Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
· paa Heimvegjen att.
146
Fedrahcimen.
« - 29de Juni 1878.
daa moe Hurinn (Dynnann) so hardt syr Brurce,
at de va neri, dei flaug uto Dyreskjiæ, »so smellte
dei Hurce fyr Bruræ.« Fysstat daa Bruræ aa Bru-
kaanunn va leidde inn.-att at Bryddaupsstoga, helsa
dei paa Brugommen aa Fygjingsfolkji, (dei som
sill fygje ti ijrkja); so bar de daa upp at Brure-
bori, som Kokkjen væl ha’ yveskjipa baa mæ Mat
aa Drikke.
um Bori, Brugom aa Vrur i Høgsæti, sill Brurae
ha sine Benkjegaavur. Bruresveinann foor daa ti
aa krevje ette dessi Gaavunn, som no Brugommen
laut reie ut fyr aa løyse»Bruræ si av Benkjen;
fyr gjore han ·inkji de, meinka Bruresveinann Bru-
gommen aa faa Bruroe mæ ti ijrkja. Bruresvein-
ann vaino an dei, som værsette Bruræ, aa va ho
rik aa svært stasa,"kunn dei setje hce i nokle hundre
Dale. Der blei daa ei fæle Pruting um dessi
Benkjegaavunn mæ Brugoni aa Brugomsmenna,
som no støtt totte, at Bruresveinann va reint fyr
gjæse, aa detti kniptist dei um solengji, alt ti dei
daa endeleg kom ti, —- liksom naar mi1) prutar
um ein Hest hell ei ijr mi vi’ kaupe·
Bruresoeinann va no allstuttso rimelege, at dei
slo av paa Benkjegaavunn ettekvert, soat dei daa
ti Slutt kom yvieins mæ Brugom aa Brugoms-
menna, som daa tok Bruresveinann i Haand aa
nevetakka dei, aaso sill dei daa ha liksom ei Kaup-
skaal. Kjokemeistaren va no den, som sill skjipe
Folk ti Vars, aa daa syrdemeste song han eikort2)
Vers, fyr dei foor ti aa ete, aa han ·va de au,
som skjenkte mæ Brurebori. Naar daa adde ha
ete væk fraa seg, sill dei fysst ha sykk nokle
Hallinga, aa so bar de avsta-i ti ijrkja mæ Prii-
færæ riande hell kjoyrande, ettisom Vegjen hell
Føri va ti, aa dei drassa daa mce sykk mykji
Drikke fyr aa spandere paa »Kjikkarann", som matte
ti ijrkja i Flokketal, fyr" aa sjaa Brufcerce aa faa
Spandas. EttiVigjingjæ drakk aa dansa Brufæræ
eit Vil i eikor Stogeintemæ ijrkja fyrr dei foor
Fysstat Brusæræ daa va
heimattkomæ, blei dei bane 3) vælkomne, aa Bru-
gom aa Brur ynskte ti Lykke. Uvaellen samlast
der daa au att mange Kjikkara hellau Utelaupara,
som dei au kaddast· Der va daa adde·, som va
nyfikne ette aa faa oite, kosleis de i Framtiæ sill
1) me.
2) eitkvart· 3) bedne.
Naar dei daa væl ha sessa sykk kringt- ·
linga ti aa koste nye Tapp aa Sleiv fyri.
kome ti aa gange detti Pari, um dei blei rike
hell fatige; fyr paa detti ha dei visse Merkje·
Brugommen sille ince Sværi innat Ellhusi hell
Roykstoga, som de an kaddast, aa karte adde Gjæje-
pinnann, aa kunne han daa mæ eit Hogg hogge
dei av ein fyr ein, va de eit goslegt Merkji; men
kunn han inkji, saag de helle myrkt ut. Bruræ sill
stande like utfyr Mannedyn11æ aa tomje ein Ei-
skjælskopp1)fyllt mæ Øl, aa daa kaste Koppen
baklengjis like yve Hovui aa yve Stoga,’ aa va
ho daa so sæl, at ho rokk yve Stoga, va de eit
utifraa gott Merkji, men kann ho inkji de, spaade««
· dei hæ kji noko gott.
Den aire Bryddaupdsdagjen
sill dei ti mæ Langedansen, som va so, at Kar aa
Kvendi Haand i Haand sill leiast innigjenom adde
Dynna, i kvert de Smog aa Smytti der fanst, baa
Setehus 2) aa Uthus, aa-daa blei der daa grave-
leg Nappetak uni Vruræ, fyr Kjæmpunn vill’ take
hæ av Bruresveinann mæ Makt. Sillde daa gange
so gali, at dei laut gjeve Slepp paa Bruræ, va
di ei 2Ctteskaam. So laut dei daa avgari fyr aa
faa fat i ei hell fleire av dei sprækaste Kjempunn,
aa faa dei mæ sykk at Bryddaupsgaren aa take
atte Bruræ; der blei daa Slaastba aa Basketak
um Brurce, so de va paa svaarte Lioi aa enda titt
mæ Mannemor. Den seiste Bryddaupsdagjen sill
der krevjast Bitaling ti Tappar aa Kokk. Der
gjekk daa eit Par Kara mæ kversiØlskaal, den eine
av dei· mce ein avbroten Tunnetapp aa den aire
mæ ei sunde Sleiv, som dei no synte fram,’ fyr
at dei sill sjaa, ko gali di ha gjengji fyr Tapparen
aa Kokkjen, aa dei skura daa aa kravde ein fyr ein,
so de va reintkallegt, at deilaut gjeve nokle Skje-
Fekk
Krevjaranii inkje Betaling fort, so stakk dei med
Tappen og slo med Sleiva til dess dei fekk sitt.
Aa va der eikor rike Gnassa, kunne dei take so
flust i, at dei gav ti Tappar aa Kokk heile Dann-
unn Konn hell Epli. Ettehaand som kver bitala,
skjenkte Krevjarann dei aa takka fyr Gaava. Tiseist
drakk dei Skjulnasskaalce 3), so helsa dei paa kveraire
aa reiste kver ti seg.
Dei ha an i dei Ti e den Visen, at dei, som
ville trulove sykk, sill drikke Festarøl, aa de va au
1) Kopp som flyt i Olbollen og sendest til kvar Mann·
2) Vaaniithhus. 3) Skilnads-.
Peter Schlcmihl.
(Etter Chamisso ved Andr. Hølaas.)
Framhald .-
,,De gjev meg visst Ret i, at ei slik Kappa er
god aa hava. Ho goymer ikkje berre Mannen,
men ogso Skuggen hans og so mange andre med,
som Ein berre vil. Ser De, idag hev eg atter
med meg tvo Skuggar.« Han mylte. »Merk Dykk
det, Hr. Sehlemihl, kvat Ein i Fyrstunne ikkje
vil med det Gode, det verdt Eiii likvel umsider
tvungen til. Eg tenkte det, at De nog kaupte
Skuggen av meg og heldt Brudi fyr Dykk sjølv
— enno er det Tid til det ——, og me læt Raskal
dingla i Galgen; det vil vera lett, solengje det
enno finnst Tag. Hoyrer De, eg gjev Dykk enno
Hatten min attpaa Kaupet.«
Moderi kom ut. »Kvat tek Mina seg til«,
sagde Mannen. — «,,Ho græt»« — »Einfalduge
Barn! Det stend likvel ikkje til aa brigdat« —
»Nei visst; men aa gjeva henne aat ein Annan so
tidleg — —. Aa, Mana, Du er hard imot Ditt
eiget Barn.«’ — ,,Rei, Moder, Du ser Saki fraa
Rangsida· Naar ho, enno fyrr ho hev graatet ut
dei Taarar, som likvel ikkje er annat enn Barne-
taarar, verdt Kona aat ein Mann, som er rik, meg-
tug og velvyrd, vil ho finna Troyst i Sorgi, vakna
som or ein Draum og takka Gud og oss, det vil
Du faa sjaal««2— »Gud gjeve det var so vell« ——
»Ho hev vistnog gode Eigneluter baade i Jord og
Lausoyrex men etter det, som er hend, vil det lik-
vel vara lengje, fyrr det kjem ein ny Bidlar so
hæv som Raskal. Veit Du, kor myket Hr.
Raskal eig? Han hev Jordegods fyr 6 Millionar
her i Landet, fritt fyr alle Hefte, og ssylder ikkje
ein Øyre paa det. Gg hev havt Kaupebrevi i
Handi! Det var han, som hadde voret fyre meg
alle Stadar og kaupt det Beste. Og attaat di hev
han i Portefalje Papir paa Thomas John fyr
halvfjorde Million.« —— »Ja, han maa hava stolet
til Gagns·« — »Kvat er no detta for Talemaa-
tar! Han hev viseleg spart, der Andre hev oydt««.
—,,Ein, som hev boret Livr6«« (Tenarklæde)? ——
»Snakk! Han hev daa imindsto ein Skugge, som
det ikkje er nokot aa segja paa-« —,,Du hev
Rett, men —- — —«. «
ei Gjille mest som eit Vryddaup paalag. Presten
blei henta heim fyr aa trulove hell feste, som
dei kadda de, dessi, som sill gjipte sykk ihop, aa
gjore daa ein Tali fyr dei, soat Festaroli saag
mykji likt ut ti ei Bruvigjing. Skjyllinga aa Foreldr,
um dei no va ilivi, sill an vere tista-iss fyr liksom
mæ Presten aa vere Vitni ti, at dessi, som sill
havast, gav kveraireszsi Haand paa, at dei daa
hadde lovast.
Namnebotssaki i Thiuget.
Or Komite-Jndstillingi:
Det maa udentvivl erkjendes, at Skrivemaa-
den af vore Gaards- og Stedsnavne ganske vist
har udviklet sig paa en lidet heldig og lidet har-
monisk Vis.
Dels har en enkelt, lidet almindelig Dialekt-
form paa sine Steder slaaet sig fast i Matrikulen,
og dels — hvad der har havt en ulige stærkere
Judflydelse—har den Omstændighed, at de Mænd,
hvem det nærmest har paaligget at føre de offent-
lige Navnefortegnelser, i et meget langt Tidsruin
af vor Historie vare danskfodte eller havde modtaget
sin Uddannelse i Danmark, bevirket, at Stedsnaw
nene jevnligen er blevne opførte under Paavirkning
af et Lydsystem, forskjelligt fra det, under hvilket
de vare blevne til og levede paa Almuens Tunge-
Dette Sidste har igjen tildels havt en tilbagevirkende
Indflydelse paa Bygdeudtaleii, og Forvirringen er
herved bleven end større
Naar det saa tillige erkjendes, at Stedsnaw
nene i Regelen ere en mere umiddelbar Levning
fra Fortideii end Sprogstoffet i sin Almindelighed,
at de paa mange Maader ere knyttede til vor Hi-
storie og betydningsfulde for vor Nationalitet, samt
i det Hele en Arv fra Fædrene, der fortjener Op-
mærksomhed, er der utvivlsomt Opfordring til at
drage Omsorg for,— at deres Skrivemaade ved Re-
daktionen af den nye Matriktil bliver paaagtet.
Komiteen formener ogsaa, at Tidspunktet for
en Nevision i denne Retning nu er ulige gunstigere
end nogensinde tilforn. Paa den ene Side er nu
Tusinder as gamle Skjøder og Brevskaber (Diplo-
mer) samt de vigtigste af de gamle Jordeboger
blevne tilgjængelige og Adgangen til i stor Ud-
strækning at kjende Stedsnavnenes Form til for-
skjellige Tider derved i meget væsentlig Grad lettet.
Paa den anden Side ere de norske Dialekter og
disses Forhold til Oldsproget nu gjorte til Gjen-
stand for omhyggeligt og grundigt Studium, hvis
Resultater foreliggeiVærker, der i ganske betydelig
j -
Den Graaklædde log og saag paa meg. Hurdi
gjekk upp, og Mina trod ut. Ho studde seg ved
Armen aat ei Kammerjomfru. Stille Taarar flaut
henne ned yoer dei bleike Vangar. Ho sette seg
paa ein Stol, som var tilbndd aat hennei ein
Lund av Lindetre. Faderen sette seg ved hennar
Sida, treiv Handi hennar og redde til henne tydt
og blidt, med di ho tok til äa graata stridare:
»Du er mitt eiget gode, kjære Barn, Du vil
ogso vera vitug, veit eg, og ikkje gjera Din gamle
Fader Sorg; han vil berre Di Lukka. Eg skynar
vel, at det, som er hendt·« hev teket hardt paa
Deg; Du er, liksom ved eit Under, frelst ut or
den Faare, som trugade Deg! Fyrr me fekk rivet
Maska av denne Uverduge, heldt Du myket av
honom, eg veit det, Mina, og eg kann Jnkje
segja um det. Eg sjølv, kjære Barn, heldt ogso av ho-
nom, til dess eg fekk vita, korleids det var med honom.
Um det so berre er ein Hund, so hev han ein
Skugge, og Du, den einaste Dotter aat skikkelege
Folk, skulde taka ein Mann — — — Nei, Du
tenkjer ikkje meir paa honom, veit eg!—— Henr,
Misna, no bidlar det til Deg ein Mann, som ikkje
ræddest Sali, ein ærleg Mana, som visstnog ikkje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
