Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
edraheime
Eit Blad aat det nokske Iolket.
z— EST -.
Kjeiki ut koar Onsdag og Lanrdag.
s tm
Pris fyr Fjordnngaaret:
Kr. 1,10 (= 33 ß) med
Porto og alt. Betaling
fyreaat
Laurdag den 13de September 1879.
Lysingar kostar 10 Ore
(3 ß) Petitlina, og daa
etter Maateii fyr større
Botstavar.
32 Discng
Fraa Val-Stridcti.
(Gs-)
Her eit Aar var eg i Sætersdal. Eg laag
med Notti paa ein Gard; som eg her ikkje skal nemna,
og Mannen eg var hjaa, var ein av dei likaste i
den Bygdi. Eg trur plent han var »nokot stort i
Bygdi« og; det tor eg hellest ikkje segja so visst
no lenger.— Men det kann eg segja, at det var ein
snild og væltenkjande Mana, som eg ikkje paa no-
kon Maate vil segja nokot vandt um. Den Gon-
gen var eg fælande «upolitis«, og sette endaa eit
slags LEra i aa vera det, slik som mange Folk en-
no gjerer; men kor det var elder ikkje var, so kom
eg likevæl til aa «prata litt Politikk« med denne
snilde Verten min. Det vistesig daa, at han
var ein ,,god (konservatio) Borgar", som paa ingen
Maate ,,kunde lika« korkje Soerdrup elder Jaabcek.
Naa-ja! gjerna fyr megl —- men kor det gjekk el-
der ikkje gjekk, so kom eg likevcel til aa tala nokot
meir um Sverdrup; haii var ein stor Taliir, sa eg,
og ein av vore merkjelegafte Menii i det heile, sa
eg, alt um no ikkje eg forstod meg stort paa Poli-
tikken hans —- naturligvis· Til Slntt spurde Bonden,
liksom han oart meir-og meir forundrad yver det
eg fortalde: »ja men ko er han daa fyr noko,den
Soerdrup ?" «Ko han er fyr noko ?«« —- eg sat som
forklumsad; eg forstod ikkje Mannen. »Ja ko
gjer han? han er kji paa Storthingje, veit eg ?«’
— Eg stirde raadlans paa min snilde Vert og
tenkte: ,,tru du vil hava meg til Narcm« Men nei;
han saag altfor uerng ut til dess« Til sluttvaagad
eg-.meg til aa svara· ,,Jaoisst er han daa paa
Storthinget,« sagde eg; »det veit du daa væl?«
,,-Nei ja so, er han paa Storthingje. — Men
ko gjer han der daa?« spurde Manneti. »Ko
han gjer —?«« eg vart meir og meir forfjamsad.
»Han gjer det same han som andre Thingmeiin,
veit eg; hellest er han Præside11t . . . .« ,,Jaso,«
svarad Maiinen· »Men kjære vene," sette eg i,
»veit ikkje du det, du, som sagde, at du ikkje kunde
-lika· Sverdrupcs« —- Nei, han visste daa ingen
Ting; men han hadde hpyrt Presten haddesagt,
at Sverdrup skulde vera slik ein leid Mana, og
det same stod i Bladi au. ,,Kvat er det fyr Blad
du les daa?« spurde eg. ,,Aa,det er Almuvennen,
det,« soarad Manne11. -
Næste Notti laag eg paa ein annan Gard ikkje
langt derisraa. Daa eg kom inn der, sat fleire
Bonder inne, baade eldre og yngre, ·Eg hadde
knapt komet meg til Sæte, fo tok desfe Venderne
til aa spnrja meg ut — nm Jaabcek og Sverdriip4
Det varde ikkje lenge, fyrr det viste seg, at desse
Bonderiie visste mykje meir um baade disse Meni-
nerne og um Politikken vaar i det heile, enn eg,
som no skulde vera ,,l)aade Kristianiamann og alt,"
og eg kunde sannt aa segja ikkje svara naame-nær
paa alt det dei spurde um. Dei kjende til alle
dei større politiske Dagsspnrsmaah visste korleids
dei store Forarariie hadde roystat i deiymse Saker
og mangt annat, som eg s—· Skam aa segja —
heldt det fyr ei LEra aa ikkje kjenna til. «Deles
mykje Avisur, de?« sputde egtilslntt. »Aa nei, ikkje
just det; — ja me les Verdens Gaiig og Folketi-
dende,« svarad dei. Fraa den Stundi trudde eg
ikkje paa det, at dei ,,folkelege« Bladi gjorde Folk
dumme. Deste sketersdalske Bonderne var meir in-
telligente og hadde meir Vit i vaare offentlige
SPUZYnaal enn baade eg« og mange av mitt
Slag, endaa Bonderne berret las slike »Filleblad«
som »V· G.« og »Folketidendo«·, medan me der
inni Kristiania las sjolve »Morgenbladet", ja til-
med »Aftenposten«, som er no fo uendelig vis i
alle Ting, ja Visare enn baade Vis-Kiiiit og Syne-
marta. — Det segjer seg sjølv, at desse,,Dalemen-
nerne«, som las slike folkelege »Filleblad«, var kav
,,folkelege« og »jaal1cekske« i Politikken sin, og at
dei var reint glade i Soerdrup.
Eg maa ofta tenkja paa desse mine tvo Ferda-
minne fraa Sætersdal no, daa eg ser paa Akerhus-
ingarne og deira Strid um Thingvalet sitt. Mer-
husingarne er byttei tvo Fylkingar. Den eine
Fylkingenheld paa Sverdrup, den andre er imot
Sverdrup, og det er ikkje fritt at denne siste Fyl-
kingeii so smaatt prøver paa, nm det skulde vera
Raad aa faa Sverdrup — ut or Thinget·
Men naar Ein hoyrer paa dei Grunnarne, som
driv desse mot-Sverdrupske Bønderne, so er det
tidt so eg lyt minnast min snilde Vertfraa Sæters-
dalen, han som paa ingen Maate »kundelika Sver-
driip« Dei veit ikkje større nokot um, kvat
Sverdrtip i Royndi hev gjort, og kvat Mami han
i Sanning er; men dei hev hoyrt av Presten, elder
av Kaksen, at det«skal vera slik ein leid Maan, og
det same segjer — Almuvennen.
J det heile: det aa vilja taka ut or sittRiks-
thing Landsens syrste Statsmann, den Maanen,
som i Grunneii alle maa vyrda, endaa naar dei
hatar honom mest, — det er ein Tanke so molboisk,
at Eiii aldri kann tru annat um dei, som er med
paa slikt, enn at dei maa hava heile si politiske
Uppfostring fraa »Almuvennen« — elder ,,Aften-
posten.«
Aa taka Sverdrup ut or Thinget no, vilde
vera mest som aa svimeslaa det. Heile Thinget er
liksom bygt upp um Sverdrup; hans Tankar er
Sjæli i Verket; alle Thingmenn er valdemed Aosyn
paa honom, valde til aa ,,stydja Sverdrup« elder
til aa ,,motarbe»ida« Sverdrup; Sverdrup er Grun-
nen i alt; han er den, det heile sviv um. Dei
store Sakerne, Thinget no skal aogjera, hev han
Traadarne til; hans Arbeid ligg paa alle dei
fremste Punktarne til Grunii fyr det, som heretter
skal gjerast, og hans uvanlege Kunskapar, hans lange
og rike politisfe Roynsla, hans djupe politiske Syn
og hans makalaase Gaavur til aa øver Kritikk og
til aa greida nt i eit Ordskifte, er altsainan Ting,
som trengst no meir enn nokotsinnfyrr. For Tiderne
er harde, og Spnrsmaali stend i den hogste Spa-
ning. Eiti maatte vera reint fortryllt, dersom Eiii
under slike Have skulde finna det rett aa taka den
forande Aand og Landets største politiske Dugleik
ut or Riksens Thing
(Meir.)
Hr. Nedaktor
Da jeg læste Christovher Vruims Tale i Opl-
Avis for Friheden, «d. v. s. den aandelige,« var
jeg glad i den, ogjeg toiler ikke om, at den videiiom
vil gjøre sin Nytte. Den kommer vistnok ikke op
mod hvad vi f. E. har læst om sligt hos Buckle
(og hvoraf noget fra Handelstidningen i Goteborg
i disse Dage tildels har gjort sin Naade i vore
Blad); dette gjælder især et enkelt Punkt, og som
det forekommer mig det vigtigste-; men saa er andre
igjen behandlede med den Greihed, Jæonhed, Fynd,
som er Brunn eiendommelig fremfor nogen anden
hos os-
Meii saa er det ogsaa en Eiendommelighed
·ved Brunn, at reent lidt, saa gjør han om lidt en
Vending stik imod det, han nætop udviklede. Det
ser ud som Upartiskhed, og jeg tviler ikke om, at
denne efterstræber han stærkere end de fleste. Men
i Virkeligheden er det Levningen af (eller Begyn-
delsen til) et andet Standpunkt. Dette gjælder
just slige Sager som den, han her har behandlet.
Talens siste Del er »ufri.« Jeg takker
Dem for Deres Paavisning deraf, takker Dem ved
samme Leilighed for saa mangen saadan Tjeneste,
ydet vor opgaaende Friheds- og LEresfalelse i dens
Kamp mod Arv, Fordoni og Forhold. Kim fore-
kommer det mig, at De her holder ikke bestcemt
nok fast, hvor paafaldende Bruun svigter sit første
Standpunkt, naar han i Slutten giver sig til at
forfølge VenstrepartietivortLaiid; ti d et er netop
vore Dages Forfølgelsesmaade: at mistcenkeliggjare
Folk i deres Bevæggrunde, prøve at spænde Benene
bort under dem midt i Kampen ved at lægge noget
i Veien, som ikke hører Sagen til, men som kan
skade dem dygtigt, —-— f. E. en Bestyldiiing, somi
bedste Fald leder Opmærksomheden paa Personerne·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
