Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Fedrahcimen.
20de September 1879.
men mod en Del af det, rigtignok mod den Del,
som jeg holder for at være den mest klartseende.
Den var rettet mod dem, som i privat Samtale
vedkjender seg sin Kjærlighed til og Tro paa Repu-
blikken· Det var dem jeg bad om ·at skrive offent-
lig om Sagen, og kastede fordi de ikke gjør det.
Men heller ikke overfor Republikanerne gik
min Anke ud paa, at de var Løgnere. Jeg sig-
tede dem ikke for at have fornegtet sine Meninger,
men blot for ikke at ville træde- offentlig frem med
dem. Der er dog vel Forskjel paa de to Ting?
Men det sagde jeg ganske vist, at Grunden
til at vore Republikanere ikke vil træde aabent frem
for Almenheden med sin Republikanisme, er deres
Mangel paa moralsk Mod: de tør det ikke af Frygt
for at svække det politiske Parti, som de udgjør en
Del af. Og jeg lod ogsaa forstaa, at jeg mente
at de har god Grund til at skamme sig over at
de ikke tør dette.
G. svarer, at Sammenhængen hermed er en
ganske anden. De ved, mener han, at om d»e taler
og skriver nok saa meget, saa faar de ikke Svar.
Baade Fjørtoft og Bjørnson har gjort sit bedste
for at faa en Forhandliiig om Republikken. Men
selv en Bjørnson har ikke været i Stand til at
faa Ordskifte i Gang om denne Sag. Fri og ærlig
Forhandling om den er nu for Tiden her iLandet
ligesaa umulig som ’om Theologien, mener G.
Ja, noget er der altid i dette. Talsmcendene
for det bestaaende er kanske ikke meget lystne paa
en Kamp om de store Grundspørgsmaal. Men
deres Modstandere er det ·saaniænd i Regeleii hel-
ler ikke. ·
Og mindst paa det Omraade, som G. kalder
,,Theologien,« men som jeg foreslaar at vi kalder
Religionen. Der ligger de dybeste Modsætninger
» gjemt, men gjemt i Hemmelighed, og kommer
aldrig frem til Forhandling. Hvis er Skylden?
Lad engang vore Fritænkere komme med et ordent-
ligt Angreb paa Christendommen — jeg tænker
ikke det skal blive uden Tilsvar· Bjurnson har
nylig været ude; men han holdt sig aldeles over-
veiende til Theologieii· Det Svar han fik —- nu,
det kunde vist have været bedre. Men jeg synes
dog det gav ham saa nogenlunde det han gik efter.
Vore øvrige Fritaenkere er overmaade spake. Naar
nogen siger til en af dem: der og der er det nok
din Mening at angribe Christendommen —— saa
heder det altid, at det er den fnldstoendigste Mis-
forstaaelse; de staar i det Christelige ikke synderlig
anderledes end Folk i Almindelighed. Skulde de
have imod Christendommen! D e, som agter enhver
Religion saa høit som- nogen! Bevares vel! —
Saaledes klinger deres Udtalelser overfor Almen-
heden· Men G. har kanske hørt dem tale privat
om de samme Ting? — — » .
Viharto store offentlige Heinmelighe-,
der her iLandet: Fritænkeriet og Republikanismen.
Og Folk faar ikke puste frit ud, før de begge har
kastet Sløret og er traadt frem til Forhandling·
Det er sandt: man er ikke pligtig at sige alt hvad
man mener. Men naar saa stor en Del as et
Lands tænkende Mænd aldrig offentlig kommer frem
med det som de mener i de vigtigste Spørgs-
maal, saa blir Luften ikke sund.
For nogle Aar siden talte jeg om denne Døl-
gesyge inde i Christiania i en liden Kreds som for
en stor Del bestod af Fritcenkere og Republikanere.
Jeg vendte min Tale mest til den som jeg holdt
for den modigste og aabneste iFlokken, til Fjørtoft,
sog bad ham paa det politiske Omraade at stikke
Hul paa Bylden. ·
Senere blev det ogsaasaa, at Fjørtoft optraadte
offentlig, som G. minder om. Men det var nok
ikke saa, at det bare var Morgenbladet som spar–
kede lidt til ham for det. Aa nei, Dagblad et
gjorde noget lignende. Jeg syntes, som G., at
Fjørtoft skrev baade greit og ildfuldt om Republik-
ken· Men Dagbladet likte nok ikke denne aabne
Tale. Det behandlede ham, som om han var en
Gntunge, uden Vit.
Foruden Fjpirtost nævner G. som aaben Tals-
mand for Republikken: Bjørnstjerne Bjørnson. Og
det er sandt at han, her som ellers, har udmærket
sig fremfor sine Meningsfæller ved Aabenhed og
Mod. Men G. tager feil, tnaar han tror at B.
har gjort hvad han har kunnet for at drage Spørgs-
maalet om Republikken frem til Forhandling.
Han gjorde en god Begyndelse en Gang for
adskillige Aar siden,i ,,Norsk Folkeblad«". Men
saa kom hans politiske Venner —— af Venstre« —
og bad ham, at han dog endelig maatte holde op
med dette. Og B. holdt op-
Saa skrev han nu for ikke saa længe siden
,,Kongen’«. Men det er vel et Spørgsmaal, om
denne Bog er et fuldt aabent og utvetydigt Ind-
lceg for Republikken.. Jeg tror ikke at V. selv vilde
at deri skulde opfattes saa. Jeg for min Del søgte
vistnok —— ved et Lillehammer-Møde — at gjøre
saa meget ud afden idenne Retning, som jeg kunde-
Og jeg fristede efter fattig Leilighed at sige lidt
imod det som Bogen indeholdt af Angreb paa Kon-
gedømmet. B. svarte ikke igjen. ··
Jeg nævner dette, fordi G. fremstiller Sagen
anderledes. —— Ellers er det en Misforstaaelse af
ham, naar han lader til at tro at jeg beder Repu-
blikanerne om at udtale sig, i den Tanke at det
netop«skulde»være mig, som skulde give dem Svar.
Kongedømmet kan vel have mere afgjorte Talsmænd
her i Landet end jeg, som netop nu har udtalt, at
jeg ikke har Spørgsmaalet paa det rene. —
Naar undtages »Kongen« og hine nu"temme-
lig gamle Stykker i Folkebladet, ved jeg ikke om
Bjørnson offentlig har skrevet-synderligt imod Kon-
gedømmet eller for Republikken. Haii har ofte nok
aabent vedkjendt sig at han er Republikaner. Men
han har slet ikke gjort alt det han kunde for at
faa Sagen ind under offentlig Forhandling.
Hvorfor ikke? Han havde dog sandelig stærke
Grunde til at hjælpe sine mange republikanske Ven-
ner i Vei meddet han kalder ,,at være i Sandhed-A
Men der har været andre Grunde som. holdt
igjen. Mener G. virkelig at jeg tager feil, naar
jeg søger dem i hans politiske Partifiellers Ønske?
Sæt at G. selv engang skulde faa Lyst til at
skrive for Republikken i Fedraheimen. Tror han
ikke at en Del af hans Partifcelleri saa Fald vilde
tage ham det temmelig ilde op? Jeg tænker nok at
t. Ex Dagbladet, hvis Kjærlighed til »den monar-
kiske Justitution« i den senere Tid har udfoldet
sig saa smukt, vilde tildele ham en liden Jrettesæt-
telse i Stil med den som det i sin Tid gav Fjør-
toft. -
Alligevel· mener jeg ikke vi skal opgive Haabet
om en fri og ærlig Forhandling baade om Chri-
stendommen og om Republikken. Jeg for min Del
tror, at vi med Guds Hjælp skal faa begge Dele
om ikke alt for længe. Der vokser da noget her i
Landet med, om det end ikke vokser saa fort. Det
drager sig sammen; det sprænger paa. Men Fryg-
ten holder tilbage, især hos de ældre, og det baade
paa Høire og Venstre· De gruer for den Dag da
de store Spørgsmaal og de store Kampe skal gaa
rystende gjennem Folkets Sind.
Jeg tror ikke de skulde grue. Uveiret vil rense
Luften for en hel Del Hykkel, en hel Del Smaa-
kjægl, en hel Del halve Tanker. Jeg kan ikke
tænke mig andet end at vi da skal komme til at
udbryde med hin gamle Stridsmand: ,,nu er Tiden
vaagen, nu er det en Lyst at leve-« —- Og jeg
tvivler ikke paa at G. er af dem, som vilvære med
i at glæde sig, naar det fker.
Vore Republikanere og vore Fritænkere har
det i sin Magt at skaffe os en slig Forhandling
omtrent saa snart som de selv vil. Det kan gjerne
hænde, »at Morgenbladet og somme andre fra først
af vil friste at tie ihjel de Artikler som rører ved
det brændende Men skriver man vedholdende, og
skriver lidt dygtigt, saa er der ingen Tvivl om at
man kan tvinge sig til Svar.
G. mener at Spørgsmaalet om Kongedømme
eller Republik er et rent Fremtidsspørgsmaal, som
vor nuværende Politik ikke har noget med. Vort
Venstre arbeider for det som nu er oppe; det ved,
at det som det i Øieblikket arbeider for, er godt
og sundt, og mere trænger det ikke til at vide.
Spørgsmaalet om Republikken kan det skyde fra sig-
— Skulde ikke et saadant Standpunkt være fuldt
ærligt«3 spørger G. «
Aa jo, det kan det vist være. Men naar saa
er, tror jeg ikke det er synderlig gjennemtænkt.
Det eri Regeleii saa, at det er de store
Spørgsmaal som ligger til Grund for Svaret paa
de smaa. Ulykken ved vor Politik nu om Dagen
er ikke bare den, at den holder sig udenfor de store
Spørgsmaal Over de Smaaspørgsmaal, som den
arbeider med, raader der, forekommer det mig,tem-
melig liden Klarhed. Men dens største Mangel er
endda ikke hverken dens Smaalighed eller dens
Uklarhed. Værst er den holdningsløse Vakling» som
viser sig baade hos Mængder af vore stemmeberet-
tigede og hos adskillige af vore handlende Politi-
kere med. »
Hele den politiske Ynkværdighed her iLandet,
som Fedraheimen ofte har talt skarpe Ord om, skri-
ver sig vist i Hovedsagen fra, at man ikke har vil-
let tage de store Grundspørgsmaal frem og sætte
dem under Forhandling — Det er dem som er
»Abc’en.« Først naar en saadan Forhandling er
brudt løs, først da er vort Folk for Alvor kommet
i Gang med den Jndøvelse af den politiske Abe,
som G. taler om. Det er derfor jeg saa høilig
ønsker enstig Forhandling. Det er derfor jeg fin-
der at det er saa stor en Skam af dem som kunde
skaffe os den, og som ikke vil, ikke tør.
Er G. rigtig sikker paa, at man kommer til
at svare lige ens paa vore nuværende politiske
Spørgsmaal, enten man er Kongeven eller Repu-
blikaner? Det vil sige, naar man i begge Tilfælde
forstaar sit eget Stade? Jeg ved godt, at der inden
vort- Venstre findes mange som holder paa Konge-
dømmet. Men jeg ved ogsaa godts at overfor store,
vid-therskende Tidstaiiker —— som t. Ex. Republik-
ken — hænder det ofte at Folk kommer til at tjene
dem, uden selv at vide hvad de gjør
Folk som ingen Evne eier til at tænke en
Sag tilbunds, eller som ikke bryder sig om at gjøre
det, de kan saa godt føle sig vel i dette norske
Venstreftandpunkt, som G. her taler om. Men han
selv? Mig har det forekommet, at det han skriver,
oftere har tydet baade paa Evne og Vilje i denne
Retning. Og da tror jeg rigtignok ikke at dette
Standpunkt kan høve for ham.
Jeg kan skjønne, at dette Standpunkt for en
som udgiver et Venstreblad her hos os, frembyder
store praktiske Fordele, ja at det kan falde«gan-
ske vanskeligt for ham at hævde et andet. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
