Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Burks Smil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at han vilde komme til Bombo om en Uges
Tid.
Fra det Øjeblik kom der en grænseløs Uro over
Corel. En Tanke, han ikke turde tilstaa for sig
selv, greb ham og pinte ham1ved sin stadige Til-
bagevenden. De Sorte havde talt til ham om de
to store Floders Vandskel, langt Øst for Posten.
Han havde tidt tænkt paa disse græsklædte Høj-
der, hvorfra der skulde være Udsigt over kæmpe-
mæssige, skovdækkede Sænkninger. Tanken om dis-
se milehvide Udsigter havde tidt paatvunget sig ham
her i det flade Land, hvor Skoven aldrig levnede
ham mer end nogle Hundrede Meters Synsvidde.
Nu syntes han, at denne Skovmur kvalte ham, og
hans Længsel mod Øst steg som en skærende
Hjemve. Der laa jo derude paa Højderne en stor
Landsby, som Burk selv en Gang havde givet ham
Ordre til at besøge. Om han rejste derud.
Andendagen efter Modtagelsen af Burks Brev gav
han Ordre til at pakke, og næste Morgen efter en
søvnløs Nat ’drog han afsted med en Snes Soldater
og en halv Snes Bærere, før Solen løftede sig over
Skoven.
Han fo’r fremad i lange udmattende Ilmarcher
og gjorde først Holdt i en Landsby eller i Skoven,
naar Benene knækkede under ham, eller naar Ryg-
gen slappedes, saa han ikke længer kunde holde
sig oprejst.
Tredje Marchdag, mens Kolonnen føg hen ad
Stien som forfulgt af rasende Fjender, følte Corel
sig paa en Gang foruroliget af sin Krops Magierhed
og sine Hænders Hvidhed, og han tænkte ved sig
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
