Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230·
Fedra«heiiiicn·
-
»
13de September 1879.
Der er i vore Dage ikke en Sag oppe i vor —
Politik, som en« skjønsom Liberal behandler ander-
ledes, naar han er Republikaner, end naar han ikke
er det. Beviset foreligger, saasom erkjendte »Kongs-
mcend« staar Side om Side idem alle med erkjendte
,,Folkemænd.«
Men selv naar den Sag kommer —- og den
kommer nok ——, skulde det enda ikke gaa an for ,,fri«
Mænd at drøfte— den saaledes, at det ikke kjendes,
hvad jeg tror om Mandens Bevæggrrinde; men saa-
ledes, at det prøves, om Sagen er til Gavn for
Folket, eri Medfor af Folkets Vilkaar og Evner, eller
om den ikke er det? Opgaven er næmlig altid
at komme efter det, og ikke at opretholde Kon-
gedomet imod Folkets Fordel, ligesaa lidt som
at hidfore Republiken mod Folkets Fordel-
Skulde der ogsaa komme Folk (og det gjør
det vel), som sætter sine Stats-Forfatningsteorier
foraii alt, nu saa lad os først opleve det! Da
(men ogsaa først da) kan En optræde som Chri-
stopher Bruun allerede nu gjør mod Sv«erdrup og
Venstre; først da har han Ret til det, om endda
«ikke Hæder af det, ti endda tænker jeg, at humane,
d. v. s. ,,sri« Mænd vil veie Sagen med en saa-
dan Mand og vise, at hans Optrædenskader denne,
oglade Manden falde herpaa, ikke paa hans Troe-
bekjendelse·
Under vore Forhold at tvinge Troesbekjendel-
sen frem, og lade det blive Ordskifte om den ived
hvert Valg, istedetfor om de Sager, som foreligger,
er Forfølgelse, er 1Isrihed. Folks egne
Grunde til at holde Troesbekjendelsen udenfor maa
respekteres. -
Cii anden Sag er detOnske, som jeg inderlig
deler med Bruu11, at her dannede sig et republi-
kansk Parti, og at saaledes om en Stund de Spors-
maal stilledes, som udsprang af et republikansk Pro-
gram, og som hos os vel først blev rettede mod—
Hofhold« Kongens Hellighed, unodigt og urigtigt
Brug af hans Navn, (kgl. Jernbane, kgl· Arme,
kgl. Embedsmand o. s. v.) og saa uendelig megen
officielUsandhed, som vi nu maa vassei. Jeg ved
nok, at der er «Kongsmcend«, som er med paa et-
hvert as« disse Forslag, hvis de fremsættes; men
alene et aabent republikansk Parti kan drive det,
gaaende nd isra, at Folket saa længe det maahave
Kongedome, vil have det i en lidelig Form.
Men der er Forskjel paa at nære et sligtØn-
ske og paa»at»drive det ind paa Sverdrup og Ven-
stre;· alene den ikke ,,fri« kan forveksle saadant.
B. B.
Hkm Tosteiic Soreli.
· (Seign ifraa Hallingdal ved Hallvard Bergh.)
Doe ha stott Vore noko Gokara der i Soreli,
solengji som nokon minnist aa segja taa. Han Tø-
stein Soreli va ein moe dei likaste taa dei attmæ,
han. J Svenskekrien va han mæ taa dei Karo,
som laago i Krokkleiven, daa Fijin kom te Nødre-
hang. Den Presten der vart so fortvivsa o rædd,
at han smatt aat· Kjellare. daa Svenskemakte kom
drivand; men Fruga hass, ho Anna Colbjornsdotter
dae va Sugge, som ikji blonka før fyste Smelle dee.
—Hona gjikk ut te deio ba Høgøsseradn, om deikji
vilde gjerase so uoande aa sjaa innom Døre, mea
ho sann dei noko Drikke, va dce kji metr. Sylla-
teradn ba ho lægre se ut paa Trokkji aa hadde so
Tenaradn si te bera Ut Ankar ette Ankarmæ Bren-
nevin. Kalt aa hundskle va dee, fo hona totte Synd
om dei, som ute skulde liggje aa ga dei so Løn te
taka ne eit Hus te Ve aat se aa nore upp ein
Verme uti Garde. Dælyste aa løga, so dce saagst
lang Lei. Alt dæ, sont sett aa gøtt va, sette ho
fram aat dei Storhcelso, som soto inniStorstugun
hjaa henn’ Anne. Meir so vanta dce Senep, sa
ho, aa ba den hogste Øfseren, om ho skulde faa
Lov te gjera Tenesgjenta si burt te Lesmannsmm
damun ette Senep. Aa detta vart no kji nekka
henn’ dæ, maa veta· Men ni Sker aat From-
stølun««·«) la ho ei Skrift aa ba der Lesmann gjera
. Bo te Norsko, at Svenskemakte laag paa Nødrehaug,
aa helles gjeva dei go Greie om, koss dce sto te.
Gjenta gjikk aa kom att mat Senep. Dei Norske
fongo mce Bøe» Paa Steinssjorde va dce hard
Staalis, aa der vart doe slik Leven aa Knesting
aa Bresting, daa dei Norsko komo riandes aa gaa-
andes ette Langgutunkis ,,Hvad oe dce som rik-
kar ock tikkar so, mi Fruga?" sporde den hogste
Øsseren· »Aa, d’æ taa di d’ce kalt, drenice smell
dce aa knell dce iGalde,« svara ho Anna» Sven-
skadn stirde nokk ut; men dei saago ingjinstan, taa
-!—") Eiii Gjenteomage. ") VegeII ette Jsp
- Ug ly-
.i ei Løvngøngu.
di dce va ljøst runn ikring dei taa dei store Verma
utpaa Trøfkji· Daa den norske Trappe kom aa
tok te dundre aa skjøte, kvokko Øfseradnso deisprotto
ende app. »Hadde jag gjett dej, Anne, dæjag ga
Hunden din i Kveld, so hadde jag sloppe detta,«
sa den hogste taa dei — han hadde skote ihelHun-
den henne, mce di sama han kom. Men daa Øs-
seradn saago te, va ho Anne burte. Daa ho hoyrde
syste Smellen taa Børso, smatt ho-ste aat Kjellare
Nørskadn jaga Svenskadn som
vilt Fe o toko ein heil Rote te Fangji. Mea dei
kridde som allelikast, raakte han Tostein paa ein
Høgherre, som rei paa ein Gamp aa hadde meint
se te tikji Laupe derifraa. Han Tostein hadde skote
ut alle Patronadn sine, men lell va han kji meir
innpaa,. anna greip fat i Begsletygjilen o stana
Gampen· ,,Ko ce du for ein Maan?« sa han To-
stein· ,,Hvad» jag er, blir alder du!" svara Sven-
skjin· ,,«Dce sko me nappast om!« sa han Tostein
aa reiv Kareti ne or Sale asa rundjula han, te han
ikji orka dra se, aa sette han so hovustup inn i
Hele te hine Svensko« ijrkja der paa Nodrehaug
hadde dei gjort om te Heststall aa baaro se aat, som
dei skull kome or Turkrie aa inkji or Sveri. Dei
hadde jamvæl gongji skrvytt taa di, at dei vilde
taka Syllgruva vaar paa Kongsberg o sa, dei vil-
de sko Gampadn sine mce Sylv, før dei foro heim-
aat attSveri· Dei loto sita nepaa før di lell.
Eigong mea Krie sto paa so alle hardast,hadde
skorskadn aa Svenskadn lægra se mitt imot einan
paa ei Slett. So va dce ein Dag daa, so kom
dæ frain ein svær Gcelgji, som eitte Gulson — ko
meir han eitte, veit e kji. Dce va ein Bjolkji so
diger aaslemma, at han saag ut som ein drustele
Smiustabbe. Han dreiv att aa framimyljo Trappo
te kor Dag, spsutta i Nevadn aa bau dragas, men
dce va ingjin taa Nørsko, som vaagde se te stige
stam, endaa Kasteinadn sprongo baade hit o dit
o vilde eggje engon taa Gokaro te vaaga ei Kule
mce Svenskekjempun. ,,Finnst dce kji engon Hallin-
gen, som tore ta eit Vroketak mce hono,’ fo sinnst
han kji her iKore,« sa han ein Kastetm som hadde
eksert dei eigong So komo dei daa te hono Tø-
stein Spiseli o toko te lea o lirke«mæ hono. ,,Ja,
dce vore Moro freiste, ko mange Grautefot han ha
ete i sine Daga mce," sa han Tostein daa te all
Slutt o let se leie frampaa Pallen taa ein taa
Eit og annat fraa ci Englandsfcrd.
Dover.
(Framhald.)
Det er vel inkje rimelegt, at nokon av »Fedra-
heimens« Lesarar er Skipseigay menki so Fall er
eg viss um, at han hev høyrt- gjetet The Downs,
og at det grys i han, naar haii hoyrer Ram-
net· T11e Dowus er ein open»Red« millom Good—
win Lavds og Byen Deal, umkriiig ei norsk Mil
nordaust fyr Dover. Hit kjem alle Skip, som skal
sraa Nordsjoeii inn i den engelske Kanalen, og naar
dei kjem hit, mister dei ofte Sudvesteti og kann inkje
koma lenger, sog daa hender det, at det samlar seg
fleire hundrad Skip her og ventar paa Medvind,
og her ligg dei tolleg trygt og fyr detmeste. Men
det er i Dover som andre Stader ein og annan,
,,som lever kristeligt og nærer sig av Vrag«, Folk
som liver av aa reparara Havaristar, og Losar·
Dei ynskjer ingenting betre enn at »den gode Gud«
vil senda ein for-rjukande Storm av Nordaust, for
daa veit dei, at dei foer Fortenesta fyr lange Tider.
Ja, daa er det inkje trygt paa ,,T119D0wns··, naar
Nordausten kjem snsande fyr Aalvor og velter Sjo,-
arne inn paa Reden. Det vantar inkje paa Uvers-
suglar helder, for dei engelske Losarne dei er daa
so snogge som Stormen og lokkar Skipssorararne til
aa stikka fraa seg Anker og Kjetting, og so tornar
Skipi mot kvarandre og lyt sjaa til aa koma under
Segl det snaraste dei kann, og so sigler heile«den
kveestede Seilerflok« som skroemde Duvur ned mot
Dover,,og der skortar det inkje paa dei, som tek
imot dei, og som takkar ,,Gnd og det salte Vand«
fyr Livebraudet sitt. Baketter fiskar Losarne upp
Ankeri og Kjettingarne og tener mange Pengar,
men myket vert aldri uppfiskat og vert liggjande
der til Mein fyr dei Skipi, som etter kjem og fakr
Ankeri sine ihopslokte med dei, som ligg der
syreaat. — .
Var eg Sjomann« trur eg visst eg kunne skriva
myket forvitnelegt utn detta, men desverre, eg kann
inkje.
Eitt av dei siste Dagarne, eg var i Dover,
var det ein overhendig Nordaust-Storm. Eg laag
i tridje Hogdi i eit Murhus, og Huset vaggad att
og sram heile Natti, so eg nær hadde vortetsjosjuk
Eg hev nok voret ute fyr slikt Veer i Norig og,
og sovet i Hus, som hev vaggat paa seg, men det
hev voret Trehus, og dei veit eg er seige, men
eit Murhus, totte eg, kunne lett brotna tvert av i
slikt Herreiis Veer. Endaa skulde eg nok fenget
sova kannhenda, hadde eg inkje leget og tenkt paa
alle dei stakkars Sjvmennerne, som eg oisste stridde
den siste Striden eit litet Stykke israa meg. Da-
gen. etter fekk eg hoyra, at fleire store Skip hadde
gjenget under med Mann og Mus, heile Hamiii
laag rei1it snll med Skip, som var komne ned fraa
Dovns, og ein stor Jtalienar, som inkje kunne
sleppa inn, reid av Stormen utanfyr. Ein Hest
hadde tullat iSjoen um Natti og kunne inkje kravla
seg upp att, og det var slik Sjø, at det var umo-
gelegt aa bergja han. Han laag ein heil Time og
sumde umkring og skreik reint som eit Barn, og so
sakk han.
Detta var ein Sunndag, og eg fekk slik Hug
paa aa ganga i Kyrkja; eg tenkte: paa slik ein
Dag vil det gjera godt aa samla seg iBzZin tilden
eine sanne G11d. Dermed gjekk eg til den kathol-
ske Kyrkja, daa eg hadde hoyrt det skulde vera slik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
