- Project Runeberg -  Fedraheimen. Eit Blad aat det norske Folket / 2:en Aargang. 1878 /
141

(1877-1891)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

L(K«-J-

Kjem ut kyar Onsdag og Lanirdag

Pris fyr Fjordungaaret: i .

Kr. 1,10 (= 33 fo med s

Porto og alt. Betaling
fyreaat. I

: 3Z.

Onsdag den 26de Juni.

Lysingar kostar 10 Ore

(3 ß) Petitliiia, og daa

etter Maateii fyr større
Bokstavar.

1878.

Slengjcstev.

Kvar ein skal vera som alle hine
med same Meiiiing og same Mine;
kvar ein skal tenkja og tala slik,
at han kann vera dei Andre lik.

Og er det Ein, som i Villa vankar
og liksom helst vil ha eigne Tankar,
daa skal han eltast syrutaii Stans«
til dess han gjeug ifraa Bit og Sans.

Og er det Gin som vil ,,reformera"

og drøymer uin, han vil »Storverk« gjera,
daa skal han klorast med Klo og Kniii

til dess han slepper sitt arme Liv.

For kvar skal vera som alle hine
med same Meining og same Mine,
og kvar skal stella seg nettupp slik,
at han kann vera dei andre lik! —

19-

Skulc og Upplysniug

Maalsaki—i Thinget (Møde den 14de Mai.
Sag No. 3 (Slutu.) Arctander:· Jeg har faaet
Tilladelse til at gjøre opmærksom paa, at Hr. As-
sessor Løvenskjold udtalte sin Tilflutning til det
Forslag, der da fremkom, og som svarer til det
Forslag, som her foreligger. Det Samme gjorde
Andre, der optraadte mod det da foreliggende For-
slag. Jeg skal tillade mig at oplæse en Ytriiig af
Assessor Løvenskjold; han udtalte, at ,,der var
maaske noget Berettiget i denne Klage over, at
Skolebørnene ikke fik deres Undervisning i en Dia-
lekt, som de vare vante til at høre; der var unæg-
telig noget i dette, som var sandt. Detvar nemlig,
at forsaavidt Bogsproget, naar de kom ind paa
Skolen, var dem fremmed, var det forbundet med
Vanskelighed, naar Spørgsmaal stilledes dem og
Svar afkrævedes dem i Bogfproget. Men hvad ud-
fordres der for at afhjoelpe den Mangel? AtSko-
lel«æreren iagttag, hvad sund Forstand
tilsagde ham, at lempe Undervisningen
efter Dialekten, ikke efter det saakaldte Lands-
maal, thi det vilde gjøre Tingeii meget værre —
men efter Dialekten i Bygden.« Saavidt jeg for-
staar indbefatter heller ikke dette Forslag mere end
Ønske om, at det maa blive Lærerne paalagt at

lempe Undervisningssproget efter Bygdemaalet. As-

sessoren slutter sit Foredrag saaledes: »Hvad han
ønskede paa Børnenes Vegne var, at Lærerne
talte til ham i deres egen Dialekt, som
de vare fortrolige med; men at indføre et
kunstigt Sprog, e»t almindeligt af forskjellige Dia-
lekter lavet Maal, som Jngeii talte, vilde være en
Uting og vilde føre til en fuldstændig babelsk Sprog-
forvirring.« Rektor Geelmuyden, der ogsaa var
mod Sprogforslaget, udtalte sin varme Tilslutning
til den Sag, der foreligger idag, og det Samme

1

var Tilfældet med den tredie as Modstanderne af
det da foreliggende Forslag — Statsraad Motzfeldt.
J sit Foredrag udtalte denne blandt Andet: »At
Skoleundervisningen skulde tage Bygdemaalet til
Hjælp, saaledes som forklaret af den ærede Repræ-
sentant fra erdland, deri var Talereii fuldkommen
enig, men han mente, at detkoin af sig selv. Det
vilde gjøres, det maatte gjøres overalt, hvor Læ-
reren ikke led Mangel paci sund Menne-
skeforstand." Naar nu Reprcesentanterne fra
Landdistrikterne efter sit Kjendskab til Forholdene
finder, at dette ikke sker, kan der ikke være nogen
Tvivl, tror jeg, om at denne beskedne og forsigtige
Begyndelse, som her gjøres, maa finde næsten en-
stemmig Tilflutning hos Norges lovgivende For-
samling. Som en afForslagsstillerne maa- jeg er-
kjende, at jeg føler mig mere tiltalt as den Forvi,
hvori Reprcesentanten fra Akershus har formetFor-
slaget, fordi jeg derved føler større Betryggelse,

Dnetop naar jeg ser hen til de Ytringer, der have

været offentlig udtalte af Regjeringens Medlemmer,
Statsraaderrie Stang, Helliesen og Bretteville, og
hvoraf 2 endnu sidde idet norske Ministeriiiin· Jeg
vil derfor helst stemme for den af Sverdrup fore-
slaaede Fortri, for atvære sikker paa, at dette lands-
vigtige Anliggende ikke paa nogen Maade bliver
begravet eller forsinket længer end høist nødvendig-
Jeg har forøvrigt det Haab, at de af de nævnte
Statsraader udtalte Anskuelser ikke længer har nogen
Talsmarid hos Regjeringen; thi efterat den samme
Negjering har seet Unionssorslaget, under hvis
Forberedelse Udtalelseii fremkom, forkastet med en
knusende Majoritet i Thinget, kan man. vel ikke
tænke sig Muligheden af, at saadanne antinationale
Anskuelser, som udtales i det dissenterende Votum,
nu længere opnaar nogen Talsmand inden Regje-
ringea. Sverdrups Redaktion giver en større Be-
tryggelse, og derfor stemmer jeg principalt for den;
meri subsidicert stemmer jeg for Komittens Ind-
stilling.

vamskivldt Jeg vil blot spørge, om ikke
Komiteindstillingen fremdeles foreligger·

Præstdetiteti:· Jo.

Stcelt: Jeg vil erklære, at jeg ikke finder
Grund til at fastholde Komiteindstillingen ligeover-
for Sverdrups Forslag om Meddelelse til næste
Storthing Jeg har allerede udtalt, at det efter
min Mening er et Udtryk for deri Tanke, der laa
baade bag og i Komiteindstillingen. Hvad angaar
det sidste Piinkt i Forslaget, har jeg vistnok erklæ-
ret, at jeg hverken finder det heldigt eller nødven-
digt; men jeg har dog ingen Betænkelighed ved at
stemme for det, og jeg for mit personlige Vedkom-
mende har saaledes Jntet imod, at Koiniteindstil-
lingen betragtes som ændret i Overensstemmelse
med Sverdrups Forslag-

Prsesideutcm Hvis de øvrige tilstedeværende
Medlemmer af Komiteen udtaler sig i samme Ret-
ning, og Jngen forøvrigt ønsker, at der voteres
over Komiteindstillingeu, vil Præsidenteii anse Ko-
miteindstillingen som frasaldt· »

Løvenskiold: Naar Komiteens øvrige Med-
lemmer erklærer sig enige deri, vil jeg ikke optage
den oprindelige Komiteindstilling. Jeg vil det saa-

meget mindre, som Ønsket om, at Regjeringen skal
indkomme til Thinget med en Forestilling om, hvad
den har soretaget i Sagen, jo ligger saa nær for-
haanden, at det kun er en naturlig Følge af selve
Forslaget. Hviid angaar Forslagets sidste Punkt,
at der skal staa: »til næste Storthing««, saa er det
jo Forslagsstillernes egen Sag, paa hvilken Maade
de ønsker det udtrykt. Jeg tror dog, at de fær-
rete tænker sig Sagen saaledes, som den ærede
Repræsentant fra Nordre Throndl)jeins Ami, og
tillægger den en saadan Betydning som han-
Men da det, han sagde,— kun er en enkelt Repræsen-
tants Ytringer, finder jeg mig ikke foranlediget til
af Hensyii til dem at undlade at Jgaa med paa
den foreslaaede Beslutiiing. Hvad angaar den sid-
ste Ytring af Repræsentanten fra Nordland om,
at tre Medlemmer af Regjeringeii har udtalt en
antinational Stemning, saa skal jeg derimod kun
protestere. Det er urigtigt og uretfærdigt at komme
med saadant; det ligg,er ikke i, hvad der er citeret
og burde ikke fremkoinme ved denne Anledning.
Jeg skal derom ikke foranledige nogen Debat, men
det er uretfærdigt, naar man finder en antinatio-
nal Stemning i de nævnte Udtalelser.

. Akctastdcr:, Jeg skal kun protestere mod Ud-
trykket »uretfærdigt«’ og henvise tildet dissenterende
Votum, som er indført i Odelsthingsproposition
No. 4 for 1868. Jeg tror, 11dtrykkeiie··,der taler
for sig selv og giver fuld Berettigelse til den af
mig givne Karakteristik. .,

Smitt: Jeg vil i Anledning af Ventsens
Bemærkninger om hans Udtalelser under Debatteti
igaar erklære, at jeg var fuldt opmærksoin paa, at
Bentsen udtrykte sig saa, at de omhandlede Ord
iJnstruxen under en vis Fortolkning kunde for-
staaes derhen, at man tog igjen med den ene Haand,
hvad man gav med den anden; men Bentseu sagde
dog tillige, at Ordene ogsaa kunde sortolkes saale-
des, at de gav den Meniiig, som efter hans Op-
fatning var den rette. Jalfald optegnede jeg hans
Ytringer og fik ikkenogen anden Forstaaelse af
dem. Hvad angaar Udtalelserne fra den ærede
Repraesentant fra Nordland, saa kan jeg naturlig-
vis ikke benægte, hvad han udtalte om, at der fin-
des Lærere, som ikke gjør, hvad jeg vil kalde deres
Skyldighed i dette Stykke, men jeg har ogsaa no-
gen Erfaring i den Ting, og jeg tror, at det ial-
fald er undtagelsesvis, at saa er Tilfældet, og det »
vil jeg sige, at saavidt mig bekjendt, er der ikke
fra de overordnede Autoriteter, som man har klan-
dret her idag, øvet noget Tryk for at holde Bør-
nene til at tale Skriftsproget. Jeg vil i denne
Forbindelse gjøre den Bemærkningjat naar der
lægges saamegen Vægt paa, at dette Sprog an-
vendes i Almuskolen, saa er dette vistnok fuldt be-
rettiget; meri det kan dog være, at man paa denne
Konto ogsaa skriver Mangler, som ikke hører hid.
Hvis Lærerne kun formaar at tiltale Børnene en-
foldigt, simpelt og hjerteligt, saa vil de nok blive
forstaaede af dem. Min Mening er den, at det
Maal, som tales af Lærertte i Nordland, ikke lig-
ger saa fjernt fra det Maal, som der tales af Al-
muen. Med Hensyn til Konklusionens Form vil
jeg sige, at efter mine tidligere faldne Udtalelser

«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:21:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fedraheim/1878/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free