Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
" Fedraheimen.
Eit Blad aat det norskc Folket.
Ms
Kjem ut kvar Onsdag og Laurgag
M Pris fyr Fjordungaaret:
« 31
ss .
Kr. 1,10 (= 33 ß) med
Porto og alt. Betaling .
Onsdag den 23de April 1879.
Fisk-spr kostac 10«·OFF » """J —is —
(3 ß) Petitkina, og daa 3die A
etter Maaten fyr større : argo
fyreaat. Bokstavar«
mon længer du lod det dele? sæt ikkje hjelpa, um det ikkje vert sullt fo vænt.
lod ligge dets ene Hegn? No gjeng det visstnok an aa skriva vænt, um ein
Flaget
De siger: ,,Trolovelses-Ringeii
as Flaget ei tages ud!« —
Men Norge er ikke trolovet:
det er ingen Andens Brud.
Det deler ei Bo med Nogen,
det deler ei Bord og Seng.
Dets Brudgom er egen Vilje;
selv raa’r det sit Hav, sin Eng.
Vor Broder i Øster ærer
svor unge selvstændige Trang.
Han ved-, ·at paa den alene
. vi vinder vor Krans engang-
Han ved, at naar vi eisjiktsfker
i Flaget hans Farvers Bram,
saa er det, fordi vi elsker
vor Ære høi’re end ham.
Og Ingen, som selv har Ære,
vil Venskab af andet Slag-
Vort Blod kan vi for ham give,
men ikke en Snip as vort Flag·
« Bjornstjerne Bjornson.
Til Sv eri ge.
Ærbødig til dig jeg kommer —
thi fast paa dit Hoifind jeg tror
og lægger vor Sag frem for dig
i jævne og stille Ord:
i
Hvis, Sverige, du var den mindre,
var ung i Selvstændighed; «
i Flaget var kommet et Mærke,
som trykte dig længre ned,
som sagde, at du, den lille,
var sat ved den størres Bord
(thi dette betyder Mærket
for Folk paa den ganske Jord);
ja, hvis det var du, og din Frihed
istedetfor gammel, ung,
og Hundreaars Savn og Vanmagt
i Mindet laa endnu tung
med Farer i Folkesjcelen
as gammel Uret og Nod,
med Længsler, som ei var sikre
—— og vidste, hvad det betodz
ja, hvis det var du, som skulde
opdrage dit lille Folk
til Frihedens nye Ære
og gjøre dit Flag til Tolk; —
Mon ikke du bad om det hele,
det rene Selvstændigheds-Tegn?
Mon ikke dig selv du sagde:
.,jo’ ældre den andens Rang,
jo større hans Farvers Ære,
des mere lokkende Sang.
Og srist ikke den, som er falden
og nylig har reist sig op;
peg heller med rene Mærker
mod Ærens høieste Top.«
Saa talte du, gamle Kjeempe,
hvis du sad i vore Hjem;
thi du kjender Ærens Veie
og ved, hvad som før-er fre1n.
Fra atten hundre og fjorten
og indtil den seneste Dag,
saa ofte vi var i Vaande
med vor Selvstændigheds Sag, —
der viste sig Mænd i din Midte,
som trodsed den værste Strid
og talte vor Sag hoisindet
som Torgnyr i gammel cTid.
Bjornstjerne Bjornson.
Heyems Bibelsoga.
Eg likar ikkje alt det, Herr G. hev skrivet
um Hoyems Bibelsoga« No veit eg vel det, at
Hoyem sjolv er Mann syr aa svara syr seg mykje
betre, enn eg kann gjera det; men eg seer vel Lov
til aa gjera eit par Peik lell.
Herr G. vil hava ,,historisk, bibelsk Stil,
Skildring i store, episke Drag, hog Framstelling« o. s. v.
Det er sannt, at detta er vænt; det er nokot, som
hoyrer heime i eit Diktarverk elder i Sogeboker
fyr vaksne, upplyfte Folk; men kom med slik Stil
til Born elder Landsungdom, slik som han jamnast
er, og dei greida honom inkje; for det er reint utru-
legt, korlitet Storparten av Folket paa Landsbygdi
skynar. Eit Dame paa det: Ggsspurde no nyleg
ein ung Gut, som til-med hadde voret paa hogre
Aalmugskule, kvifyr han song somykje skarve Iov-
skjillingsvisor, daa han hadde Songboki hans Vent-
sen og Foosnæs. Han svarad meg, at dei Son-
garne skynad hanikkje; det var hans rame Aalvor,
og Guten var ellest i mange Ting vitug, so han
lærde meg ved dei Ordi aa skyna, kvifyr Skarve-
visorne er so utbreidde. Men no meiner eg daa,
at skal det lukkast syr ossc aa hjelpa sram Bonde-
solket vaart til Daning, so saa me vera so prak-
tiske, at me skriva og tala, so dei skjyna det; det
skriv folkelegt og barnslegt au, og eg tykkjer mangt
i Hoyems Bibelsoga er vænt; men me skal merkja
oss ein Ting: Ein lyt skriva, som ein hev Gaavor
til, og no ligg Hoyems Natur tvillaust mest syr
det djerve og krastuge. Detta verd no sagt daa,
burtset fraa Fyremaalet aat Boki. — Nei- eg hev
nok sreistat sopass aa fortelja Soga syr Bor11, at.
det skal ingen lura meg paa, korleids det skal gjerast,
um ho skal festa seg baade i Hovud og Hjarta.
Dei kunna segja meg, kor lengje deivilja, at Bibel-
stilen og i det heile den episke Stil er barnsleg;
Borni skynar honom ikkje, det veit eg. Fyr Smaa-
born hev eg maatt gjort det endaa ( meir solkelegt
enn Hoyems au. Daa eg talar um »episk«, hugsar
eg, kor osta eg hev bodet fram til Lesning syr
Landsungdom ,,Jliaden« og »Odysseen« i Wilsters
Umskrift; men nei Takkl — sor hogi likeins med
mest alt »Epos«.——Nei Saki er: Bondenkjenner
i sin Maate aa sortelja paa ikkje til denne ,,Skild-
ring i store, episke Drag«. Um dei allraheigste
Emne talar han paa sin folkeleg-barnslege Maate,
og det kann syr—»den, som ikkje er vand med det,
ofta hoyrast flatt (platt) ut. Men Bonden fjxllv
tykker ikkje, det er slatt, og daa er det i Grunnen
ikkje helder, men berre ein annan Maate aa segja
det paa. Um Bonden kjem inn til Byen og seer
hoyra Talemaatar, fom brukast der, og er haldne
fyr aa vera poetisk-sagte, so kann det henda, han
tykkjer, dei er meir emi flate, rigtigt vemjelege.
Synet paa det flate er soleids ikkje eins syr By
og Land. — Det er soleids slettingen Faare fyr,
at det folkelege, barnslege og heimelege støyter
Bondefolks historiske Sans (for »flat« tykkjerikkje
eg, Boki er nokonstad), og syrst daa, naar Perso11-
arne (anten det er dei mosaiske elder andre) kjem
ein nær innpaa Livet, kann ein faa eit livande
Bilæte av deim.
Hrr G. segjer ogso, at Stilen (den folkelege)
i Boki kann forsvarast, avdi ho ikkje er etlad til
Utanaatlesningz men daa tykkjer eg, han sett Tingen
paa Hovudet· Trengst det ikkje allramest folkeleg-
barnsleg og heimsleg Stil iBoker, som skal lærast
utanaat av Born? Det vert daa ellest turrt Pugg.
Um Maalet i Boki vil eg au segja, at daa
Dativsormerne, slik som Hoyem brukar deim, ogso
brukast i den livande Folketale serleg i Throndelag,
men mange, mange Stader ellest au, so hev ein
Maalmann ikkje berre Rett, men kanskje Plikt til
aa taka deim, um Maalet skal verta sannt-
Orsaka meg daa, Hrr G.! eg hev so livande
Samhug med Hoyems Arbeid, at eg laut ut med
desse Ordi. R. Konstad7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
