Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øvre Lokollo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kokata Mai blev raa og hidsig i denne Tid, og
hans Øjne blev mørke og ædende, Mændene i Po-
sten gik paa Taaspidserne, skønt deres nøgne Fød-
der ellers ikke gjorde meget Spektakel. Og Kvin-
derne vovede ikke længer at tilkaste ham ubeher-
skede Smil og vride koket med de brune Kroppe,
naar de mødte ham. Endog Drengene forlagde
deres Eksercits med Bambusstokke til Postens
Yderkanter.
Kokata Mai sad og blev haard som1et Lerkar i
Solen. Han skulde som sagt være rejst ud til Neg-
rene i Omegnen. De lever ikke i en splinterny Post
med hvide Huse og1Exercits hver Morgen og anden
Kunstighed Resten af Dagen. De har ikke glemt
Begyndelsesgrundene.
Paa den Maade gik der Uger og Maaneder. Der
kom ingen Afløser, og Kokata Mai sad stadigt i sit
skyggefulde Hus og ledte i sit Sind efter noget,
som han ikke vidste hvad var. Og jo mere fjærnt
det han fandt var fra hans aktuelle Sindstilstand,
jo nærmere følte han sig at være ved det, han søgte.
Det var en Middagsstund med Sol udenfor og
luftig Skygge under Taget. Han havde spist sin en-
somme Middag paa den brede Bagveranda i det
svagt grønne Drivhuslys fra Banantræerne, der
stod i Gaarden bag Huset og fra Slyngplanterne,
der i sorte Lerpotter hang ned fra Kanten af Ve-
randataget. Han sad nu med sin Kaffe og sin Ciga-
ret i Husets aabne Hal midt foran det store tæppe-
belagte Bord, mageligt klinet op i en Krog af en
kæmpemæssig højrygget Lænestol af eget Fabri-
kat Og anstrængende sig for at nyde Middagsbrisen,
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
