hælene pressede mod
den skøre Kalk. Han strakte Kroppen ud fra
Væggen, lod sig glide ned paa Maven og følte frem for
sig med Hænderne helt ude foran Hovedet, frem
og tilbage over Murstensgulvet.
Han fik igen Tag i et Bordben og fattede atter
den Beslutning derfra at søge Sengen. Forsigtigt
slap han Muren med Hælene og vred sig, uden at
slippe Taget med Hænderne, hen over Gulvet, til
han endelig sad og omklamrede Bordbenet med
Arme og Ben, mens Brystet blæste af Anstrengelse,
og Sveden løb over hans iskolde Pande, ned i de
blinde Øjne.
Han faldt hen i en Døs, vaagnede op igen,
kravlede videre, ind under Sengen, rundt om Bordet,
henover Bagagen, samtalende med livløse Møbler,
raabende ind i bundløse Afgrunde, fortvivlet over
at skulle flakke om paa mørke Veje for at finde
sin Seng i sin egen Stue.
Endelig i Dagbrækningen faldt han i Søvn, inde
under Bordet, rullet sammen i en Klump som et Dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
