Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Burks Smil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Burk var klogere end Corel, der blot instinktmæs-
sigt anede, hvad det hele drejede sig om.
En Dag sagde Corel, drevet af en Indskydelse
til at trænge ind paa den anden, der var tavs:
„Det er mærkelig, saa hurtig det gaar fremad
med min Sundhed."
Burk, der ikke vilde have svaret, aabnede Man-
den og sagde:
„Det er ikke mærkeligt."
„Jeg synes, det er mærkeligt," gentog Corel.
„Tror De ogsaa," sagde Burk, „at De vil blive
ved med at være lige saa rask og — vel til Mode,
naar jeg rejser herfra?"
Corel saa pludselig for sig sit ensomme Liv i
den mistrøstige og udisciplinerede Post før Kata-
strofen, og han begreb med et, at hvad den anden
havde bragt med ,sig, det kunde han, om han vilde,
føre med sig igen, naar han rejste. Det gøs i ham.
Ikke desto mindre svarede han med en bevidst
Løgn:
„Ja, det tror jeg."
Siden det blev klart for Corel, at Burk øste sin
Livskraft af et Væld, der var skjult for ham selv,
og som maaske kunde udtømmes, besluttede han
sig, drevet af Fejghed og af en usikker Angst for
Fremtiden, tiltrods for sin egen Samvittigheds onde
Anelser, til at bestjæle ham, saa godt han kunde,
og mens Tid var.
Naar de nu talte sammen paa Verandaen, lurede.
Corel mere bevidst og ivrigt efter det trætte Smil
han havde set i Burks1Ansigt. Og Burk forandrede
igen sit Væsen overfor Corel. Han kunde lukke
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
