Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8de Mai 1878. Fed»raheimen. 91
hans Sprogevne det vil komme til at skorte paa, Difyre trur eg, at det skal Jngjen gleda seg yver ,,Redaktion« av det elder det »Alternativ«; han
idet han ikke vil kunue fyldestgjøre Vudet, at benytte at Skulen i Lister og Mandal og Stavanger Amt vil hava eit Ord ut der og eit inn der; ein an-
Barnets Talesprog.
Saalenge de i Regelen var Bygdens Børn
eller dog fra det nærmeste Distrikt, maatte det være
dem en Toang ikke at bruge deres Bygdemaal.
Men i dette Stykke ere Forholdene ikke lidet sor-
andrede, og det vil nu ikke sjelden være en Til-
fældighed, om Læreren hører hjemme i det
samme Stift, hvor han faar Ansættelse, og
hvorvidt han altsaa kjender Bygdedialekten der, hvor
han kommer hen, og i manglende Fald kan der
ikke være Tale om Tvang. J de fleste Tilfælde
er der dog Berøringspunkter inden Folkesproget,
og holder han sig kun til sit naturlige Hjemsprog
— uden Tilsprang til et Kunstprodukt, hentet fra
Skriftsproget eller den for ham fremmede Dialekt,
— og lader Børnene med Hjælp og Veiledning
faa bruge sit, vil Ulempen, selv til en Begyndelse,
neppe blive saa stor, som det ved første Øiekast
kunde synes, og som oftest inden føie Tid falde
bort Jalfald er den ikke til at undgaa, snart sagt
allermindst ved et Forsøg paa at bruge et stivt og
tvungent Bogsprog Undervisningsplanen og For-
slaget har derfor ogsaa begge maattet tilføie sin
Regel et »saavidt muligt «
Jdethele slutter Komiteen sig med den oven-
angivne Begrændsning af Forslagets Indhold til
dets betingede Paabud om, at Børnenes Talesprog
benyttes som Undervisningssprog, og da man un-
drr Henvisning til, hvad der i den Retning er
foretaget, anser dette dets Formaal tilstrækkelig sik-»
ret ved en Henvendelse til Regjeringen om, at der
i saa Henseende foretages den Revision af Under-
ningsplanen, som maatte findes fornøden, skal man
indstille— til Odelsthinget at
beslutte:
Det af Repræsentanten Joh. Sverdrup med
Flere fremsatte Forslag til Forandring i og
Tillæg til Lov om Almueskolevæsenetpaa Lan-
det oversendes tilligemed et Aftryk af nærvæ-
rende Judstilling til Regjeringen, der anmo-
des om at foranledige, at Undervisningspla-
nerne for Almueskolen paa Landet i det i For-
slaget omhandlede Punkt kommer under for-
nyet Overveielse-
Christiania i Kirkekomiteen’ den 27de April
1878·
Stem, Joh. Niels en,
Formand· Sekretær·
Fraa Mandalsdaleu. Ein ,,b« hev nok teket
Stykket mitt um Lærarløn illa upp. Han meiner
no, at det vil draga Skule og Heim meir fraa
einannan, um Løni kjem fraa Staten.
Der maa vera myrkt der ,,b« hev heimez det
kann Ein sjaa af hans Dom um Lærararne.
No lyt eg fyrst fortelja honom, at det er inkje
so galet hjaa oss. Lærarar og Folk kjenner ein-
annan godt;· og dei dreg Lasset med einannan, so
godt dei kann. Og det er Folks og Lærarars
Ynskje her, at Løni maatte bli Statssak, —- det
Folks daa, som vil Framgang og Upplysning.
,,Folket« er her bytt i tvo Fylkingar, og den
eine, som stødt fører Tru aa Kristendom paa Tunga,
gjerer alt det dei kann, fyr aa meinka Upplysnings-
arbeidet. Det var dei, som hindra Aukingi av
Laagmaalet i Amtsformannskapetz det var dei som
stridde fyr aa forandra § 46 i Skulelogi, so at
dei, der dei hadde Magti i Skulestyre, kunde til-
gagns gjera Dagarne sure fyr Lærarane. Men korkje
i det eine hell det andre fekk dei Mandalsdalens
Ordførarar, Lie og Jaabæk, med seg, for desse
skynad at det var Upplysingi, Pietistarne vilde
kjøva.
Der er eit Ordtøke, som segjer, at naar ein
Lim er sjuk, so gjeng det heile Likamen galet.
er fo med det ringaste: det vert Landet sin Skade
tilslut det med.
» Skulde Skulen her leggjast yver til ,,Folket«,
’so gjekk det nok galet mange Studer; detvart Jnnan-
bokslesning i ,,Vanjelboka« aa Ramsing i Forkla-
ringi som vart i Velten att. Seg meg: Er Fol-
ket, Skulen og Landet tent med det?
U. Ø-
Den 13de April sluttade Fredr. Pedersen som
Fyrstelærar og Styrar av Melsomviks Privatskule
fyr at reise til Christiania og verda Aalmugesku-
lelærar. Daa han hadde sagt Farvel til Skule-
bornom sine, steig Doktor Freng, Fyremanneni
Styret fyr Skulen, fram og takkade fyr Veder-
fens 5aarige Arbeid ved Skulen baade fraa Sty-
ret, Foreldri og Borni, som ogso med- det same
gav sin Lærar 121 Kr. 40 Øre. Fyr desse Pengar
skulde han kaupa, kvat han sjølv likte best, til
Minne um deim.
Kristiatiia, dens 7de Mai 1878.
Me ,,held paa det Gamle-’— Heile Thinget
stod der og sagde: Ei Endring i Ægteskapsskipna-
den maa til. Og heile Landet sagde det same:
ei Exidxing maa til. Alle visstedetta. Fnyta-
tens Skuld, fyr Kyrkja Skuld, fyr Einskildman-
nens Skuld, fyr Sanningi Skuld: ein ny Skipnad
maa til! Og so stod Thinget og ordstridde og
antrast eit Bil, og so — vart det ved det gamle.
Naa ja! det er godt at det ikkje gjeng ,,for
fort.« Og med Ægteskapslogikannhenda det kunde
drygja. Men det er ikkje godt, at Thinget ikkje
kann faa fram det, det sjølv vil, — og slikt hen-
der rett som det er.
Naar skal me faa ei skikkeleg Partisemjing,
som kann setja litt Fart og Framkjømd i vaart
offentlege Liv? Som det no er, so er Politikken
vaar liksom ei stor Glya (Gelc3) elder Beinløysa,
som ikkje kann røra seg, men berre ligg og rek og
sig, etter som det er sterk Straum til. Er Stran-
men veik, so ligg ho der.
Naar skar mc faa eit skjkkckegt samhcrdigt
,,Vinstre««, som hev Kraft nok til aa setja seg upp
eit Programm og segja: det og det vil me? Som
det no er, er det berre paa eit Raam um nokon
Ting vert gjort. Dei er so sjølvstendige, desse
vaare gode Folk, at syrr dei osrar endaa si minste
Grilla, fyrr let dei heile Saki sigla paa Grunn.
Me kann ikkje vaar Politik i detta Landet. Jsta-
denfyr aa semja oss um det, som er det Store i
ei Sak, og fo vinna detta frain og tenkja som so:
Resten kann koma sidan, so stend me her liksom
Holbergs silososiske Erasmussar og verjer kvarvaar
vesle Sermeining og kvar Bokstav og kvart Jota i
denne Sermeining til sidste Dropen i Blekkhornet,
og sviker fyr den Skuld Gong etter Gang vaar
Hjartanskjær, som er Fridomen og Folkeveldet·
Hadde me so sannt ei sterk Regjering, so kom snart
Monsør Montanus iSoldatkjolen og fekk dansa
under Korporalstaven, til dess han tok til Vitet.
Men Lukka —- elder Ulukka ——— er, at Armodsdo–
men er mindst likso stor i Regjeringi· Regjeringi
kann ikkje helder sin politiske Stokkfisk.
J kvar stor Sak hev me fyrst tri ,,Hovudfor-
slag«: eit kvitt, eit raudt og so eit Millomforslag.
Der er Thinget kløyvt i tri. Men so høyrer der
til kvart Hovudforslag mindst tvo elder tri Attaat-
forslag; fo hev me Thinget kløyt i ti—tolv Smaa-
hopar. So er det ein, som sinn ut ein betre
» tionar«
—Stokkfisk«! —
nan finn paa nokot likt med eit annat Alternativ,
o. s. fr. — og fo fær dei tilslut det heile upp i
ei Røra, som er so uendeleg, at Ingen lenger hev
Greidas paa nokon Ting. Saki kjem burt millom
Fingrarne paa Folk fyr Skuld alle desse ,,Redak-
og Forslag og Millomforslag og Attaatfor-
slag og Papirbitar.
Og alting skal upp i sjøloe Thinget, maavita,
til stor Bate fyr den Bokprentaren, som prentar
Storthingstidenden, men ikkje til Bate fyr- Riksens
Puiig elder fyr Politikken. i
Dersom me hadde ein skikkeleg Parti-Organi-
sation, so kunde alle dei Smaating verta greidde ut
i·deiy1nse Partimøte, og kvart Parti steig daa»
fram med sitt eine og klaare og væl gjenomtenkte
Framlag, samlad si Magt paa det, og stod elder
stupad, ettersom det var sterkt til. Paa den Maa-
ten vilde Cin spara baade Tid og Bas, Folk kunde
fylgja med i Striden, og —— nokon Ting vart
gjort. Store Talar og lange Ordkast er godt til
sitt Bruk, naar der er Vit i dei; men det det spyrst
um fyr Land og Folk tilslut, det er — Gjerning-
Skal Thinget faa eiga Folksens Tillit,so trur
me det lyt minnast detta. Slik som det no gjeng,
so kann det nok ganga galet. Thinget magtstel
seg ved denne uendelege Usemja og Magtløysa til
aa faa ei Sak fram. Thingsamlingarne, segjer
Folk, vert lenger og lenger, og dyrare og dyrare,
og mindre og mindre vert gjort.
som kunde henda oss no, det var, u·m Folk skulde
tapa Trui paa sitt Thing. Alt som er godt og
ungt og friskt i detta Samfundet hev byggt sine
Voner paa det. Den Dagen, naar Thinget sveik
desse Voner, vilde vera ein sann Domedagfyr Folk
og Framtid. Lat kvar einaste Mann gjera Sitt
til, at den Dagen ikkje kjem! Men Thinget sjølv
maa gjera det meste.
Me maa sjaa til aa læra vaar ,,politiske
det er Saki. Serleg vil me telja
vaare Riksstellarar til aa studera det Stykket, som
handlar um ,,det sanne politiske sSjølv-
stende.«
Storthingct. Onsdag. Etter at Budgettet
til Universitetet var vedteket, tok dei til med For-
slaget til Forandring i Grunnlogi um Storthings-
menn fraa Finnmarksbyarne, og dei vart fyrst fer-
duge Thorsdag. Ascheh aug meinte, atdet ikkje
kunde duga berre aa jamna so smaatt um Senn
paa alle Mishove i Thingsmannstalet, det var best
aa bia med det, til Ein fekk eit visst System i
so Maate, som Ein kunde halda seg til. For som
det no er, er det mange Mishøve, Kristiania til
Dømes er større enn i mindsto 2 Amter, som sen-
der 5 Menn, Stavanger og nordre Bergenhus, og
iSkatteevne stend det yoer alle. J Samanlik-
ning med Kristiania var det ikkje so reint galet lel
der i Nordluterne av Landet, naar Ein saag paa
Folkemengdi, og paa kor einfengde Næringsvegerne
der var. Smitt peikad paa, kor langt det var
millom Valstaderne nordi der, 130 Mil millom
Utendarne· Det var meir naturleg um
Tromsøy og Vodøy kunde slaast ihop, og dei
andre Finnmarksbyarne vart fyr seg sjølve, jam-
væl um Ein maatte slaa Brevik og Porsgrund
saman til ein Valkrins. H. Møller synte, at
Brevik ikkje hadde gjenget attende, sidan det fekk
serskild Storthingsmann, daa var det likare aa
auka Talet paa Landsthingmennerne Bjørns-
gaard au meinte det same. Richter hadde
ikkje nokot imot aa slaa Brevik og Porsgrund ihop,
um det ikkje var onnor Raad, men det var ogso
den Utvegen, aa auka Thingmannstalet i sundre
Throndheims Amt. Olafsen«var fyre, at Finn-
marksbyarne skulde-faa eigen Thingmann. Ein
maatte paa alle Maatar, meinte han, sjaa til aa
Men det verste, .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
