- Project Runeberg -  Fedraheimen. Eit Blad aat det norske Folket / 2:en Aargang. 1878 /
187

(1877-1891)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3die August 1878.

Fedraheimen.

187

vera klaart syr kvar Ein, at Dansken misser Fat-
feste i Landet. Som det er no syr Tidi, vert
røyndomsleg det eine Tungemaal nedtrykkt, og nett-
upp det Norske. Det let seg ikkje gjera aa nøyta
det til offenleg skriftleg Bruk; Ein hev liksom ei
Kjensla av, at det ikkje, naar Ein held det strengt, er
loglegt. Den eine Part hev liksom Løyve til aa segja,
at han ikkje skynar Folkemaalet, endaa um deti Grun-
nen berre er so, at han ikkje likar det og disyr
ikkje vil vita av det. Ja, det er mange, som
tykkjer, at det heng nokot styggt, nokot vyrdlaust
laagt og raatt ved Folkemaalet. Denne Usmak
sylgjer ogso deim, som talar det. Vil disyr Bonden
skassa sitt Maal ei verdig Stelling, vil han med
det same ogso skasfa seg sjølv og Sine ei Stelling,
som i Manges Augo er verdigare enn den, han
no hev. Alle desse Fordomar vil nemleg falla
burt av seg sjølviden Augneblink, daa Storthinget
slær fast, at baade Maali skal hava like Gildskap
i all Handel og Vandel. Vil Ein sjaa paa vaare
seinare Storthing, er det likt til, at det snart kann
vera aa vona, at me seer ei slik Avgjerd. For
Storthinget vil ikkje gjera vaart Norske Maal For-
sang; det hev det vist ved aa innføra Gamalnorsk
paa Latinskularne; det var sulla helder ikkje paa
alle Stader like velkomet. Det same hev Thinget
vist ved andre Raadg«jerder. Aa gjeva kvar Mord-
mann Fridom i Maalvegen, det samstavar so godt
med heile vaart Things Lag og Tanke no, at det
Heile synest ikkje aa vera meir enn eit Tidspurs-
maal. Jngen Urett korkje mot det eine elder mat
det andre. Jngen Tvang korkje syr den, som talar
Vokmaalet, elder fyr den, som talar Folkemaalet,s
korkje syr den, som skriv Bokmaalet, elder fyr den,
som skriv Folkemaalet.

J Fyrstunne vil det vel paa denne Maaten
verta som ei VinglingiLandsens Maal. Men det
sæt ikkje hjelpa. Det vil ikkje verta verre, enn det
er no. Det vil tvertimot verta betre syr Mange
strakst. Det vil verta verst fyr ein heil Hop av
dei Upplyste, som til dessa av vmse Grunnar ikkje
hev vyrdt Landsens livande Maal; men desse hev
so myket lettare att syr aa læra nokot nytt, syrdi
dei syrr hev Lærdom i Maalkunna. Elder skulde
det ikkje fyr ein Mann, som hev lesetLatin, Græsk,
Tysk, Engelsk, Fransk, Gamalnorsk elder imindsto
fleire av desse Maal, vera etter Maaten lett, med

hans derimot var ræddvori og svallug og reint un-
dergjevi under Mannen. Dei hadde ein Son, som
og hadde tent Kjeisaren og likeins hadde vortet
lausslepptz no heldt han til hjaa deini og hjelpte
. Faer sin. Han var ein stor og sterk Kar. JUfre-
den hadde han vunnet Ordet syr aa vera ein serm,
djerv Soldat, men han hadde senget Avskil, fyrdi
han, var det sagt, hadde vant seg til Ulivnad og
stødt hadde varet ei Ageløysa· lKapteinen likte seg
ikkje ille i dette Laget; han vart væl medsaren av
den gamle Kona, og naar han ikkje hadde a·nnat
aa gjera, kunde han trøya Tidi saman med Men-
nerne med Svall um deira Herbragder. Gladast
var han av det, at han i Borgsuten hadde sunnet
ein Mann, som var væl kjennd med heile Grann-
laget og med dei løyndaste Avkrokar i Bøhmersko-
gen, og ein Sløging, som kunde hjelpa honom til
aa sakka Røvararne. Alle Aatgjerder, han tenkte
aa taka, plagad han difyr jamnast aa syreaatsam-
raada seg med honom um, og so brukte han Sonen
— Raud-Jobst var han aalmennt kallad —— til
Spæjar og Vegvisar. Men han hadde ikkje Lukka
med seg, for um han trudde seg aldri so viss paa
aa faa stillt seg paa Røvararne, syrdi Jobst hadde

Hjelp av Grammatik og Ordbok og det, som alt
er skrivet elder utgjevet i Landsmaalet, t. D. av
Jvar Aasen, Vinje, Janson,Henrik Krohn, Sommer,
Blix, Hans Ross, Landstad, Sofus Vugge, Moe,
Steinar Schjstt o. s. sr., og det som er utgjevet
av det Norske Samlag i Kristiania og Vestmanna-
laget i Bergen — aa kunna setja seg so vidt inn
i Folkemaalet, at deikann skyna det, som vertskrivet
i detta til elder um deim? Soframandt kann det
daa likevel ikkje vera! Underlegt elles: naar det
gjeld um aa sorsvara Bokmaalets Rett her til Lands,
daa segjer dei gjerna, at det ikkje er nokon stor
Skilnad millom Bokmaalet og Folkemaalet; men
naar dei same Menn skal til aa lesa detta sidste
elder skriva det, daa vert det strakst so svært
sramandt. —- —— — Eg trur likvel ikkje, at det
kann vera verre fyr ein maalkunnig Prest aa læra
det Maal, som hans tvo elder fjore tusund
Soknefolk talar, enn det no er syr desse tvo elder
fjore tusund Soknefolk, som ikkje kjenner Lykjelen
til Maalet elder hev leset Grammatik, aa læra det
Maal, som Presteii talar. Likeins trur eg, at det
ikkje kami vera verre syr ein so maalkunnig Mann
som ein Skuledirektør aa læra Byggnaden i det
Maal, som vert talat av ei hundrad tusund Men-
neskjur paa Lag, som lætSkuledirektøren søra Til-
synet med Upplæringi av Borni deira, enn det er
syr desse hundrad tusund ulærde Menneskjur aa
læra det Maal, som Skuledirektøren talar. Eg
tykkjer sannt aa segja, at det er eit større Mirakel,
at det bakvende Tilstand, som hev voret til dessa,
hev kunnat halda seg so vidt lengje, som det hev
gjort, og at det enno vinnst paa,umikkje aa halda
seg so uppe som syrr, so likvel aa slingra fram
endaa eitStykkje, enn at Tilstandet vart umbrøytt.
Eg undrast paa, um ikkje alle, baade Skulelærarar
og Prestar, i Grunnen er samde med meg i detta.
Elles kann det paa den andre Sida ikkje undra
meg, um her i Noreg framleides finnst Skuledirek-
tørar, som er ukjende med Byggnaden av Landsens
sereigne Tungemaal; for korkje ved dei høgre Sku-
lar elderved Universitetet er det enno gjort nokot
til aa skaffa Folk Upplysning um og Kunnskap i
detta Fag, so Ein maa læra seg det sjølv, og det
krev baade Tid og serleg Hag, anten syr Maalet
elder syr Folket, og dertil eit Stræv, som ikkje kvar
Mann kann med. (Meir).

Sknle og Upplysning.

Reisestipelldicr for Almuskolelærere: Kirkesan-
geriAsker John Bryhn 300 Kr. til omtrent6 Ugers
Ophold ved Seminariet iNorge, Sverige eller
Danmark. «

Lærer ved Kristiania Almuskole J. Welle 300
Kr. for ved Almuskoler iNorge, Sverige eller
Danmark at gjøre sig bekjendt med Undervisning
i Natursag og Geometri.

Kirkesangerii Aker C. J. A. Ødegaard 300
Kr. sor i Stockholm, Norrkoping, Gøteborg og Kjø-
benhavn elder Hamburg at gjøre sig bekjendt med
Almuskolevæsenet og navnlig Undervisningsmetho-
den i Religion, Modersmaal og Sang.

Kirkesanger i Vestre Toten Ole A. Skattum
for at besøge Almuskolerne i Kristiania, Gøteborg
og Stockholm og gjøre sig bekjendt med Undervis-
ningen i Religion og Modersmaal.

Kirkesanger i ytre Rendalen G. Hosstad 300
Kr. for ved svenske Almuskoler at gjøre sig bekjendt
med Undervisningen i Naturfag og Tegning.

Kirkesanger i Oddernces T. N. Storaker 300

Kr. for at besøge svenske Seminariet-.
. Kirkesanger i Porsgrund A. Larsen 300 Kr.
for at sætte sig ind i Undervisningsmaaden fornem-
lig i Religion, Modersmaal og Sang i forskjellige
indenlandske og svenske Byer.

Førsteskolelærer i Holt Gunder Moen 250 Kr-
for at sætte sig ind i Skoleholdets Drift og Ordning.

Kirkesanger i Sogndal O. Flikgum 200 Kr-
sor i Kristiania og Hamar Stist at gjøre sig bekjendt
med Skolernes Ordning og Undervisning, navnlig
i Religion, Modersmaal og Sang.

Almuskolelærer i Kinn L. Nøstdal 200 Kr. sor
i Kristiania og andre Byer paa Østlandet at gjøre
sig bekjendt med Skolernes Ordniiig og Undervis-
ning, navnlig i Natursag·
· Lærer ved Salhus Fabrikskole M. Tvedt 300
Kr. for i Sverige og Kristiania at gjøre sig bekjendt
med Fabriksskolers Ordning samt Undervisningen,
navnlig i Historie og Geografi.

Kirkesanger i Mosviken A. Forfang 300 Kr.
for i Kristiania og endel svenske Byer at gjøre sig
bekjendt med Almuskolernes Ordning, Læremidler
og Undervisning.

Lærer ved Kristianssunds Almuskole B. E.
Aspen 300 Kr. for inden Riget samt i Sverige at
gjøre sig bekjendt med Undervisningsmethoden, navn-
lig i Tegning, Gymnastik og Sang.

Førstelærer ved Bodø Almuskole M. O. Sti-
gen 400 Kr. for i Kr.ania og svenske Byer at gjøre
sig bekjendt med Undervisningsmethoder»

Kirkesanger i Buviken H. H. Strand 300 Kr. for
i Kristiania og Omegn at søge videre Uddannelse
som Lærer samt til Besøg ved svenske Sløidskoler.

gjevet honom god Greida paa Gjøymet deira, so
var daa Røvararne likevæl stødtfuppe og burte,
naar han kom paa Staden, og det Einaste, som
fannst att etterdeim, var Spori etter deira Ugjerder,
og ikkje sjeldan dei skamsarne Lik aatdeinystMyr-
dade. Kapteinen kom etterkvart i Mistanke um, at

Røvararne maatte hava Hjelparar i sjølve Byen,—

sor det var tydelegt, at Røvararne maatte hava
Greida paa Alt, som Kapteinen etlad gjera imot
deim, ja dei var so skamdjerve, at dei fall i stort
Yvertal yver Vakter, som han sette ut, drap Folki
elder sende sume av deim vaapenlause og mest nakne
attende til Kapteinen med det LErend aa helsa so
mange Godnatt sraa Hovdingen Svart-Peter! Kap-
teinen var fraa seg av Sinne og Vonløysa; han
tvidubblad si Umsyn, sette sine Folk syre, at dei
skulde fara hardare fram mot Bymennerne, til dess
dei hadde synt honom Røvararne« og lovad ut hund-
rad Gulden — det var ikkje Smaapengar i den
Tidi — aat den, som kunde taka Knappen hans
Svart-Peter· Men det hjelpte ikkje·

Ein Gong sende Kapteinen Raud-Jobst avstad
til Kjeisaren sjølv med Melling um sine misfallne
Freistnadar og med Bøn um større Hjelp. Han

gjorde ei ny Rannsaking gjenom Morki, syrdi det
hadde hendt nye Rov og Mord, og syrdi Ekkja etter
ein rik Kaupmann, som var myrdat ein av dei sidste
Dagarne, hadde av all Magt eggjat Kapteinen til
Hemn yver Røvararne. Kapteinen rekkte Faret
etter deim, og sann ogso Liket aat den Drepne,
men Røvararne sjølve var ikkje aa finna, og fyrst
daa Kapteinea vilde fara ærendslaus heimatt sraa
Skogen, small det med ein Gong eit Skot; det
drap Hesten under honom. Deikjeisarlege Riddarar
skundad seg, alt dei var tenjande god-til, paa den
Leidi, Skotet kom fraa, men dei kunde ikkje upps
daga Nokot, og det vart Jngeii sunnen.

Um Kvelden sat Kapteinen gram i Hugen ved
Peisen i Borgi og lagde varme Vinumslag paa
Foten sin; han hadde saret ille i det same Hesten
stupte. Han tok alt imot det tridje Staupet med
Rinskvin, som Borgsuten rette honom til Hugging,
daa steig Rand-Jobst inni Stova· Han kom att
sraa Ærendet sitt og bar fram syr Kapteinen det
Vodet sraa Kjeisaren, at kunde han ikkje sanga og
døyva Røv ararne med den sterke Folkehjelp, han hadde,
skulde han paa Timen verta attende-kallad og avsett.

(Meir.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:21:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fedraheim/1878/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free