Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Feber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han vaagnede ved en Banken og saa’, at
Dagslyset skinnede ind ad Dør- og Vinduessprækker.
Endnu et Øjeblik laa han stille paa det haarde
Murstensgulv, forbavset over at være levende.
Det bankede igen.
Han rejste sig trods Smerten i de møre Lemmer,
lukkede Døren op og befandt sig Ansigt til Ansigt
med Kaptajnen.
Han syntes, han havde set det Smil for mange
Aar siden.
„Godmorgen, Duchêne. Har De sovet godt i Deres
nye Seng?“ spurgte Kaptajnen, men saa’ i det
samme ned ad Duchênes støvede og forkrøllede Dragt.
„Hvad er det?“
Duchêne fremstammede en Løgn om, at han ikke
vidste, hvordan det var gaaet til, men han var
gledet ned fra Stolen og faldet i Søvn paa Gulvet
iaftes. Han rødmede, da han mærkede Kaptajnens
Blik se igennem sig, og han fik Befaling til at gaa
i Seng og blive der til videre. Kaptajnen vilde
selv passe ham.
— — —
Duchêne gemte Erindringen om denne
Febernat som sin dybeste Hemmelighed.
Til han en Gang voksede fra den og forstod, at
Feberen hærger andre Hjerner end hans, at
stærkere Mænd end han har levet angstfyldte Nætter
i de øde Egne af Menneskesjælen, hvor Tankerne
slipper op, og Urskovens raa Uvæsner strides om
slikkende Ildtunger fra en Sjæl, der brænder.
En Gang, jeg paa Gennemrejse opholdt mig i
hans Post, fortalte han mig Historien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
