Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18de Oktober 1879.
Fedsraheimen.
Uvidenhed om det store gode, som det paa denne
Vei kan vinde? Overhovedet, man, kan nu have
hvad Gruiid som helst for sin Tro paa Republik-
ken —- for enhver varm og oprigtig Tro paa en
stor Sag er det det naturlige og det rette at træde
aabent op. »
Skal jeg-behøve at sige, at det hermed ikke
er min Mening at gjøre det til Pligt for hver
enkelt af de Hundreder og Tusinder af Republika-
nere rundt i vort Land, at træde offentlig frem
med sin Republikanisme? Det vil jeg lkke engang
medSikkerhed paastaa for deres Vedkommende
som tænker paa at blive Thingmænd. Vistnok fo-
rekommer det mig mandigt og vel gjort, naar en
Gang imellem en Mand som er paa Tale til
Valg, aabent lader Vælgeren vide, at han er Re-
publikaner· Men det er ikke sligt, det her kommer
an paa. Det er Republikanerernes Flok som Flok,
« der er ansvarlig for, at Folket er holdt i Uviden-
hed om deres Plaiier. Det er visselig ikke hver
Mands Sag at træde offentlig freni og klargjore
Stillingen og aftvcette Ansvaret for sig selv og sine
Meningsfæller. Men det fattes ingenlunde Repu-
blikanerne paa skrivefare Kræfter. Og naar inden
en saadan Flok, siden den Stund, da Fjortoft blev
bragt til Taushed, ikke en eneste har gjort et fuldt
alvorligt Forsøg paa at vise Folket, hvor hele Flok-
kens Arbeide stiler hen, saa mener jeg det er aa-
benbart, at ikke alt der er i sin Orden.
Det er en Sammenblanding, naar Bjarnson
mener, at jeg vil drive dette Krav ind paa Sverd-
rup og Venstre, eller som han nu sidst siger, paa
Dagbladeti Jeg mener nok, at der om Sverdrup
og Dagbladet kan være noget at sige, som staar i
nogen Sarnmenhæng med det jeg her har sagt-
Men hverkenipaa Lillehammer-Mødet eller senere
er det derom jeg har talt. Det jeg nu taler om,
gjælder kun Republikanere. Om Sverdrup eller
Dagbladets Udgiver er Republikanere, det er noget,
som Bjornson ved bedre end jeg. Er det Tilfæl-
det, saa gjælder mine Ord dem, ellers ikke. .
(Meir.)
Kkistiallia, den 17de Oktober 1879-
·Vinje ZAO (Brev). Paa Haukelidfjell hev det
i desse Dagar gjenget gruseleg galettil. Fjore Et-
nesbuar hev sprengt ei«av Statens Brakkrcr til
Vegarbeidet i Lufti, og den eine Karen hev vortet
drepen. Dei tri andre liver, men er ynkjeleg aat-
sarne. Det er ikkje so godt aa saa Greida paa
det, avdi det vert fortalt so mangeleis» Men det
skal hava gjenget nokorlunde so til. Deri ZAO d.
A. kom 4 Etnesbuar nordantil yver Fjellet med ei
Saudriftpaa 700 Saltet-. Dei kom um Kvelden til
Uleoatsbotnen, ei Lægd som ligg 1 Mil nordanfyr
Hustufterne (Haukelidsæter). Der er Hus, som
lnzyrer Staten til. .·Snme er inkje læste, og der er
Kokeomnar og i Mengdevis med Ved, som reisande
Folk hev Lov til aa taka av. Ei Brakka stod læst,
og der hev Vegauppsyni gjoymt sovorne Greidur
som hoyrer Vegaarbeidet til: Krut, Dynamit og
mangt annat. Desse Husi stend tett innmed ein-
annan« Den eine av Etnesbuarne hev voret Ar-
beidar derpaa Vegjen syrr og var altso kjend·
.No fann dessi Sellarne paa, at dei inkje gjekkinn
i det opne Huset, der dei hadde Lov til aa ganga
inn, men braut upp Dynni paa den læste Brakka
og stellte feg der til Naatti. So er sagt, at dei
fann ein Dunk, som dei tenkte det var Steinkol i; men
det var nok Minekrut Og so er sagt, at deikastad
ndkre Konn paa Elden i Kokeomnen og saag med’ »
dei frceste, men at dei etterpaa endaa kastad heile
Dunkjen i Omnen. Dunkjen tok Eld og fprengde
Omnen, og daalaag Kararne i Sengji.
inkje Vtt til aa vera rædde«endaa; men so tok
Varmen ikringum feg og fann meir Krnt, er det
Bon, og so daavist Dynamit. Alle kann vita hosi
det gjekk: Brakka i Lusti og Karanne med! Ein
fekk nok likevcel springa ut sovidt i Tidi,
at han vart »mest
han hjelpa paa dei andre, og vart reint skambrend·
Eirf annan vart slengd ut paa Vollen og var mest
livlans· Dei tri raklad daa paa Vegjen til Hus-
tusterne. Men den eine, daa han saag, at han
inkje orkad, so snudde han att og vilde sjaa tilden
som laag etter. Men daa han kom dit, so var
han daaen. Tvo kom fram til Hustusterne og det
gjorde dei so sort, som det var Raad, ein avgarde
etter Doktar· Der skal etter Segni vera lite Von
um, at nokon av dei tri kann liva lengje.
A. S-
ThingvaL JKongsberg er vald til Thiiig-
mann: ØvsteløytnantLandmark med s4 Royster,
o: samroystes, Medlem av Thinget 1868——69, stiv
H o gre m ann. Til Varamann: Sylvverksdirektvr
Andresen (4 R.). — Fraa Aalesund og Molde
er vald til Thingmann: Landsdomar Ferd« Roll
med 10«Rayster, I:.samrøystes, av Millomflok-
ken; til Varamann Vokprentar J. Aarflot (10 R.).
Fram og attende er like langt. Desse tvo Thing-
menn vil truleg i dei fleste Saker vega uvp mot
kvarandre.
Dei hadde .
uskadd. Men so vilde.
Daacit er Thingmannensraa Finnmarki Lette-
mann Kristiaii Andreasen, 52 Aar gamal·
Han matte paa alle 3 Thingi 1877——79, daa han
var 1ste Varamann, og viste seg som ein baade
dugande og frilynd Maan. No var han vald til
1ste-Thingmann fraa Finnmarsksfylket Den Daane,
som var ein varm Ven av Folkeupplysningssaki og
vilde ha’ spreidd jamvel politisk Upplysning so
vidt som moglegt, sette syr nokre Aar sidaniGang
eit Blad paa Samsk (o: Finnsk, Lappisk), Maa-ra-
1ægje, det fyrste Blad, som hev voret skrivet paa
det npvhavlege Tungemaal i detta Landet. Det
læt feg nemleg ikkje negta, at dei, som me Mord-
menn kallar »Federne vaare", hev teket Landet fraa
Samarne. Namn som Vassn elder Vefsn, Thotn
og fleire minner um, at det er Samarne, som hev
aatt Landet fraa Fyrst, og det er vel ymist samsk
Blod i Aararne vaare med. Paa detta Bladet
offrad Lensmann Andreassen ikkje so litet baade
Tid og Pengar; det er ikkje so greidt aa skrisva um .
Riksraad, Storthing, Grunnlog, politisk Bakstrcev,
Samrorings-Politik,og slikt paa Samsk. Den Daane
var ein Mana, som alle heldt av. Finnmarks-
fylket hev havt Ord paa feg fyr aa h·a’liten politisk
Sans, men det, at det valde den heilt ut frilynde
Lensm« Andreasen til Fyrstemaiin i Aar, viser, at
dei hev politisk Skynsemd der likso vel som andre
Staden Og kjem det no i Staden fyr den Daane
ein Bakstrævsinann — 1ste Varamannen er konst.
Fut og Landsdomar Gustav Flor, og hans politiske
Trti kjenner me ikkje —, so kjem vel det helst av,
at det ikkje er mange gode Menii aa veljaimillom
iFinnmarki· LensmannAndreasen vil verta saknad
ivide Krinsar. Me ynskjer, at Finnmarki snart
maa finna ein likso god Mann som han.
Nye Riksraadar. »Kongen vel sjolv Nik-3-
raadarne,« stend det i Grunnlogi, og det »P»ra3-
rogativet« hev den norske Kongen altid n.yttatnt,
fo nær som den Gongen, han tok inn Professvr
Dr. O. H. Broch, som" Storthinget paa ein Maate
peikad paa. J Staden fyr dei daane konst. Riks-
raad Aall og Riksraad Falsen er no ntnemnde
tvo Menn av det reinaste nordrennande Vatn: Vor-
garmeistar Kristian Jensen (Chef fyr Revisions-
Dept) og Formann fyr Yverdomstolen svr Kristi-
ania Stift Ole Andreas Bachke (Chef fyr Justits-
Dept.). Deihev-baae god naturleg Givnadx i det
Stykkje er dei betre enn flestalle tidlegare Raadar
— Hr. Bachke er jamvel ein Vitenskapsmann, som
hev skrivet ymist nm Rettsskipnad og dilikt —, men
dei er og kjende syr aa ha’ starat feg blinde paa
»Morgenbladet« baae tvo. Riksraad Bachke er Skan-
dinav elder Amalgamist(Samrørings"mann); i 1864
skreiv han ei Bok: »Skandinavismen, de nordiske
Rigers Værn i Nutid og Fremtid,« og Riksraad
Jensen hev ein Snev av Samroriugshngew han
det likevæl,so . . . Ho hadde stundom tenkt det,.
men slegjet det fraa seg; vilde ikkje tru slikt . . .
Ho boygdest ned i ei glødande, men ikkje usæl
Blygsla. Tenkte so paa Baard, og vart endaa
meir bljug, og endaa meir sæl. Han skulde vita
det ———! ho lo’sortryllt. Kor glad han vilde verta,
og kor han vilde halda av henne! ». . . Ja fyr
Gud! no var ho hans. — Ho skfalv der ho sat;
varme, urolege Stroymingar gaus henne gjenom
Blodet, tusund uklaare Tankar skaut uppz den unge
Gjenta kjende seg baade nedtyngd og upplyft, baade
boygd og byrg, av aa vita seg Moer· —— —
Men so hugsad ho Faer sin og Hr. Jørgen.
Og daa tok Tankarne ei ny Leid. Den reint na-
turlege Moderkjensla, halvt jomfrueleg Blygsla,
halvt moderleg Sæla, rengde seg um i ei Kjensla
av kald, fortærande Skam. No forstod ho, kvat
ho hadde gjort. No saag«-ho det! Ho hadde sa-
ret aut som ei Bondetaus, ikkje som ærleg Jomfru-
Ho hadde gløy1nt, at det, som gjekk an millom
Vonder, kunde vera den verste LEreloysa fyr betre
Folk; ho var utskjemd,s ho var komi utanfyr Folks
Samfund! Millom godt Folk kunde ho ikkje len-
ger vera; tilmed Bonderne vilde gjera Narr av
an Herre Gud, at detta skulde koma!
henne, fyrdi ho ikkje var likare enn dei! Det var
ei Skam, som ikkje var til aa bera. Ho vreid feg
som sjuk under denne fortærande, ufysne Kjensla,
og kraup ihop, liksom ho vilde gjoyma seg fyr
feg sjølv. Heretter torde ho ikkje meir sjaa Folk
i Augo. Ho maatte ryma or Bygdi; ho maatte
gjoyma seg iHellerar og Holur som ein Tjuv;
og sjølve Barnet, ho bar paa, vilde vera ærelaust.
Kor skulde ho av? Faer hennar vilde jaga henne;
kom ho til Neset, vilde dei gamle setja Hunden
paa henne, og Signe —! — Gunhild sprang upp
som i Vilska. No kunde Signe vera kaut! No
hadde ho vunnet! No kunde ho læ og slaa med
Nakken og gjera seg gild millom Folk; for no var
Signe Lid betre Gjenta enn Gunhild Nielsdotteri
At ho ikkje
hadde tenkt seg um i Tidil At ho ikkje hadde
været stoltare, at ho ikkje hadde set segfyre, at ho
ikkje hadde brukt ssitt gode Vitt. Den stakkars
Gjenta var mest ifraa seg; ho totte ho kunde riva
seg sjolv sund av Sut og Skam.
— Nei. Signe skulde ikkje vinna. Det fekk
vera det same med alt; men Signe skulde ikkje
vinna! Ho gav seg til, so godt ho kunde, aa
tenkja seg um. Naar alt kom ihop, var det enno
ingen, som visste nokot; men bak feg hadde ho—
Baard. Det fekk ikkje glaymast no. Baard var
væk ung, og ikkje fri; men no laut han hjelpa.
Og han vilde hjelpa. Naar ho kom til honom,
eismal og verjelaus, og han fekk vita alt, so tok
han imot henne, um han so skulde ganga fraa
Gard og Grunn, Han kunde ikkje annat. Denne
Tanken reiste henne. Ho fekk prvva paa aa segja
Faer sin alt. Dermed vilde Hr. Jorgen vera ute
av Soga. Og so gjekk ho til Neset. Baard tok
imot henne; men vilde- ikkje dei gamle, so fylgde
han henne aat ei onnor Bygd, der ingen kjende
dei, og der laut dei slaa feg ned, til« altdet gamle
var gløymt· Paa den Maaten kunde ho endaa
vinna. Det galdt berre aa taka seg- Mod og tala
til Faer sin · . . Og det laut ho kunna, dersom
ho berre tenkte sterkt paa Signe . . . Ho sat og
arbeidde med desie Tankarne, til ho ikkje kunde
meir. So sæt ei Natt hadde ho endaa aldri livt;
daa den gamle Tenestgjenta kom upp um Morga-
nen, sat ho og sov med Hovudet framyver sine
krosslagde Armar·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
