Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20de Se·ptember— 1879.
Fedraheimen·
235—’
store offentlige Taage, som vi lever i, og som G.
nok kjender —— han stønner undertiden i Fedrahei-
men hørligt, fordi den lægger sig for Brystet paa
ham —- den elsker ikke Lys. Og det fattes den
ikke paa Kræfter til at holde fast paa et Menneske,
naar det gjør et Forsøg paa. at arbeide sig igjen-
nem den. Men hvis G. vil slippe sin Tanke løs,
lade den tænke hvad den selv vil, uden Sideblik
til praktiske Vanskeligheder og andet saadant, saa
tror jeg, jeg tør sige at den ikke vil standse, før
den tænker sig frem, enten til Kongedoiiime, eller
· til Republik. Og deri vil da vist ikke finde at
disse to er saa omtrent det samme, eller i Praksis
kommer ud paa et. — —
ijor sagde G.k), at den eneste holdbare
Grund, som her i Landet kunde fremføres for Kort-
gedvmmet, var den, at Folk endnu vil have et
Kongedomme, og at de derfor har Ret til at have
det. Og han fortsatte: Vor Venstreflok holder
paa Kongedommet al den Tid Folket selv holder
paa det. Er dette den eneste Grund G. kan tænke
sig for Kongedommet, saa synes jeg nok at den
er jevngod med ingen. Og de Venstrefolk, som
mener dette, de bør ikke holde paa Kongedommet
saalænge som Folket selv holder paa det. Er de
Mænd, for hvem deres egeri Overbevisning gjæl-
der noget, bar de søge at vise Folket hvor grund-
løs dets Tro paa Kongedamiiiet er.
G. søger, som andre før ham, at stemple mig
som reaktionær. Og han gjør det i Ordlag som
smager af, at han mindes Bjornsons Sigtelse mod
mig for ,,Forræderi,« og af at han ikke har imod
denne Sigtelse· Dette Udtryksscet synes jeg nok
han kunde have sparet sig.
» Det er ikke saa — som G. fremstiller det
— at jeg nti gaar ud af Venstreflokken. Jeg har
aldrig tilhort den. Jkke mere end jeg gjør det
nu. Dengang da jeg i 1870 for første Gang
traadte mere offentlig frem med mine Meninger
om slige Spørgsmaal, da antydede jeg netop den
samme Stilling til Johan Sverdrups Parti, som
jeg senere ved forskjellige Leiligheder nærmere har
gjort Rede for. Og G. selv ved jo godt, at det
ikke nu er ,fo"rste Gang jeg siger dette som han hol-
der for afgjort Tegii paa at jeg er reaktionær.
Det er Tanker som jeg har gaat med i mange,
mange Aar.
Heller ikke er det saa—som han videre giver
det Udseende af — at jeg frir til ,,saa halvveis«
og ,,paa en Maade« at faa Lov til at regnes for .
Venstremand. Naar Folk siger at jeg er reaktionær,
faa faar jeg svare, at jeg da i alle Fald staar nær-
mere ved Venstre end ved Høii«e. TlJi saa« er min
Mening om den Ting. Men den Del af min Tale,
som G. anker over, gik netop ud paa at vise hvor-
for jeg ikke kan »slutte mig til Venstre.«
G. mener fremdeles, at hvis jeg virkelig ønsker
Frihed, og alligevel kan tale som jeg gjør om Ven-
ftres Feil, faa maa jeg politifkvcere aldeles umulig.
Nu, jeg indrømmer villig Skrøbelighede11 af
min politifke Indsigt. Men jeg mener alligevel at
G.s Ord«her hviler paa en Misforstaaelse
Selv om jeg var Venstremand af reneste Vand,
kunde jeg derfor slet ikke lukke mine Øine for det
som staar for mig som Venstres moralske Brøst.
Og jeg kunde heller ikke for min Parti-Jateresses
Skyld finde mig forpligtet til at tie stille med slige
Brøst. Det falder mig visselig ikke ind at sige
at jeg ,,staar over Partierne;« et afsto maattejeg
da heller siges at staa under dem. Men for saa
k) Se Fedraheimen No. 57 for 1878.
vidt staar enhver bra Mand over sit Parti, at
den moralske Interesse bør staa ham høiere end
den politiske. Han bør ikke —- fom rigtignok tidt
fker — af al Magt drage frem sine Modstanderes
moralske Brøst, og af al Magt skjule sine Mening-3-
fællers. Er der Tale om Moral, faar man dog
friste at være retferdig. Og den, som det vil
være, vil nok finde ganske store Feil sbaade hos
sine Modstandere og sine Kampfceller. Og naar
« Omstændighederne fører det med sig, vil han ogsaa
kunne tale om begge Dele.
Men den politiske Jver, som vil lukke Mun-
den paa Moralen, hvor den kommer paa Tverke
for dens eget Parti, den er paa gale Veie.
Jeg tør nok sige, at jeg ikke vilde have set
med mindre Uvilje paa vore Republikaneres moral-
ske Feighed, om jeg selv havde væretRepublikaner,
end jeg gjør nu. » Tvert imod. Den vilde da vis-
selig have gaat mig endda mere til Hjertet.
Foldbu 15. O. 79·
Christopl)er Bruun.
Fraa Bal-Striden
(Framhald.)
Nei; istadenfyr aa taka gode Menn ut or
Thinget lyt Eiii nok helder sjaa til aa faa so mange
gode Menn inn der som Raad er. Og det gjeld
um aa hava Folk med Kunnskap og politifkt Syn.
Thinget treng det i desse Tider, baadetil aa kunna
greida alle dei store Uppgaavur, som no ligg fyr
Haand, og til aa kunna halda seg fullt uppei
Folks Umdome Thiiiget maa eiga det beste, som
Landet hev av politifk Dugleik. No er sume dugande
Menn gjengne ut; fo maa me hava Menn inn att,
som kann fylla Romet etter dei. Difyr vil det
vera godt, um Akerhusingarne kann saa inn ein
Mann som Be»rner» Han er fo godtfinne i alle
vaare politiske Spursmaal som nokon yngre
Manii kann vera, og at han stend paa Fridoms-
sida er nokot som alle veit. Det Einaste, Folk
hev aa segja paa honom, er at han skal vera
ustod i Trui. No er det væl Jngen, som kann
segja, at han fjolv hev gjort Kristendomen nokot
vondt; men so skal han lida fyr det, at han ——
Styraren av eit offentlegt Diskussjonsblad —- hev
teket inn Bjornsons Stykkje imot —- Th eolo gienl
— Men skulde den aandelege Terrorismen i Lan-
det vera fo fæl, at Folk reint skulde mulebindasti
dei Spiirsmaah — so kunde Ein mest likso godt
faa upp att dei gamle chettardomstolarne og Kjæk-
tarbaali, so visste Eiii daa kvat det var. Koat
Berner fyr sin Part trur elder ikkje trur, det veit
ikkje eg, og det kjem korkje meg eller nokon annan
ved; det einaste, det her spyrst um, er, kor han
stend i deikyrkjelege Spursmaali, som no er framme·
Og der hev han gjevet fo greide Fraasegner, at
ingen skal vera rædd Berner i det Stykket.
Fraa Kristiania kann me og faa dugande
Folk, so sannt som me veit aa stella os. Der er
no fyrst Professor Aschehaug· Det er mange, som
"gjerna vilhava honom ut; men det vilde knapt vera
rett. Thinget maa eiga det likaste av alle Slag,
og det vilde dessutan liksom ikkje vera fullt ut fint
Spil, um me vilde taka Foraren fraa Motpar-
tiet. Nei, sat Afchehotig standa. Motpartiet bør
hava iminsto ein Ordforar, som det er Tak i; daa
hev det ingenting aa segja, og her vil ikkje vera
so stor Faare fyr eit Atter-slag, naar Vinstre brukar
si Magt med Maate.
Me maa dessutan minnast, at Hogre heriKri-
stiania er ei so stor Magt, at det maa hava ein heil
Høgre-Repræsentaiit, dersoni Neprcesentationen skal
vera sann. Det er ikkje her som paa Landet; der hoyrer
iGrunnen alt Folk til Vinstre, og dei, som er Høgre-
folk, er helst slike, som ikkje meir enn fo halvveges
hoyrer heime der dei bur, t. D. Embættsmenn, som
kjeminnflytjande det eine Aaret og reiser det andre,
elder einkvar Kakseii, som er komen fo upineeret,
at han hev skilt Lag med vanlegtFolk. JKristia-
nia er der eit heilt stort Samfundslag, som Ein
maa segja er Høgrefolk, og desse hev Rett til aa
hava ein Utsending paa Thinget. — Men lenger
« kann Gin ikkje vera med. Kriftiania er ikkje lenger
ein Bakstraevarby, i det heile. Det store Millom-
standet av vanlegt Borgarfolk er snarare, naar alt
kjem ihop, liberalt. Jkkje heilt ut Vinstre, forstend
seg, men fo midt imillom, ,,moderat-liberalt«, Cen-
trumsfolk aa kalla fyre. Det er difyr ikkje lenger
sannt og rett, at Kristiania er heilt igjenvin repræsen-
tert av reine Bakstrævarar. Kristiania maa hava ein
Reprcesentation, som ligg meir mot Centrum og
tek meir alle Samfundslag med, ikkje berre den
øvre styrande Flokken av Grosserarar og Embætts-
menn. Gin kann ikkje krevja meir, etterfoin Til-
standi er; men det maa Ein krevja og. Ro hovev
det so heppelegt, at Kristiania hev fleire dugande
Menn, som kann repræseiitera slike meir frilyndte
og hovsame Meiningar Dr. Vroch maaEin her
minnast fyrst og fremst, alt um han defsverre ikkje
hev Hrig paa Thingyrket. Dessutan hev me Menn
som Kildal og Bidenkap. Den fyrste ligg væl
altid nokot meir til Hogre enn til Vinstre, vertdet
sagt; men han er ein Mann, som Kristiania kann
hava Gagn av, for han kann arbeida saman med
Thinget og hev Vyrdnad der. Og Bidenkap er ein
so· greid og dugande Mann, med fo klaart, praktisk
Syn og so sunne og frie Synsmaatar, at han visst
var ein med dei likaste, Thinget kunde faa. Difyr
er og alle Morgenbladsfolk fo rwdde fyr, at han
skal koma inn, og dei fer fram mot honom paa ein
reint vyrdlaus Maate fyr aa skræma Folk fraa
honom. Det vil væl hellest ikkje muna stort no;
Folk er knapt lenger so lette aa koyra i Ring.
Denne Bal-Striden her i Kristiania er hellest
nokot av det mest hugnadsame, som er aa sjaa i
denne Tid. Naar Eiii tenkjer paa, kor daudt her
fyrr hev varet, og so fer, kor Folk no tek til aa
tenkja og vilja, so maa Ein segja, at her er Lin
Von i Kristiania og. Det kann vera, at Ein ikkje
vinn fram alt det Ein hev ynskt Men kann Ein
berre i Aalvor saa Folk til aa liva med i det
offentlege Liv og læra den aalmenne Mannen, at
han hev ei politiskMagh som han baade kann og
bør bruka, so er meir vunnet enn nokon trur. Det
gjeld daa berre, um Eiii kann halda Livet uppe og
spreida meir politifk Upplysniiig ut bland Aalmen-
ningen. For det er Upplysning, som vantar, naar
Folk viser feg dauve i Politikken.
Av andre gode Menn rundt i Landet, som
Thinget vilde hava godt av aa faa inn, vil eg her
til Slntt berre minna um ein, som eg trur hev
ferskilde Gaavrir i den Vegen, og det er Skulesty-
rar V. Ullmann. Han hev voret nemd fyrr her
i Bladet som eit godt Emne, og det visselig med
Rett. Han er ein av dei, som kunde arbeida
seg upp i Thinget, umhan kom inn no i rette
Tidi· Han talar framifraa, og fkriv godt; han
hev store Kunnskapar og eit klaartSyn, og han er
fo stin i Fridomstanken og hev slik Elsk til Folket,
at Gin kunde lita tryggt paa honom. Det vilde
vera godt, um deiLiberale i Nedeiies kunde samla
seg um den Mannen og saa honom fram; Thinget
vilde styrkjast og Amtet vinna LlEra ved det. Men
daa gjeld det, at dei held godt ihop og ikkje.fprei-
der seg nm for mange Emne. Ein kan væl utan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
