Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øvre Lokollo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læst sig til alle Begyndelsesgrundene igen. Men
heller ikke dette Middel mod Nevrastenien kendte
Kokata Mai. Han kendte ikke en Gang Navnet paa
sin Sygdom, thi han var oprindelig en bomstærk
Natur, der ikke troede videre paa Nerver og den
Slags Ting.
Han gjorde intet af alt dette. I den temtnelig
rigelige Fritid, der blev tilovers fra Tjenesten i
Posten, søgte han med Flid de skyggefulde Steder
i sit Hus. Solen trængte ham ind i Krogene. Han
blev lyssky uden at gøre sig det klart. Der sad han
og fangede Griller, thi læse i de hjemlige Romaner,
han havde ført med sig herop, formaaede han ikke.
Tog han en Bog, kunde han sidde og læse Side op
og Side ned uden at forstaa et Suk. Og fattede han
endelig lidt af, hvad han læste, saa forekom det
ham, at denne Stump af hans Hjemlands Tankeliv
var intetsigende og tom, og at den Tilværelse, Bogen
skildrede, var indholdsløs. Det var jo ikke Livet,
man læste omi i evropæiske Bøger, Kampen paa
Kniven, Livet i Hytterne og paa den bare Jord.
Og dog havde han en Fornemmelse af, at Frelsen
for den Uro, der fortærede ham, laa langt borte
eller langt tilbage, og han sad og borede gennem
Sløret, der dækkede det en Gang tænkte og glemte.
Han sad og fiskede efter halvt udviskede Erin-
dringer om det, han havde oplevet forud for denne
kvælende Soldrøm. Og han fik hist og her fat i
en eller anden blegnet Ting fra den Gang. Og naar
det lykkedes ham, saa kredsede hans Tanker om-
kring den med en ustandselig, pinefuld Træthed
som blinde Fugle.
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
