Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Burks Smil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fem og tyve Mand, han havde selv fyrre, beroligede
heller ikke hans opskræmte Samvittighed, og Be-
vidstheden om, at Burk nu ikke længer befandt sig
mod Syd, men mod Vest, desorienterede ham’ og
fik ham jævnlig til ganske at tabe den Smule
Sindsligevægt, han kunde tilkæmpe sig ved at tage
Del i Arbejdet i Posten med anspændt Iver.
Han sov meget daarligt om Natten, og det hændte,
at han vaagnede op af sin nervøse Halvslummer
med et Skrig, der fik Skildvagten foran Huset til
at fare sammen og knuge Haanden om Geværet.
I saadanne Øjeblikke maatte Corel, inden han
faldt til Ro igen, hen og lukke et Vindue op, se
ud i den stjerneklare Nat og forsøge at frigøre
sine Tanker for en pinefuld Tvang, der drog dem
mod en tænkt Straahytte, der (mange Mil ude i
Natten beboedes af den vejfarende Burk.
Efter en saadan Nat stod han ganske tidlig op,
satte Folkene i Arbejde med at reparere Huse,
feje, luge, plante og bringe i Orden. Negrene saa’
tavse paa ham og lystrede under Indtrykket af,
at en ny uimodstaaelig og uforstaaelig Kraft havde
bemægtiget sig den hvide Mand og gjort ham til
Herre. Det føltes som en ny Aand, der var kom-
met øver Posten, havde fyldt Sindene, gjort Da-
gene anderledes og forrykket Begreberne, noget
usynligt tilstedeværende, der sad et Sted i En selv
og kontrollerede Sjælen.
Men Corel havde mistet Appetitten. Han blev
mager og bleg og sygnede under Følelsen af en
voldsomt (stigende og trykkende Tavshed.
En Dag kom der et Brev fra Burk. Det meddelte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
