Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Burks Smil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig inde i sit Værelse i Timevis, mens Corel sad i
sin Stol udenfor hans Dør og ventede.
En Dag, da Corel sad der, gik Døren til Burks
Værelse op, og da Corel saa derhen, sprang han
op af Stolen, skælvende over hele Kroppen.
I Døraabningen stod Burk, rolig som sædvanlig.
Men Corel saa, at hans Overlæbe løftede sig med
den kortstudsede Moustache helt op under Næsen
og videde sig ud, hen til Siderne, saa alle de hvide
Fortænder j, Overmunden, Hjørnetænderne og de
forreste Kindtænder blev synlige.
Og i hans Øjne lyste der et sært blankt Blik’, der
næsten skelede af Dybde og fæstede sig forvirrende
og ubarmhjertigt i Corels.
Smilet sagde tydeligere end Ord:
„Kujon!“
Det var i og for sig ingen Nytte til, at Burk luk-
kede Munden op. Corel havde allerede forstaaet det
hele, før han hørte det:
„Jeg rejser imorgen.“
Dette var Corels største Oplevelse i Congo. Den
kastede sin Skygge over. Resten af hans Tjenestetid.
Naar han senere vandt en lille Sejr over andre,
følte han den altid i Tide som et Nederlag, fordi
en hemmelig Oplevelse, der boede langt inde i
hans Erindring, gennemskuede ham og holdt hans
Hovmod i Tømme. Denne Hændelse blev Begyn-
delsen til en Opfattelse af Verden, der virkelig
rykkede ham ud af den Tingenes pinagtige Sam-
menhæng, der en Gang havde krænket ham. Fra
den arbejdede han sig i sit Ansigts Sved op til at
blive en habil Postchef.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
