Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eit Mad aat det uorske skaldet
MÆ«y
Kjem ut kvar Onsdag og Laurdag.
1
Vris fyr Fjordnngaaret:
Kr. 1,10 (= 33 ß) med
Porto og alt. Betaling
fyreaat.
opfksf 4·
Onsdag dett 27de November.
s Lysingar kostar 10 Øre
, (Z ß) Petitlina, og daa
. etter Maateii fyr større
Bokstavar·
1878.
Norsk Smuardag.
Snmardagen
kom med LjosZ, og Lauvet spratt i Hagen.
Sote Angen stroymer kring meg, kvar eg gaar·
Skogen stend so drjupande med Gull nm Haar,
Sjoen sitrar,
Blomen opnar seg og Doggi glitrar·
Fossen durer,
Bekkjeii spilar millom Stein og Urderz
Jordi fyrr i Dauden laag so kald og. stiv,
no ho senget hev so hugnadsamt eit Liv;
Raun og Heggjen
blomar seg uppunder Bergaas-Veggen.
« , Songen stroymer R
ut fraa kvart’ eit Vrjost som Ungdom gjøymer;
Tonebaara gjeng so klaar og sterk og stor
liksom Orgelstraumen ’ti eit Kyrkjekor;
Fuglesongjen
blandar seg med mjuke Floyteklaangjen.
Stunder slike
er som Minningar fraa Himmerike.
Naar um Kvelden Himmelfreden hev seg lagt
ned-om kvart eit Hjarta med si milde Magt,
fcer Gin gjoyma
Sorgi si, og all sin Saknad gloyma.
0· E. Fø1svik.
John Lie som dansknorsk Diktar.
(Gs—)
lSluten.]
Eg trur det maa vera eit »Tidar-Teikn«, at
eit Maal som det i ,,Knut Trondson« kann verta
skrivet og leset· Naar Folk kann svelja slikt, so
maa den danske Maal-Sansen her i Landet vera
fcelt dand. Dessverre, den norske Maalsansen kann
nok ikkje vera vidare livande den helder, iser naar
Ein minnest, at det er ein Telemarking, som
hev skrivet detta; men me er no so vane med smaatt
Stell i den Vegen, og her er ikkje so mykje aa
venta held. Men at Dansken er domd og held
paa aa rotnaupp i Maalloysa, det kann Ein iall-
fall sjaa av ,,Kn11t Trondson«.
,,Knut Trondson« kraumar av ,,Norskdo"mar««,
som i full Sanning tek seg ut som »FluguriMjølk".
Lie brukar Ord og Vendingar i Hangevis, som
ikkje sinst i Dansk, og som stundom er reint mei-
ningslause paa dansk Maalbotn. Men so inn-
imillom att raakar Ein paa dei argaste Danskdomar.
Norm og Regel sinst ikkje. Tilmed same Ordet
kann Ein finna skrivet snart paa Dansk, snart paa
Norskt. Dersom Gin vilde spyrja meg, kvat Maaldeiine
Boki er skrivi paa, vilde eg vera i Beit syr Svar.
,,Det er ikkje nokot Maal.« Det er Maalloysa.
Det er — Dansk-norsk.
Dit skal saa ein Flokk Provur, so kann du
sjolv sjaa.
Lie skriv t. D.:
Vid, møde, Had, Mad;—like, staake, strak,spræk,
Anker, laak, ræke, hauke, taale, men: lege, tage,
slig, Svig, skrige, rage, vige, lige (o: rett), koge;
skok (av skaka), men tog (av tage); Ordtoke, men
Tag; en Gad, ihop, men Tall, Vildfkabx Ljom,
men Lys; kderve, kvass, men l)vine, lxvasz lei-
grci, Meins-Ord, veik, Manr, ftont, men bred,
(-lige—)’ ·ens,(·Men-Vætte, God (n: Gjeit); Stør, smøg,
(fyr smaug); ,,Solen sken« (n. skein, d. skinnede);
,,Solen seg« (seig, sank); ,,Felen-laat«« (leet, lod);
»Maanen god sit Lys over alt«; ,,hun hev Klæ-
derne«; ,,han kylede ham disse Ord bent i An-
sigtet«; »en koglende lH,ulder«; ,,Folk svalt
(norsk), frøs (dansk) og sygtes (?) bort«z »en
Rivbikkje««; ,,Bunad’«; ,,Knagg««, ,,Vott» (skrivet
,,Vot«), ,,spratt«· (skr. ,,spra«t«);
,,kaldsur««, men ,,kold’«, »Manskade« men ,,Mand«;
,,Lagnad««; ,,Bn-Laftet"; ,,Glskhng« (men ,,Hu");
,,druge Bank«; »en varde«; »Atterslag«z
Kvinten ildskreg (!); ,,han slid(d)e sig«; ,,ved
Soleglads Leite««; ,,vildre sig bort««; ,,dryge«;
«,,et Bil«; ,,Gutten satte ratt paa Sprang";
,,1.«cekede« og »rak"; ,,sare att og frcm«; »Tor
blev ilt ved««; ,,man sikansamt"; »plentskrub-
sulten"; ,,plettendes (!) alene«; ,,snodigtvar
det«; ,,det var som de var sokt ned« (o: nedsæn-
kede); ·»det kom frem ender og da (!)«; »ned
fra Yvi-Stuen««; »tage imist«; ,,skiple La-
get«; ,,turde mest ikke trække Pusten««x ,,godtTo
i den Armen«; ,,en as de bedste Karlene««z ,,du
skulde have et Øiemed Datter din« (men: »tale
med sin Kone««); ,,levede paa Nybygget sit- og
kom kun sjelden til Sønnen sin-S ,,nu har jeg
ryddet Gaarden din, da vist, (o: ialfald!) for i
Kveld«; ,,i Hagen din« (men: ,,Magt over min
Hu«’); ,,han var likendes« (o: likande, til at
synes om); ,,det kan være seendces ud til det«
(!); ,,Bosolket var agtendes Folk, og da skaaner
man gjerne mer end ventendes kunde være«’;
,,tras’s i det«, men strakst etter: ,,trod s du gnaaler
lidt« (,,trods«·-=uagtet); ,,nn venter jeg snarthan
Olav» (!); ,,Knut Gryte var riumtil (!) hjemme
og riumtil forshan gaardimellem’«; ,,Tiden gik,
somti i Sult og Nod, somti i Sus og Dus’«;
»har sligt saa at gjøre««; »en Trekant med to
Laat, Leite, Nut, Stat, men: .
-skutlede somtid Arbeidet bort«;
· Maal held.
»FjsId-Tj.øn«; s
Hat-l i« (Hol, d. Huller); ,,nn er hun Jngebjorg
barnssyg etter"; ,,laa og krok og jamrede sig«;
,,et stort Lys skar»Taagen sund«’; »Knut tyktes
Synd om hende-I ,,Joron11 blev vand atoinne«
(jamsides med »vanskelig«, og ,,vinde«); »han syntes
skilet (!), at haii var vaagen«; ,,blev staaende
kvas i Opsynet (!); ,,det er som jeg hørte
Maalet til hendeJngebjorg«(a: Jngeborgs
Stemme, Maalethennar Jngebjorg); ,,Koneit min
var« (Koiia mi var, min forrige Kone); »han
,,12 Belar«,
ein annctn Stad ,.Bedler« (Vidlar, Beilere); ,,det
skiller ikke dig«! (o: vedkommer); ,,Moderen var
sta at (!!)’ i maallos Angst-« ·
Eg kunde halda paa. Men det fcer vera nok
med detta.
Aa lesa denne Boki gjev mcg paa Lag same
Jnntrykk som daa eg her i Haiist hoyrde paa Ord-
skiftet i eit vestlandsk Lærarmøte. Mannen er maal-
laus. Hcm stramar seg upp, talar ut or Boki ei «
Stund; so vert han troytt av Leksa, dett so ned i
seg sjolv att. Men han kann ikkje tala sitt eiget
Prøver han paa det, so kjem Boki i
Vegen. Og so vert det detta saare, skamfulle
Strævet, som er likso vondt aa hoyra paa som aa
vera nppi. Det er liksom Mannen er sorgjord.
Det var ein Skulemeistar einstad inne hjaa Presten
sin, so stod han slik og kavad. Son aat Presten,
ein liten Gut, stod og hoyrde paa detta ei Stund,
so sagde han til Moer si: ,,men,Moer!—-Manden
kan jo ikke snakke!« —— Guten hadde Rett: dei
kann ikkje snakka.
Ender og Gong er det liksom Trollhamen brest
syr John Lie, og me scer hoyra greidt, fagert Mann–
maal att —:
,,Tak imot Honni aa drikk uto,
eg mein’ deg de fulla væl;
gloym den bleike Bø-Drosi,
mæ meg skal du liva scell«
— det er eit sannt Hamskiftel Men det hender
berre ein sjeldan Gong. Og daa berre i Vers-
Ein kann undrast paa, at ein Teledøl, som
hev no slikt eit fint og kringt Maal, kann vera so
smaklaus, at han læt sitt eiget Maal, som han
kunde skriva naturlegt og reint,·liggja, og istaden
tek detta Bytingsmaalet, som han veit han kjem
til aa berre fuska i. Men John Lie hev visst havt
sine Grunnar. -
sFyr det fyrste hev hanvcel kjennt, at Tele-
maalet var fyr naturlegt, friskt og sannt til aa
brukast i denne dinglande og singlande Staspoesien.
som han her vilde lagaihop. Form og Stilhadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
