Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Fedraheianen.
24de Juli 1878.
Alltdegell. JkringStavanger hev dei fleste
alt fengjet um Hoyet sitt· Dei hev havt fint Veer
og fengjet gildt med Høy. — Fraa Levanger læt
dei ikkje so væl· Det hev voret for turrt; baade
Eng og Aaker er litet framkomne. ——— Fraa Aale-
sundskanten hieyrer me, at det ser godt ut baade
paa Landjordi og Havet. Feitsildfiskje er ventande;
Egge- og Bankfisket gjev godt af seg.
Eill liten Gut, Son etter Prof.— Christie,
kleiv uppi eit Tre, men Greini, han sat paa, rauk
av, og han datt ned med Ryggjen beint mot ein
Gardstaur, som gjekk tvert igjenom Kroppen hans-
sog paa den Maaten vart han hangande. Stauren
maatte dei saga av fyr aa faa Guten ned. Det
var raadlaust faa Stauren ut att or Kroppen, og
so laut han sitja, til Guten 3 Dagar etter døydde.
— Detta bar til paa Eiker.
Utuemningar. Kongen hev udnemnt: ledig
pers. Kapellan Johati Fredrik Ruge Jørst·ad til
Soknepræst i Hammer, Nordhordland; Kateket i
Hangesund Karenos Theodor Holin til Sotnepr.
i Askevolls Prgld., Sunnfjord; Sokneprest i Anse-
rall i Sætersdal Fredrik Martinus Steen Berner
til Soknepr. i Aamlids Prgld., Nedenæs.
100 fyrr ukjende Diploin (Brev) fraa det
14de, 15de og 16de Aarhundrad, er innsende til
Riksarkivet sraa Prestearkivet i Tunsberg
,,Avisnud." Den Rispa»um den engelske
Lorden, som hadde kasta ei Flaske i Sjoen og lovat,
at den Gjenta som fann Flaska, vilde han gifta
seg med, —.7;Ler berre halvsann. Lorden hev ikkje
lovat· nokot slikt, men berre bedet-den, som maatte
finna Flaska, uin aa vera s·o snild aa sende henne
til honom att. Resten er diktat ihop av Galningar,
som hadde si Moro av aa ljuga Folk fulle.
Utlandet. J Berlinsemja er sjolvsagt
Skilordi um Brtlgaria dei vigtugaste, og det er
i so Maate, at Ryssland hev gjort dei største Etter-
gifter. Det nye Skattelandet, som etter San
Stesano-Semja skulde strekkja seg fraa Donau
til det ægceiske Hav, hev no fenget Balkanfjelli til
Sudgrensa; men Sofia er lagt til det nye Fyrste-
døme, og Verdet av Balkanlina til Forsvar mot
Nord er difyr nedsett. Det vert ikkje Ryfsland
aaleine som sær aa segja yver Bulgariii, men dei
europæiske Magter i Samlag; Festningarne skal
leggjast ned; Fyrsten skal veljast av eit Skumnan
thing, og han maa ikkje høyra til nokot europæiskt
Fyrstehus. J Stykkje 13 til 22 er det talat um
det bulgarisk-græske Fylkjet Austrrimelia; det
hev fenget eit romelegt Sjolvstyre og. er soleids
sett i eit berre laust Samband med (Turker1ket·
Sultaneii utnemner vel den kristne Landshovding
(med Samtykkje av Magterne), men Turkarne fcer
hersetja berre nokre Grensefestningar og nytta nokre
faae Hervegjer inni Landet. Her lsynest det aa
vera ei Veiksida ved Semja; det er rimelegt, at
det vil standa som det næraste Maal fyr Skatte-
riket Bulgaria aa vinna same Sjolvstoda som Ser-
bia, Montenegro og Rumænia, og at Austrumelia
vil stræva til aa verta eit Skatterike iminsto; det
ser mest ut som um Statsrnannsstemna hadde sett
ein Premie paa Røra, skriv eittysk Blad. J endaa
større Mun gjeld dette um Grækland, som
langtifraa hev fengjet sine Ynskje og Vaner
uppfylde. Samstemna sann ikkje Have til aa
gjeva Kongeriket nokor Landaukiiig og naade seg
med aa gjeoa det ein Lovnad, som Turkiet ikkje
viser stor Hiig til aa løysa· Her er Emne til Fisk-kj-
ing og Vingl fyr Framtidi, og det hev alt no,
med det same Kongressen vel hev slutat, voret kytt
paa ymist fraa baade Sidor. Porten sender store
Herar til den græske Grensa og leet Floten siii
sigla til dei græske Strender, medan dei nstyrde
Herskarar sær leika og myrda i Thessalia som syrr-
Kreta hev no fjorde Gongen freistat aa slita seg
fraa Turkiet; men Kongressen leet det verta veraiide
under Sultaneus Herrednine og negdest med aa
krevja av honin ein ny Lovnad uin aa svra fram
dei Umbvten han syrr hev lovat. Sliu-inænia,
Serbia og Montenegro vaniiSjelvftoda, men
det fyrstnemnde Riket maatte avlata Bessarabia til
Ryssland, paa den Maaten likevæl, at det fekk full
Stadebot i Dobrudsja, eit Stykkje av Bulgaria,
Donauosen o. 1n., Serbia fekk ei Landauking i
Sudaust paa Vulgaria og Austrumelia sin Kostnad,
og Montenegro vann Spurz, Niksic, Podgoritza
og den etterlengtade Hamni Antivari. Smaariki
fekk i det heile mindre enn San Stesano-Semja
hadde lovat deim. Det er sjølvsagt, at Kongres-
sen gjorde seg til Maalsmann fyr Trufridom
og sams Rett syr dei ymse Trubrigdeialle Maatar,
hævdad Handelssemjorne, forbatid Gjenomgangstoll,
tok Ordet fyr nye Jernvegsbygnadar o. s. fr., fyr
Størstedeilen til Bate fyr Auftrike· Stykkje 25
lyder kort og godt so: »Fylkji Bosnia og
Hersegovina vert hersatte og skipade av Aust-
rike. J Landsluteii Novibasar (millom Serbia og
Montenegro) vert det turkiske Styre standande ved
Lag, men Austrike hev likevel Rett til aa halda
Garnisonar her og«· Utgangen av Kongressverket
er soleids, at Sultanen hev att til usnikkad Eiga
ein Firkant paa Austlandet avmerkt med Byarne
Filippopel, Adrianopel, Konstantinopel og Saloniki;
han hev att Slotet sitt i Konstatinopel med Rome-
lia til Hage, segjer ,,Neue fr. Presse« Turkiet
var til dessa 9580 Kvadratmiler stort og hadde
16 Millionar Jbuarar (medreknat Skatttelandi som
var 3080 Kvadratmiler med 6 Mill. Jb.) Det
misser no 5000 Kvadratmiler Land og 9 Mill-
Menneskjor. Fyrr var det det fjorde Rike i Europa
i Storleik, no vert det det tiande.
Lord Beaconsfield hev vortet fagnad
med stor vatid ved si Heimkoma baade i Thin-
get og annanstad, ikkje berre av dei konservative
men av heile Folket. Daa han kom i Ynerhuset
den 18de tim Estan, var Httset fulltav ei glimande
Samling av Storsolk, deribland Prinsen av Wales·
J Taleii sin gjelk han igjenom kvar einskild Punkt
i Berlin-Semja og viste dei Fyremuner, som var
vunne ved den i Likning med SanStefano-Semja.
Talen vart jamnan avbroteii av Samtykkje, og
etter sylgde stormande Samtykkje fraa heile Huset.
J Frankrike vinn Republiken nye Sigrar
til kvar Tid. Av 24 Atti-Veljingar til Folketinget,
som nyst hev voret gjorde, hev 20 sallet ut til
beste fyr- Republiken. Det republikanske Ynertal i
Husethev no 380 Mann. — Frankriks Herniagt er
reknat til 3,600,000 Mana, og det vilde no kunna
svra 1,200,000 Maitn mot Fiendeii og hava Npgdi
att paa Upplagsstaderne og til den indre Tenesta·
Altslag.
At Litle-Theodor maatte leggja ut litegrand
um ,,Bygdemaal i Skulen« var ikkje annat ven-
tande· Og han gjer det som ein Kar, on som det
samer seg syr ein Prestemann og ein »Menighe-
dens Hyrde.’« Hoyr berre:
—- - «Jndsenderen var saa heldig . . . at
stode paa et festligt smykket Skolelokale, hvor, for-
uden de examinerendes Skolebvrn og Læreren,
ogsaa var tilstede Stedets unge Prest, efter Tidens
Medsor ivrig efter alt, hvad der var nyt ogsmagte
as Reform. samt Heredsstyrelsens Ordsvrerz da
Sceiien foregaar i et av de søndmørske Fjorddi-
strikter, og Flertallet af Vyindvaanerne maaske
kunde have Vanskelighed for at sorstaa alle Sæt-
ninger, og det saaledes var at befrygte, at de gik
glip assvaattelsen af Maalet-3 Ynde og Kraft,
bemærkes her sorelvbig, at Folket der ynder at
sætte Bogftavet »h« foraii de Vokaler» hvor det i
Skristsproget endnu fattes, men saa til Gjengjceld
at udelukke det der, hvor Skrifsproget har det.
Imidlertid er det første hyppigere Tilfældet; det
søndmørsk·e Maal bliver saaledes aspireret, og har
saalunde Lighed med det gamle græske eller home-
riske Tungemaal. Dog dette er ikke den eneste
Lighed; det kommer Perikles’s og Alkibiades’s
Modersmaal nær i Blødhed, Velklang og i sin
Smidighed til at nuansere de fineste Tankevendin-
ger. Nu, i Romsdals Amt siger Folket ,,e« for
er", »i« for ,,jeg« »Aa jeg er« heder altsaa
paa søndmørsk: »Haa hi he«k, hvilken Blodhedl
men ogsaa hvilken Velklang i Blodheden. Selv
asvireret er det da ikke at undres over, at det
aipirerer til om 20 a 30 Aar at blive Hovedsta-
dens Salon- og Theatersprog. Naar da en gam-
mel Frokeii, medtagende i sit Boudoir sin Broder
Admiralen, siger til ham paa gammeldags Maner:
«
,,Nei! hvor morsomt, at Du netop kom nu; men
sig mig dog, hvor har Du været saalænge, hvor-
fra kommer Du ?«« vil Admiralen muligvis svare:
,,Haa hi he komande sraa Østen.« Med Hensyn
paa Forstaaelsen af enkelte nedenfor for dansk-nor-
ske Øren forekommende vanskelige Ord, bemærkes,
at ,,Smaayngja« betyder »Bone«, ,,Tzeile« Gulv,
,,Koi"telen« det uldne Sengeteppe osv.
Men vi ile nu til den opbyggelige Examen,
som Bevis paa, hvilken Skolemester dog Storthin-
get er. Man begynder med Afsyngelsen af et
Salmevers, og Lærerens Opfordring hertil lyder
saaledes: ,,No maa dgke ris op haa kjeme sram
paa Tele, Smaayngja, so ska os synge: ,,Hælene
Gud hi Emmerig.«
Læreren: ,,Hane Holsdatter Kvane! Kor gam-
mall he du?« .
Barnet: Hihe tolv Haar.« -
L. ,,Vekje Du fortelje noke hom Hadam hog
Heva23«
B. ,,Dei var Pa1«følk, so os seie; dei fik
vere hinni hein horimele stor pen Aje (i ein uri-
melig stor og pen Have), haa der fik dei hete
Heple haa Ber mæ dei vilde; haa dei a de fo
hosevanle godt (og de havde det saa usædvanlig
godt). Men hein Dag kom aannaa (hon) Gamle-
herik hinni Ajen haa kjime sv fin fremaat Heva
haa seie: Døte fer vel kje smake paa Hepla haa
Bera hinni Agaa er? Jav, seie Hevn, eile dinne
Erleeita (hele denne Herlighed) fer os nyte godt
ta; de he bærre heit heinaste Tre os hinkje fer
plukka." .
« Her raaber den af Beundring grebne Prest:
,,Hvr, hør«, og Ordforereii gjentager: ,,Ør, er.-«
»Lces det syvende Bud.«
B. ,,Du skal hikke ste·le««
L. ,,Kvat forbydes hi disse Hor?« (i disse
Ord).
B. ,,Hat stele«
L. »Vekje Du noken so e hovertraadt Budet2««
B. (Stumt). "
L. ,,Kvat meina Du hom Hadaiii hog Heva,
daa dei plukka KundskabstrwetZ«
B. ,,Haa de va kje nøka Stol, de pa berre
heit lite djervatpkje« (det var kun et lidet Rapseri).
Her raaber Presten: ,,ypperligt, over al Maade
kvikt, oppbyggeligt««, og Ordfvrereii gjentager-
»Hypperligts hopbyggeligt—’« · ·
L. »N·o he de nok Hane (nu er det nok
Ane), Du he hei litn slink Fesje« ——— —« ,
— Er ikkje detta »hypperligt« og ,,hopbygge-
ligt«, so veit ikkje eg! — -
——Morgcubladct kjemseg i det heile i Maal-
vegen. Ein N. er ute og undrast paa, at Folk
»i vore Maalstrævets Dage« kann sinna paa aa
skriva nokot so avskapelegt som »Estersvælg« ista-
densyrf,,Eftasvæl-«; sjvlv meiner han, at Ordet bør
skrivast »Gstdagsværd« —- Det er vcel slikt,
dei paa Tysk kallar ,,Volksetymologi««? —-
eO «0 «
Maa April cm
kjem »Fedraheimen« tvo Gotlgcr i Viin. Prisexi
er den same som syrr: Kr. 2, 20 fyr Halvaaret
(elder Kr. 1, 10 syr Fjordungaaret) med Post-
pengar og alt.
Vladet hev no betre Ram til nokot av kva1:t;
serleg kann det fortelja meir Nytt, so at Folk vil
kunna hjelpa seg med Bladet i den Vegen· So
hev det og ein fast Skulellrtikkeh som inne-«
held Tidender (og andre Stykkje) um Aaliuuge-
skulen, Folkehvgskulen og Amtsskulen; ledige Lær-
llkpostck m. m. Hellest vil det som fyrrinnehalda:
Utgreidingar» ’um ymse Ting, Politik, Reise- og
Naturstildringar, Forteljiugar, Segner, Dikt, Ri-
spur o. d. Gode Menn er med og skriv.
Bladet er enno aa faa fraa Nyaar 1878
Indvalia
trie Aargangen av »Svein Urædd « »
Nokre Gksemplar er euno aa faa i Ringvolds Boktrykkeri,
Jernbanegata 6, ved Eidsvotlsstationen. Kostar hettat 2
Krotiur.
Trykt i Ringvolds Voktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
