Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29de Mai 1878.
Fedraheimen.
111
skal dei og nemna Per Bø som sin ljose Merkes-
mann i dei tronge Tider, han som stupte paa si
Fanevakt,« men inkje ein Dag slepte Merket.
Kristofer Janson.
Skule og 11pplysning.
Maalsaki i Tbiuget (Møde den 14de Mai-
Sag No. 3. (Forts.) J. Svcrdr11p: De Stor-
thingsmænd, der har undertegnet det Forslag, som
nu foreligger til Behandling, tillægger Sagen en
stor Vigtighed for Folkeoplysninvgem dens Betyd-
ning kan eftersderes Mening ikke lettelig overvur-
deres. Hvad der fordres, er Betingelserne for en
heldig Førsteundervisning, og denne Fordring faar
saameget mere Vægt, som det under vore Forhold
er yderst nødvendigt at benytte den korte Skoletid
saaledes, at den kan bringe de størst mulige Frug-
ter. J denne Henseende er der jo ogsaa Enstem-
mighed mellem baade Komiteeii og Forslagsstillerne
Jeg skal derfor ikke opholde mig, som skeet er af
andre Talere, ved denne Side af Sagen: jeg an-
ser det for unødigt,·der er ialfald sagt godt og
smukt nok derom.
Spørgsmaalet om Virkeliggjørelse as, hvad der
saaledes enstemmig erkjendes, saa bliver der ikke
en fuldt saa skjøn Enighed· Forslagsstillerne har
foreslaaet Vedtagelsen af en Lov, som skulde bringe
denne Sag til en endelig Ordning, som ikke vilde
være til at misforstaa, og som krævede Gjennem-
førelse og Respekt. Komiteen har ment, at, Maa-
let paa en tilfredsstillende Maade kunde naan ved
at oversende Sagen»til Regjeringeii med Anmod-
ning om, at den vil tage Undervisningsplanen for
Almueskolen paany under Overveielse i Henhold
til det fremkomne Forslag og til Komiteens Udta-
lelse i Anledning af Samme. Den siger, at den
anser Forslagets »Formaal tilstrækkelig sikret ved
en Henvendelse til Regjeringen om, at der i saa
Henseende foretages den Revisiori af Undervisnings-
planen, som maatte findes fornøden«, og den støt-
ter dette, som. man ser, for en væsentlig Del
— naturligvis i høi Grad til den Udtalelse fra
Odelsthinget, som den foreslaar — men for den
aller væsentligste Del til, hvad der er kommet ind
som Regeli den i 1874 udarbeidede Undervis-
ningsplan, hvori det heder, at »Læreren maa navn-
lig i Førstningen ikke blot tillade Barnet at bruge
sit eget Maalføre, men maa ogsaa selv, forat kunne
forstaaes, saavidt muligt benytte sig af samme;
efterhaandeii opøves Børnene i at forstaa og selv
benytte det i Bølgerne almindelig brugte Sprog-A
Jeg kan ikke fatte, at Alt det, man har villet lægge
ind i disse Ord, findes i dem. Dette er en Til-
Men naar man kommer til-
. frem-
ladelse; men her er ikke Tale om nogen Tilladelse,
men om en ufravigelig Regel, der er en Nød-
vendighed for Skolens Trivsel· Fremdeles synes
Brugen af Børnenes eget Sprog her at betragtes
som et Nødmiddel; man skal til en Begyndelse
benytte det, men snarest gnuligt skal det afløses af
Bogsproget· Begge Dele træder saa tydeligt frem
for mig, at jeg ikke ved den Henvisning kan føle
mig i nogen Maade tilfredsstillet. Hellerikke er
jeg saa sikker som den ærede Nepræsentant
fra Christianssand med Hensyn til Kirkedeparte-
mentets forventede store og gode Handlin-
ger. Der har gjort sig forskjellige Anskuelser
gjældende i denne Sag ligefra Begyndelsen
af; der er en JJieningsforskjeh som er gjen-
nemgaaende, og efter Udtalelser at dømme,
der skriver sig fra første Haand i dette Tilfælde,
synes Sympathierne for Udviklingen af Undervis-
ningen i Retning af en gjennemført Benyttelse af
Landsmaalet ikke at være synderlig stærke. Imid-
lertid ligger det i Dagen, at der ad administrativ
Vei kan udrettes det Væsentligste i denne Sag-
Dette ligger allerede som en Forudsætning i, hvad
der er fremhævet i § 3, hvor der handles om Ad-
ministrationens Forhold til Sagen. Man har alle-
rede der tillige antydet, hvad jeg er tilbøielig til
at tro i hvert Tilfælde vil blive den sidste For-
holdsregel i denne Sag, at Administrationen selv
kan ønske en Lov, for ved Hjælp af den at se sig
istand til med Kraft at gjennemføre Foranstaltnin-
geii paa alle Trin, og være sikker paa, at den vil
blive efterlevet. Jeg vil da — og det fornemme-
lig i Betragtning af den Vigtighed, jeg tillægger
Sagen —- vaere med paa at gjøre det Forsøg, som
Komiteen anbefaler os, med en Henvendelse til
Administrarionen. Det er jo muligt, at Forsøget
lykkes, at der gjøres et saa væsentligt Skridt, at
man ikke f. Ex. næste Thing anser sig forpligtet til
at bringe Sagen under Lovbehandling. Mcn det
sker fra min Side dog saaledes, at jeg alene be-
tragter dette som et Forsøg, og at jeg vil have det
Forslag, jeg har underskrevet, betragtet som hvi-
lende, indtil vi fer, hvorledes Forsøget falder ud,
forat det i fornødent Fald kan optages igjen. Det
er ikke for ingen Ting, at 36 Thingmænd har un-
derskrevet dette Forslag. «Det vidner om en stærk
og udbredt Overbevisning og viser, at manges Er-
faring har samlet sig for at bære dette Forslag
Jeg vil finde et Udtryk for min Mening,
naar Henvendelsen til Styrelsen sker paa den
Maade, at der ikke alene stilles en Anmodning-
som i Komiteindstillingen foreslaaet, men. tillige i
Anmodningenindtages et Tillæg om, at Medde-
lelse om, hvilke Foranstaltninger Regjeringen træf-
fer, skal ste til næste Storthing, og at Sagens
Behandling iøvrigt udstaar til næste Storthings-
møde Dersom Styrelsen træffer regulatoriske Be-
stemmelser, der er tilfredsstillende, vil man paa
næste Thing vide at indrette sig derefter, hvis ikke
optager man det hvilende Forslag til endelig Be-
handling, forat det kan blive afgjort paa den stær-
keste Vei, hvorledes der i Fremtiden skal forholdes
i dette nationalvigtige Anliggende. Jeg skal, in-
den jeg leverer Hr. Præsidenten mit Forslag,
bemærke, at man muligens kunde sige med Hen-
syn til Slutningen af samme, at den ligesom
stiller Sagen til-Behandling paa næste Thing, og at
jeg overser den Behandling, som sker paa nærvæ-
rende Thing, eller at jeg tillægger den for liden
Vægt Men jeg siger: Skal al den Samvirken
mellem Styrelse og Storthing, hvorom der her i
Salen saa ofte tales, have noget at betyde, saa
maa vel dette Forslag slutte sig korrekt til den
Tale. Vi henvender os paa et vist Stadium af
Sagen til Styrelsen og overlader til den at tage
Sagen under Overveielse og træffe Foranstaltninger
og gjøre Meddelelse derom, og hvis vi da finder
denne Meddelelse tilfredsstillende for os, har Sa-
gen dermed sit Beroende; hvis ikke, saa gaaes der
videre i Kraft af det Jnitiativ, som ethvert Med-
lem af Odelsthinget har ligesaavel som Regjerin-
-gen. Jeg skal tillade mig at fremliegge mit For-
slag paa Præsidenteiis Bord. (Forts.)
Anl, Hallingdal (Brev). — No ifjor Havst
voro me so hepne, at me føngo Amtsskula up te
uss. , Skula ha vøre helden paa Sundre i Aal·
Ho tok te me ikring 60 Guta, mest ifraa Aal aa
Hol aa berre nokle ifraa Gol. No um Lurdan
den 18de Mai slutta Skula me ei Prøve, aa ette-
paa va de testelt ein liten Fest. E va me aa
høyrde paa Prøva, aa e maa rettigt se’a, at e
syntest de va konstigt, dei kunna ha lært so mykji
berre paa ein Bet. De kjem se no vist me desse
Slags Skulo endaa meir ell me are an paa Lærar-
adn· Her maa ein tru, me voro hepne i den Ve-
gen. Allaamest ha no Arelærareti Hr. Kjærstad
vorte taahelden taa Guta. De e nok mæ ein
Mann, som arbeide mce Hiig aa meir ell almindele
Dugleike. Umframt rette Skula ha han iVet
helde Kveldsskule for Gjentu forutta Betaling.
Daa dei høyrde, at han var viljug te begjynde me
di, søkte rettignok Skulekommissionen uin Hjølp
taa deiPeingo, som voro latne te taa diOffentle’,
men de va daa utdelt altsama. Han sette daa
iveg lel, før, som han sa, aa prøva, um de kji
skull gaa an aa gjera noko forutta Peiiig me.
,,.Jau de gjekk, aa gjikk derte godt. Skula vart
! —-
Eg fekk ikkje Svevn paa Augo den Notti·
Eg sette meg fyre aa leita upp Mannen i Graa-
klædnaden. Kannhenda kunde det lukkast aa finna
honom, kannhenda angrade ogso han paa den
toskne Handelen! Um Morgonen let eg Bengel
koma, han var baade vitug og viljug og visste aa
føra seg vel millom Folk. Cg bad honom gjera
seg aalvorleg um aa finna ein Mann, som hadde
ein Skatt, eg maatte faa Fat i; utan den vilde
Livet verda meg berre ei Plaaga. Eg skrev upp
fyr honom, korleids Mannen saag ut i alle Maa-
tar· Eg sagde honom Tidi og Staden, der eg
hadde sett honom, teiknade, so godt eg kunde med
Ord, alle, som hadde voret saman med honom, sisst
eg raakade honom, og lagde endaa desse Teikn
til: Høyr vel etter, korleids det heng saman med
ein Dollondsk Kikar, eit gullverkat Turkisk Teppe,
eit drambelegt Lysttjeld og Z Ridehestarz desse
» Ting heng saman — eg sagde likevel ikkje korleids
— med den Mannen, me maa hava Tak i.
Eg tok fram Gull, so myket som han kunde
bera, og lagde Glimesteinar Zg Juvelar attaat til
stort Verde. Bengel, sagde eg,dettajamnar mange
Vegar og gjerer det lett, som elles kunde synast
I ss
umoglegti Spar ikke paa Pengar, gakk av Stad
og gled din Herre med god Fregn, som han set
si einaste Von til! Han gjekk-
Seint kom»han att, og missnøgd var han
med Ferdi. Jngen av Folki hans Thomas John,
ingen av Gjesterne hans — Bengel hadde rødt
med deim alle — hadde kunnat gjeva nokon Upp-
lysning um Mannen i den graae Taftfrakken.
Det nye Teleskoper (den Dollondske Kikaren) var
hjaa Hr. John enno, Teppet utbreidt og Tjeldet
uppsleget paa Havgen, Tenararne hadde rødt myket
um Rikdomen hans, og ingen visste, kor desse
gilde Ting var komne fraa; han sjølv hadde si
Gleda i slikt, og han var likenøgd, um han ikkje
visste, kor Sakerna kom ifraa; Hestarne hadde dei
unge Herrar paa Stallen, og dei rosade Hr. John
fyr hans Givmilde; han hadde gjevet deim baade
Hestarne og Sadlarne hin Dagen. Cg kunde ikkje
Annat en gjeva Bengel den Lov, at han hadde
gjort sitt Beste og faret vitugt aat, endaa han ikkje
hadde fenget Spurn paa den Graakl·ædde. Eg
takkade honom og gav honom Teikn til aa lata
meg aaleine.
Med det same sagde han: »J den Saki, som
De held fyr den vigtugaste, hev det diverr ikkje
lukkadst meg aa gjera nokot, og eg hev boretfram
Bod um det. Men eg hev enno eit Ærend aa
bera fram, fyrr eg gjeng. Daa eg i Dag tidleg
gjekk ut paa Etterspurn, møtte eg ved Porten ein
Mann, som bad meg bera fram ei Helsing. Han
sagde desse Ordi-: Hels Hr. Peter Sehlemihl
med di, at han ikkje vil sjaa meg attmeir her. Eg
gjeng no yver Havet, og den gode Byr, me no
hev fenget, kallar meg til Hamni.· Men um Aar
og Dag vil eg hava den LEra aa vitja honom og
daa gjera honom Tilbod um eit Kaup, som han
kannhenda vil lika. Hels honoin og gjev honom
Vitskap um mi Takksemdl«« Eg spurde Mannen,
kven eg hadde daa LEra aa røda med, men han
svarede, at De nog kjende honom utan Nemning
,,Korleids saag Mannen ut,« spurde eg med
eit sterkt Fyresviv um Samanhengen. Og Bengel
teiknade meg Mannen i Graakladnaden Drag fyr
Drag so livande, som han gjekk og stod, nettupp
soleids som eg hadde gjort meg uin aa teikna hv-
nom fyrr Beng.el um Morgonen.
(Mcik.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
