Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernhunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JERNHUNGER
ØJTNANT JOHANSEN satte sig
paa sin Feltstol og saa’ ned ad
sine Ben. De gule Lædergamacher
var ikke saa elegante, som da han
imorges for første Gang trak1dem
paa i Hytten ved Landingspladsen,
hvor han havde ligget Natten over efter at have set
Damperen, der havde bragt ham herop i Urskoven,
vende Stevnen nedad og piskle Vandet bagud med
sit store Agterhjul.
Derpaa kastede han et Blik henover Negrene,
der sad omkring ham i passende Afstand med Ryg-
gen mod Buskene. Han følte sig noget fremmed til
Mode ved for første Gang under sin tre Maaneder
lange Rejse nede fra Atlanterhavet at være alene
mellem disse Negre, hvis Sprog han ikke forstod.
Han trak Øjnene til sig igen og kiggede ind mellem
Buskene og op mellem Træerne, der stod og ragede
frem over den tykke Underskov med svære, blanke
Stammer og lianbehængte Grene.
Klokken var halvtolv. Han havde marcheret hur-
tigt i fire Timer, var hed og vaad af Sved og Mud-
der og følte Blodet banke i sine Tindinger.
Han trak Brevet, ’han havde modtaget oppe fra
den Hvide i Bokata, frem og læste det igennem
en Gang til. Det var en simpel Velkomsthilsen til
Regionen og .nogle for Rejsen nyttige Oplysninger.
Men der stod ’en Ting i det, som han ikke havde
forstaaet igaar, og som han heller ikke forstod nu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
