Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og kunde ikkje faa klaare Tankar fyr seg.
25de Oktober 1879»
Fedraheimen.
255
Lad os dog ikke blive saa skarpsynte for alle
Høires Ufordrageligheder, at vi glemmer at det er
Republikanerne, som er nærmest til at skrive
om Republikke11. — ——
Bjørnson siger at jeg her driver Forfølgelse.
Ja saa. Kan han huske hvordan han selv for en
Tid siden bar sig ad mod Presten Gunvald Blom?
At Bloms Handlemaade i det soreliggende Tilfælde
ikke var rigtig, trængte Bjørnson ikke til at gjøre
indlysende Det var fuldt indrømmet af alle dem, som
det han skrev kunde gjøre Indtryk paa. ien han
greb Leiligheden til at ,,statuere et Exempel« paa
en Modstander. Han brugte sin hele Evne til i
en glimrende skrevet Artikel at tage denne ene
Mand for sig, og fremstille ham som et rigtig slet
Menneske. Og han sandtdengang atdet var meget
urigtigt gjort af mig, da jeg fristede at gaa imel-
lem og værne lidt om Mandens personlige Ære
og hævde Muligheden af hans gode Tro. — Jeg
for min Del kalder det Forfølgelse naar man
uden Nødvendighed kaster sig over den enkelte
Mand, helst naar det sker paa en saadaii Maade
at det vil kræve ham hans Ære « Derimod kalder
jeg det ikke Forfølgelse, naar man —- uden at
ændse Personer —— søger at lægge iDagen det
inoralsk urigtige i en Fremgangsmaade som kan»
følges, og følges i Aarrcekker, af mange af vore
betydeligste Mænd, og som kan finde Billigelse hos
den største Del af vort Folk. Tager jeg feil i
min Opfatning af Tingen, er vore Republikaneres
Færd virkelig i dette Stykke moralsk upaaklagelig,
ja, saa er det jo ganske vist en Uret jeg begaar
imod dem, skjønt jeg ikke tror det er af det Slag
som man pleier at kalde ,,Forfølgelse.« Har jeg
derimod Ret i min Opfatning, saa er det, jeg gjør,
ikke Forfølgelse, men et Forsøg paa at opklare de
moralske Begreber paa et Punkt hvor der hersker
en overmaade udbredt Forvirring, en faa dyb For-
virring, at selv en af vore retsindigste kan give sig
til offentlig at tage det umoralske i Forsvar. Og
ingen vil negte at en saadan Opklaring er en baade
god og paakraevet Gjerning-
Kan Vjørnfon sige, at det Angreb han i sin
Tid rettede mod Blom, trængtes til at opklare Be-
greberne om hvad der er Ret og 11ret?—— Da
jeg dengang modsatte mig-hvad der i mine Øiiie
var Forfølgelse, kaldte haii det for Forræderi·
Man skulde sorfølge den skjulte Umoral til det
yderste. Nu derimod? — Man maa, synes jeg,
som Vjornson være et stort Stemningsbarn, for saa
hurtigt at kunne glemme sine egne Grundsætninger,
og dreie dem om. — — « ’
Nu i·sit sidste Stykke til mig siger han at
jeg bærer mig hensynsløst ad med de Krav jeg
stiller, og mener at jeg — paa andet Omraade —
selv har gjort mig skyldig i den samme Feil, som
de jeg angriber. Haii slutter med at spørge: skal
vi være saa hensynsløse at lægge Bruuns egen
Maalestok paa Bruun selv, eller skal vi lade det
være? - »
Aa nei da, kjære! ikke saa undseligl Bjørn-
son maa saa gjerne lægge Maalestokken paa mig-
Han maa indtil videre saa gjerne faa Lov at sige,
at jeg er medskyldig i det ,,theologiske Fusk,« som
jeg i sin Tid ikke vilde hjælpe ham at angribe.——s
Deri Ting kan vi ellers altid tales ved om, hvis
han saa synes.
Meri hvad Bjornson derimod ikke saa gjerne
maa faa Lov til, det er at snakke bort den Sag
det her gjælder om, saaledes som han engang ved
en tidligere Leilighed fristede at gjøre ved en an-
den Side af den samme Sag.
Vil Bjornsan være med her, saa ladham ikke
komme med Snak om Hensyn og saadant. Lad
ham sige greit ud om han synes jeg har Ret eller
ikke? Om han selv i sin Dagligstue finder at vore
Republikanere i dette Stykke bærer sig feigt eller
modigt ad? Om han finder at de gjør Fyldest
for hans eget ,,at være i Sandhed,« eller ikke?
Nogen maa dog vel denne hans stærke Tale om
,«,at være i Sandhed« skrille»»gjælde. Mig synes
at den ingen rammer mere paatageligt end vore
tause Republikanere. Eller var det hans Menin»g,
at den slet ikke skulde anvendes paa bestemte Men-
nesker her i« Landet? Var det en uskyldig Almen-
sætning, som han hin Afteii forkyndte med en saa-
dan Lidenskabens Vælde?
Jeg gjentager det: lad Vjørnson først sige
tydelig om han synes jeg har Ret. Naar det er
paa det rene, da først blir der Tid til at spørge
efter om jeg har gjort hensynsløs Brug af miii
Ret eller ei.
Hensynsløs? Pleier Vjørnson at være hen-
synsfuld, naar han skriver’ imod Høire? —— Men
for Venstre forlanger han altid Hensyn, ligesom
han for sit eget Vedkommende forlanger at den, han
kjæmper mod, skal være ,,kjærlig« imod ham. s-)
Jeg minder igjen om den Udtalelfe af Bjørn-
son, at det ferlig var den moralskeSide af Po-
litikken, som han lagde Vegten paa. Jeg mener
at forsaavidt gjør han Fyldest for dette Ord,
som det jevnlig er de moralske Brøst ved Høire-
politikken, han søger at udhæve, og ligesaa demo-
ralske Fortrin ved Venstrepolitikken. Og i meget,
i overmaade meget af det, som han i saa Stykke
har at sige, kan jeg give ham Ret.. Men jeg kan
ikke give ham Ret, hvis han mener at Venstre i
Hovedsageii er uden synderlige moralske Brøst, og
heller ikke naar han, som nu, vil gjøre det til
Heiisynsløshed at tale om slige Brøst. Jeg vil,
ligesom han, friste paa« at se Politikken først
og sremst fra dens moralske og ideale Side-
Men da vil jeg ogsaa friste i min Opfatning af
Venstre at være »hensynsløs« den samme, som jeg
er i min Opfatning af Høire.
Kristianin, den 24de Oktober ls79.
Thingan Fraa Kristianssand er uppattvalde
til Thingmenn Reinhardt og Krag; til Varu-
menn: Byskrioar Fleischer og Bankadministrator
Moe. —- Fraa Fredriksstad Thingmann: Skule-
styrar Jan Kristian Johanssen, Stipendiat h. v.
i klasisk Filologi, med 4 R.; til Varainann:
Sakførar Aksel Vech (7 R) — Fraa Skien er
uppattvalde til Thingmaiin Castberg og til
Varamann Dulin, baae samroystes. —- Fran-
NøTrdrc Throndheim er likeins alle 4 gamle
Thingmenn uppattvalde: Welde og Qvam
samrøystes (45 R.), Bentseii (42) og Soel-
berg (41R.)· Til Varamenn valdest: Prest Fr.
Wexelsen (35), Bønderne J. Arnestad (30), H.
Foosnes (28) og Klokkar Mathieseii (27 R.)
— Av desseSThingmenn er 5 frilynde Fraiii-
stigsmenn; Hr. Reinhardt er Bakstrævsmaiiti og
Hr. Krag halv liberalAtterhaldsmannz Hr. Johans-
sen er kannhenda Vakstrceosmann, men me trur
helst, at han høyrer til Millomflokken Naar han
no i ung Alder kjem med, er det jamvel Bon, at
han i dei fleste større Saker gjeng med dei Fri-
lynde, daa han er ein dugande Manii med godt
naturlegt Vit og grundig Lærdom Han er Son
av ein’Folkeskulelærar i Throndheim og av gud-
ss Se hans Anke imod mig iOplandenes Avis No.«109.
f
hentat Blomar og Ber,- songet kvate Visur, set ut-
yver Vygdi, elskat og tenkt so mange glade Tankar.
No stod Soli uppi Nuten; Skuggarne lagde seg,
lange og digre. Ho maatte herifraa. Ho reiste
seg upp att, frans, og gav seg i Veg. Det bar
til Neset.
Det var Kveld, daa ho kom dit. Mørkaeld
og vaat Kveld; det var paa Vaarparten, og Maa-
neit var endaa ikkje uppkomen. Gjenom lange
Sky-glyttar saag Ein upp til ein svartblaa Himmel
med faae, bleike Stjernur, som drog seg uendeleg
langt inn· Gunhild fraus og var trøytt. Det,
som hadde hendt henne, laag yver henne som ei
svær Tyngd; ho hadde ikkje Magt yver seg sjølv,
Ho stod
lengje ut i Tunet med bankande Hjerta og ventad
paa, at nokon skulde koma; for ho haddeikkje Mod
til aa ganga inn· Verre ein Ting heldt henne
uppe: det at no- skulde ho sinna Baard« Naar ho
tenkte paa det, var det som det lyste upp fyrhenne,
og ei varm, saar Gleda glødde fram or Hjarterø-
terne. Berre det aa kjenna hans faste Handtak,
aa sjaa hans klaare «varme Augo gløda nedyver
seg liksom Solskin . . . aa, no vilde han vera
J- -E—.- - ..-. . -
god imot henne. Og han skulde ikkje trega det.
Ho skulde elska honom uendeleg. Og alt det, ho
hadde gjort galet, skulde ho sona· Ho skulde vinna
att si tapte Æra; alle skulde. tilgjeva henne, —
tilmed Futen. .
Men dei gamle var ho rædd. Desse stive,kaute
Bønderne var verre enn alle, hardare, kaldare; og
Vestefar i Huset hadde eingong voret med og jagat
ein Fut . . . Dei hadde Hat tilslikt Folk, og ho
var ikkje som deira Gjentur· Og no var ho ikkje
eingong rik. Det ho fyrr hadde sett si,Von til,
var Pengarne sine, for Bønderne var kjære i Pen-
gar; men no var ho ikkje eingongso rik som Signe.
No galdt det, um Baard var sterk! —- Men vart
det raadlaust paa annan Maate, so sylgde han
henne, Han sylgde henne i denne Kveld, yver
Skog og Aas, yver Fjell og Finne; v.arthotrøytt,
bar han henne, sov ho, so vilde han vaka . . .
aa, ho kjende honoml ho kjende hans varme, elsk-
hugsrike Natur; —- enno var ingen Ting tapt·
Det vart lengje og kaldt aa standa der, og
ho var so trøytt. Detverkte i Akslerne, som under
ei tung Byrd. Den, som torde banka —! Ho fekk
prøva. Naar det galdt Livet, fekk Ein ikkje vera
so rædd. Ein laut vaaga fyr aa vinna. Ho gjekk
burtimot Døri; Haandi skalv og Hjartat slog. Men·
no høyrdest det Stig. Ho kvakk og sprang unda.
Kven var det? Grcd gjeve i sin uendelege Naade,
at det var Baard! —- Nei; det var ein av Dre11-
gjerne paa Gard»en.
—- Det fekk vaaga seg. Ho steig fram att,
gjekk halvt imot honom og bad Godkveld. ——
,,Godkveld!« svarad han seigt og stirde paa henne;
,,er det Framandfolk ute so feint?« —— »Aa ja . ..
Er Baard heime?« — ,,Kann væl henda det. —
Baard?« Guten syntest faa ein Tanke, —— kom
nærare og glaapad meir og meir. ,,Kor ber til. ..
det· er væl ikkje Gunhild Sliielsdotter«s« —ho saag,
at han slog Kross fyr seg og vilde draga seg attende.
,,Jau, jau,« svarad ho, ,,men · . . aa bed Baard,
at han kjem u«t. Eg maa plent tala» med honom.,
Gjer det, er du snildt« Guten drog seg lenger og
lenger ifraa. ,,Ja«——a, det er fulla so,« sagde han,
,,men . . . her er FramandfolkheriKveld« -,,Ja
so.« — ,,Ja—a, Lid-Gutarne —«. Gunhild kjende
ein vond Styng gjenom seg. ,,Lid-Gutarne —2««
,,Ja——a,"Olav og Aslak, Brørne hennar Signe,
veit eg!" — Gunhildstotte Jordi vilde siga burt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
