Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29de Juni 1878.
Fedraheinien.
147
Grad maa befordre Muligheden for at udfinde,
hvorledes Navnene bør skrives.
Vistnok er det faa, at mange Navne ikke fin- .
des i de gamle Dokumenter, dels fordi de ere as
nyere Oprindelse og dels fordi der ikke til vedkom-
mende Sted knytter sig nogen skriftlig Efterretning
fra gamle Dage; at fremdeles ikke faa ere ganske-
uforstaaelige, dels fordi de hvile paa Sprogrvdder,
om hvis sande Betydning man har Vanskelighed
for at danne sig en klar Mening, dels maaske fordi
de skylde ganske tilfældige Omstændigheder sin Til-
blivelse, men det tør vel med Sikkerhed antages,
at det desuagtet med de Hjælpemidler, der nu staar
til Raadighed, vil være muligt i meget stor Ud-
strækning at restituere de fuldstændigt sorkvaklede
Former og at bringe Skrivemaaden af Navnene i
Almindelighed i nærmere Forhold til Udtalen. Sa-
gen har tidligere været behandlet af nærværende
Komite, som dengang udtalte sig i samme Retning
som ovenfor antydet. Af den Jndstilling, som den-
gang afgaves, tror man at burde optage Følgende:
»J Følelsen af den Betydning, som Gaards-
navnenes Skrivemaade har, tror Komiteen at burde
dvæle noget ved denne Side af Forflaget og kor-
teligen fremstille de Grundsætninger, hvorfra der
ved en Revision af denne formentligen bør gaaes ud.
Det forekommer den da for det Første klart,
at man paa engang imødekommer baade Fortidens
og Nutidens berettigede Krav, naar man ved Skrive-
maaden af Navnene lægger Almtxens Udtale af
disse til Grund. Denne vil ialfald, naar den be-
handles konsekvent efter Reglerne for det norske Folke-
sprogs Lydsystem, som oftest ikke fjerne sig særdeles
meget fra den oprindelige Form, paa samme Tid
som den svarer til det Sædvansmæssige og Til-
vante. — —- ·
Komiteens ovenfor nævnte Udgangspunkt leder
den fremdeles til at anse som rigtigt-, at Restaura-
tion af ældre Former ikke er ønskelig, medmindre
saadan kan finde Sted uden i iøinefaldende Grad
at forrykke Navnets nuværende Lyd. —- ——
Komiteen antager fremdeles,s at det ved Re-·
visionen af Gaardsnavnenes Skrivemaade bør haves
for Øie, at det samme Navn i Rigets forskjellige
Dele bliver skrevet paa samme ·Maadse. Gjennem-
forelsen heraf vil vistnok støde paa Vanskeligheder,
og navnligen ville vel Kollisioner med det ovenfor
antydede principale Udgangspunkt ikke.altid kunne
undgaaes, meir det antages dog, at Maalet i tem-
melig stor Udstrækning vil kunne naaes uden at
tilsidesætte berettigede Hensyn«· — —
(Meir.)
er nokon Fyrste, men som eig ti Millionar, ti
Gonger meir enn Du hev, ein Mann, som vil
gjera Deg lukkeleg. Seg ikkje Nei, set Deg ikkje
imot, ver mi gode, lyduge Datter, lat Din kjær-
lege Fader syrgja fyr Deg, turka burt Dine Taa-
rar. Lova meg, at Du tek Hr. Raskal. Vil Du
lova meg det?
Hosvarade laagt og tungt: ,,E-g hev ingen
Vilje, inkje Ynskje meir paa Jordi. Det fær verda
med meg, som Du vil.« So kom Raskal og
trod skamlaus inn i Krinselen. Mina fall i Daan-
Den fyr dei Andre usynlege Gr·aaklædde kastade
ein vreid Blink paa meg og kviskrade: ,,Og detta
- kann De tolal Kvat hev De daa i Aadrerna?
Blod kann det ikkje vera!" Han gjorde ei snvgg
Vending og rispade eit ørlitet Saar i Handi mi,
det kom ein Bloddraape, og han’ heldt fram:
,,Sanneleg, raudt Blod likvel«i’— So, skriv daa
underl« Eg hadde Pergamentet og Peniien i
. Handi.
vll.
Den,— som i Lettvisa stig berre med den eine
Foten ut or den rette Vegjen, kjem heilt inn paa
Kkistiallia, den 28de Juni 1878.
Vonheims Folkcbggskiilc sokjer — liksom
ifjor —k·Amtskassa um aa faa Pengetilskot (400
Kr. —s— Statstilskot 1200 Kr.) J Soknaden stend
millom Annat: ,,Til Kravet um K o ntr ol [Ettersyn]
skal me segja, at den er me fullt viljuge til aa
undergjeva oss. Detta hadde me ifjor ogsouttalat
i Soknaden vaar, i di me siigde oss »viljuge til
aa undergjeva oss dei Vilkor, Storthinget hev
sett,« — endaa i Grunnen detta sagde seg til av
seg sjolv, daa me paa ingen Maate kunde ha søkt,
naar me ikkje hadde viljat lita oss me dei av
Thinget uppsette Vilkor· Me skal difyr ikkje negta,
at det synest oss nokot rart, at Nemndi i sine
Grunnar kann lata det sjaa ut som me er uhuga
paa ein sovoren Kontrol,» og segja, at ,,Søknaden
vaar ikkje inneheld nokot um det.« Me vaagar
difyr aKbeda detta Aars Amtsthing halda fast paa
denne vaar Uttaling uni full Vilje til aa taka imot
Kontrol.
Derimot, naar der er Tala um Plan, fo vil
me segja, at me ikkje hev tenkt aa gjeva upp P lanen
aat Skulen vaar fyr aa saa Pengehjelp. Men me
er ikkje støde paa, anten denne Planen vil finnast
»i det Væsentlige« stemmande med Amtsskuleplanen
elder ikkje. —- — Det spyrst berre um, kvat Ein
vil draga fram som det ,,Va-sentlige« ved Maalet
og Planen aat desse Skulom. Me hev dermed
ikkje trutt aa kunna vere ,visse paa, anten Amts-
thingets Meining var aa hjelpa oss elder aa negta
oss Hjelp, naar me held fast paa den Planen, me
til dessa hev sylgt. Me skal difyr faa Lov til aa
leggja fram ei stutt Utgreiding av Skulevlanen
vaar, i di me hellst kann visa til dei glsggare Forklarin-
gar, som fraa tvo av Underslrivne er gjevne i Trykkem«
— Denne Utgreiding inneheld ei stutt Retn-
ning av Folkehogskulens Fyremaal (aa spreida Da-
ning ut millom Bondefolket) og Læremaate (Fyre-
drag utan Leksehoyring; Soga fyrste Faget). Me
kann her berre saa Rom til Timeplanen (fyr Gute-
skulen 1876—87):
34 Timar, utbytte paa Tidifraa Kl. 9 til ikr.
12V2 f. M. og Kl. 4 —— ikr. 672 e. M. (utan
Laurdag); derav til:
Noregs Soga 5 T, Heimssoga 6, Samtids-
soga 11Z2, Hsglesnad og Gjenomsyning av Diktar-
vcrk 3, Aalmenne Upplysningsfyredrag yver bibelske,
mytologiske og andre Emne 4, Jordkrmna 3, Norsk
og Dansk (med Stil, Grammatik og Leseovingar)
7, Rekning, Geometri og Stereometri 3, Song
11J2. — Dertil Fyredrag yver Naturkunna, nokot
i Skuletidi, nokot utanu1n. .
— Det fær no syna seg, um Kristicms Am
hev meir Mod og Framhug ennHedemarkens, elder
um dei er likso rædde og gamaldagse som ifjor.
den range· Og er han fyrst komen ind paa Vill-
stigen elder Vegjen til Avgrunnen, ser han saafengt
upp til Stjernurna etter Leidretting; han hev imind-
sto vandt fyr aa stadna og venda um. Soleids
ogso med meg: Eg hadde fyrst selt Skuggen, det
var slemt, men -attaat di hadde eg etterpaa voret
lettvis nog til aa knyta Kjærleikshandel med ei
Gjenta, som var verd ein betre Skipnadz det
var verre. Gg hadde tvunget ,Mina inn i mi
Uhemja ved aa loyna mi Skuggeleiysa fyr henne
og Grunnentildenne, og no var den skire Drosi paa
Veg til mot sin Vilje aa verda burtgjevi til»
Raskal, som var eitt Umenne· Kvat Annat hadde
eg daa aa gjera enn aa finna meg i det Verste,
naar eg derved kunde setjast i Stand til aa
koma til Hjelp, medan det enno var Tid? Tenk
ikkje so laagt um meg, at nokon Pris tottest meg
for bag fyr detta. Alt, som var mitt, hadde eg
med Gleda gjevet til aa halda den skire Drosi
burte fraa Raskals Vegjer —— fyr hennar, ikkje
berre fyr mi eigi Skuld! Men eg bar paa eit
brennande og uslskkjande Hat til den gaatesame
Graaklæde, som aatte baade Hulderkappur og usyn-
leggjerande Fuglereir og raadde yver Andres
Otdlastet i Hedemarkens Amtsthing um Sa-
gatunskulen var stutt, men kvasst. Storeng talad
fyre, Norderhoug, Sandbergsog Holck imot. Stor-
ensg: Daa Sagatunskulen kom, var her ingen
Skule fyr den vaksne Bondeungdomen i Landet;
i seinare Tid hadde væl Staten gjort ymist
i denne Veg; men han trudde, at Folkehsgskulen
istor Man hadde voret Mynsteret. Ved Amts-
skularne var det uppkomet ei hard Medtevling fyr
Folkehsgskulen. Paa det var ingen Ting aa segja,
naar Ein berre sette baade Skularne likt. Men
detta gjorde Einikkje, og daa vartdet urettvist. Dei
leet til store Pengar til Amtsskulen, men negtad
aa gjeva ein mykje mindre Hjelp til Folkehogskulen.
Ein vilde soleids med Pengar hjelpe fram den eine
Skolen, men kjøna den andre. Tal. haddeiRyiyndi
inkje Grnnnar hayrt mot aa hjelpa Sagatunskulen.
Denne var vist likso væl utbudd som dei andre og
hadde likso gode Lærarar. Naar Ein daa hjelpte
dei andre Skular var det urimelegt aa ikkje hjelpa
den med. Den einaste Motgrunn, som var komen,
var den um ,,Frukterne« av Arvesens Skule, som
ikkje skulde vera gode. Men han laut spyrja kvat
dei meinte med detta. Norderhoug: Jau,Fruk-
terne var ikkje gode. Naar Gutarne kom ut av
Skulen, hadde dei fengjet slikt eit Mod og slik ein
Djervskap, at det var mykje meir enn somelegt fyr
Ungdomar. —Na«ar Arvesen skulde hava Hjelp, fyr
di han var den fyrste som hadde provt med Skular
fyr Mism, so vilde han segja, at hadde ikkje Ar-
nesen komet, so hadde det komet einkvar annan, so
me hadde ingen Ting aa takka Arvesen syre. —
Naar det vart sagt, at Ein burde hjelpa denne
Skulen, fyr di Eiii hjelpte dei andre, so laut Tal.
spyrja, skulde Ein hjelpa kvar einaste Skule som
kom upp, kor galen han var? -— Sandberg var
forbinad yver, at det kom slike Søknadar. Fyrr
hadde det voret so, at Folkehogskulen plent
og plent maatte standa fri, utan Statshjelp;
,,Folkets Begeistring« skulde halde honom uppe;
— men no var det paa ein annan Maate· ——
Folkehogskulen var reint eit annat Slag enn vaare
andre Skular· Jkkje Lekselæring, ikkje Eksameii, ikkje
aandelegt Sjolvarbeid; det var berre Lærararens
»Personlegheit«, som skulde verka, og berre Hjarte- »
livet, som skulde vekkjast; men me er ikkje berre
Hjarteliv· —- Sagatunskulen var ikkje stod i det
Kristelege, var han rædd· Dette var fjaaande av
Skulens Samhug med Jaabcek og Bjarnson. Denne
sidste, som hadde vortet aatfunnen baade fraa Dan-
mark og av Arvesen sjølv fyr sine Meiningar um
Helvite, og som hadde skrivet eit gudsfornegtandetj
Stykkjei Opl. Av. um vaar Kristendomsforkynning,
vart av Arnesen innkallad til aa halda Fyredrag,
s-) ??!
Skuggar, tilmed soleids, at dei gjekk ut fraa Fis-
terne hans imot Soli; det baud imot aa taka
nokot meir fraa honom. Og her trod, liksom ofta
i mitt Liv, og i Heimssoga med, ei Hending i
Staden fyr ei Gjerd. —— Seinare hev eg funnet
Fred med meg sjolv. Eg hev lært aa æra det
Naudsynlege, og kvat er meir dess Eigedom enn
gjord Gjerning, hend Hending? Og eg hev ogso
lært i det Naudsynlege aa sjaa ei vis Grunnlog
fyr det heile store Drivverk, som me Menneskjur
er berre medverkande, drivande og drivne Hjul i;
det, som skal vera, maa verda, det, som skulde vera,
vardt, og ikkje utan hiGrunnlog elder hin Lagnad,
som eg ogso hev lært aa æra i min Skipnad og
ideira, som hadde nokot med meg og mitt aa
gjern-
Eg veit ikkje, um det kom av det spanade Til-
stand eg var i, elder av, at eg litet hadde havt
til aa kvika Likamen med i dei sisste Dagar, elder
endeleg av det Upprør, den graaklædde Meinvette
sette meg i, nog er det, daa eg tok Pennen, fall
eg i eit djupt Daan, og lengje vart eg liggjande
sanselaus som millom Liv og Daude.
(Meir).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
