Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fedraheimen.
21de Februar 1880«
nok. Gtter Kielerfreden skulde Sverik gjeva Dan-
mark Pvmmeren og Riigen, og Kongen av Sverik
skulde betala .so stor Part av den norsk-danske Riks-
gjeldi, som kom paa Norig, og lovad aa arbeida
fyr, at Danmark, naar det vart Fred i Europa,
skulde faa hoveleg Bot fyr erig. Men detta
kunne sjolvsagt den svenske Kongen inkje gjera, min-
dre han fekk Norig som Eigedom syrutan Strid;
skulde han taka Norig med Vaapn i Hand, vilde
han inkje betala attpaa til aa faa det. Den sven-
ske Kongen kom i ei stor Knipa: Kielerfreden vart
inkje godkjend i Norig, og den svenske Kongen fekk
inkje Landet som’ Eigedom fyrutan Strid, og daa
var han, etter det, inkjeskyldig til aa halda Kieler-
freden til Danmark; men Norig hadde friviljngt
teket Karl 13de til Konge, og det var sagt uppatt
og uppatt og stend jamvæl i Riks-Akti (,,ei ved
Vaaben men ved fri Overbevisning-A og daa kunne
inkje Sverik klaga paa Danmark og laut halda Ki-
elerfreden« Detta,let Metternich paa Wienerkon-
gressen Karl Johan faa vita og. Men kann daa
nokon aalvorleg Mann tru, at Karl Johan, som
var so klok, av berre ,,Ædelmod« i slike vanskelige
Tider skulde tullaseg inn i slik ein Floke som
denne? Ein kann vera stod paa, at naar Karl
Johan gjorde som han gjorde, var det fyr di han
var noydd til det; um han totte Ufreden med No-
rig vartsor vaagsam, elder det var andre Ting,
som tvingad han, kann vera slikt Slag, men kor
’som er, Norig vart inkje ,,e1-øf1sadt««.
Karl Johan tenkte, at den, som gjorde alt
Uppstyret i Norig, var Kristjan Fredrik, og at naar
han hadde nedlagt Styringi, skulde inkje Nordmen-
nerne setja upp lenger. Han kunne aldri skyna,
at eit Folk, som i so lange Tider inkje hadde havt
nokon politisk Rett, no med eingong syr Aalvor
skulde krevja slik Rett-. Aa taka Norig vilde nyde-
leggja og arma ut baade Norig og Sverik, dei
tvo Landi. han sidan skulde styra, men han tyktest
hava god Von um aa vinna Norig med ein frede-
leg ,,E1-øfrjng«, med Lemping og Tinging, og um
»inkje det skulde hjelpa, stellte han seg so, at han
daa kunne taka paa med Ufreden att. Etter Kon-
ventionen til Moss skulde ikkje meir enn 2 svenske
Divisionar vera etteri Norig, men Karl Johan
sende berre nokre faa heim, og skipad tvo store
Dioisionar av den svenske Heren· (Svrensen«»Ka»m-
pen om Norge« 11, Z41.)
Men det synte seg snart, at den norske Sty-
ringi vart fast og djerv, nettupp daa Kristjan Fred-
rik lagde ned Styringi, og at det var Uraad aa
lura nokon ,,Erøfrings«·-Tanke inn paa den. Etter
ein ,,separat og hemmelig Artikel« i Konventionen
skulde Statsraadet (som styrde daa Kristjan Fredrit
hadde nedlagt Styringi) skriva under ,,Forvaltiiin-
gens Akter« ,,paa høi Befaling-I mange meinte,
at Karl Johan hadde vonat, at det norske Folket
smaatt um Senn skulde venja seg til aa tru, at
»paa høi Befaling« skulde gjelda Karl Johan.
Ein Murar-Svein hadde klaskat med Murskjeidi til
ein av Adjutantarne hans Greive ijrnstjerna,
som var komen som svensk Utsending til Kristiania;
strakst sende Karl Johan tvo Fregatter til Kristia-
nia og baud Statsraadet svenske Soldatar til aa
halda Orden med; men syrste Statsraaden, Rosen-
krantz, svarad, at »de svenske ei skulde uleilige sig,
da Regjeringen følte sig stærk nok til at holde Or-
den vedlige uden fremmed Hjaelp, at man endnu
intet Lydforhold erkjendte til Sveriges Konge o. s. v.«
(Far)e Norge i 1814 S. 172.)
Karl Johan, som var ein utifraa godgjerande
Mana, sende 2000 Tunnur Kornvarur som ei Gaava
til dei fatige. Men Statsraadet skreiv til General
ijrnstjerna ,,at Uddelingen deraf under nærvæ-
rende Omstændigheder ikke alene vilde vække den
slumrende Partiaand og sætte Folkets Tillid til
Statsraadet i Fare, men og give den Rational-
uvillie, som Tidens Begivenheder havde sremvirket,
ny Næring-« (Aalls Erindringer S. 517.) Med
andre Ord: Folket, som svalt, vilde inkje taka
»mot ei Gaava fraa Fienden. Eit slikt Folk kunne
Statsraadet trygt lita paa, og det let seg inkje
skræma helder. Hadde denne Utdeilingi gjenget syr
seg, hadde Folket komet paa den Tanken, at det
var Karl Joh an, som no styrde. Bjornstjerna ma-
sad med Stiftsdirektionen og, til aa faa Lov til aa
deila ut Kornet, men det var saafengt. Seinare
bad Bjornstjerna Statsraadet um aa kunngjera
ei Lysing fraa den svenske Kongen um, at han vilde
standa ved alt det, som Karl Johan hadde lovat
det norske Folket; men Statsraadet vilde inkje,
men sagde, at det hadde inkje nokot mot, iatdenne
Lysingi kom inn i »Christiania JntelIigenssedler,«
naar Generalen sjolv vilde snakka med Utgjevaren
um det. Soleids kann aldriStnringi fyr eit ,,sr-
økrodt«« Folk tala. Dei svenske Utsendingarne,
Bjornstjerna, Wirsen og Boye vilde leggja fram
iStatsraadet Fullmagt fraa Karl Johan til aa
raadleggja um Unionen (2dre September), men
Statsraadet svarad, at det kunne inkje godkjenna
Unionen som ei ,,Kjendsgjerning«, og at det var
Storthinget, som skulde avgjera, um Unionen skulde
koma i Stand. ijrnstjerna og mange andre Sven-
skar for slik aat, at det var greidt, at dei meinte
- dei reint ut kunne skubba Konventionen til Moss
til Sida. Dei hadde truleg leset so mykje av Soga,
at dei visste, at i det 15de og 16de Aarhundrad
hadde dei norsk-danskeiKongarne so tidt lovat hogt
og dyrt, at Norig skulde vera eit sjolvstendigtRike,
og endaa vart det eit Lydrike, og no meinte dei,
at sameleids skulde det ganga no. Bjornstjerna kal-
lad Krebs fyr ein ,,svensk Undersaat««; han fortalde,
at Fredrikssten var teken av Svensken og meir slikt.1)
Hadde store Ord kunnat gjort det, hadde det set
myrkt ut med Norigs Sjolvstende
Men store Ord var inkje nok. Det synte seg
i September. Ein svensk Oberst Eck let General
Schmettow, som var Foraren syr dei norske uor-
danfjells, vita, at han etter Bod, han hadde fenget
fraa Karl Johan, vilde sora sin Herstyrke inn i
Norig. Han vonad, sagde han, at Schmettow vilde
shna »sin undersaatlige Agtelse og Lydighed
mod Hs· K. Hoihed o. s. b.« (Aalls ,,Erindringer«
S. 535.) (Legg Merke til det: Storthinget
hadde inkje endaa valt Karl den 13de til Konge).
Men Schmettow svarad, at han hadde litt paa, at
Svensken var ærleg, og hadde sendtdeiSoldatarne,
han hadde under seg, heim til ngderne sine, men
at dei var inkje lenger undan, enn at han snart
· skulde faa dei ihop att, og athan med Vaapnmagt
vilde verja den Konstitutionen, som Nordmennerne
l) Det er inkje godt aa skyna, korleids Karl Johan
kunne taka ein Mann som Vjornstjerna til Utsending,
som inkje vilde godkjenna Konventivnen til Moss.
Vjornstjerna skreiv til det norske Statsraadet, at han
undrast paa, kvifyr ,,Jndvaanerne paa Østsiden af
Glommen ei skulde repræsenteres paa det overordent-
lige Storthing, da haii mente, at om nogen af Rør-
ges Jndvaanere ere berettigede til at repræsenteres
iNationalforsamlingen, maatte det være den, som
havde aflagt Huld- og Troskabsed til Norges lov-
mcessige (sic!) Konge Carl Xlll, og ei den, som endnu
,,vjllsefais«« at erkjende Valget af Gidsvollsforsamlin-
gen, der Norges retsindige Medborgere bleve over-
stemte af Soldatar og .Matroser, hvilke mod al for-
hen kjendt konstitutionel Sædvane repræsenterede Re-
gimenter og Vriggen« (Faye Norge i 1814. S.
177).
hadde svoret til, soframt dei svenske Soldatarne
kom inn iLandet· »Og da den Deel av disse
Trapper-, som først i August vare paa Lier og Ma-
trand, ogsaa blive de første til at modtage ethvert
siendligt Foretagende, tør jeg ogsaa vente de samme
Følger deraf«. (Aalls Erindringer S.536). Karl
Johan kallad Eck til Fredrikshall og heldt Krigs-
rett yver han. Men kunne slikt gangafyr seg ieit
,,erøfrodt«« Land?« 1)
Misprenting i syrre Nummer: Fyrste Nadi
stend det: ein annan Svenske, skal vera: ein og
annan Svenske. "
J ,,Fcrdrclaudct«
skriv ein ,,Kristen« eit Stykkje til ,,Fedrh.« (det
vil væl segja til meg) um ,,sri Tenkjing« lHan
skriv godt og tydelegt og synest vera ein ærleg
Mann. Difhr vil eg gjerna iorhandla med honom,
og Lesaren fær orsaka, at eg endaa ein Gong
vaagar meg uti,,Fedrh. um eit sovoretSpursmaal.
Fædrelandsmannen—— lat meg kalla honom K. —
segjer mykje, som eg synest «maa vera rett. Han
skriv soleids: ,,Hvorledes staar den fuldt bevidste
Kristne til den srie Tanke i og for sig, er han
Fiende af den? Vi tor trygt svare nei.2) At
optage Kristendommen zi sit Hjerte og at erkjende
Sandheden betragter den Kristne som et og det
samme. Den Kristnes Tro er en Overbevisningens
og netop derfor en Frihedens Sag. — Kirken
hverken kan eller vil tvinge den, som staar udenfor
den, til at antage dens TroZ); den kan kun
udtale sin egen Forvisning om, at den har den
saliggjorende Sandhed, og gjøre Rede for, hvor
ledes den selv er kommen til sin Forvisning, og
hvorledes denne Forvisniiig under alle Modsigelser
er bleven stedse fastere, ligesom den kan og vil
opsordre Enhver-, som staar udenfor, til at gaa
ind i en alvorlig Undersøgelse af den Kristne Tro
og dens Forudsætninger. Har Gud aabenbarer
sig for den menneskelige Slegt, har denne Guds
Aabenbarelse naaet sin Spidse i Kristus, og har
Gird givet os et Ord, som vi tillidsfuldt tor følge-
det er Spørgsmaal, hvis Vesvarelse for enhvers
Vedkommende asgjor hans Forhold til Kristendom-
men og maa bero paa hans egen personlige Afgjø-
relse eller, om man vil, paa hans ,,srie Tanke.««
So langt kann eg vera med. Men so kjem
K. med sine Spursmaal og Motlegg vedkomande
den srie Diskussion. Til det han der segjer, hev
eg ymist aa svara.
K. meiner som so: Naar ein Mann eingong,
i Fridom, i Kraft as ,,sri Tenkjing,« hev gjevet
seg inn under Kristendomen, godteketKristendomen
som det «grunnsanne, so hev han dermed bundet
seg til Kristendomen paa ein slik Maate, at han
sidanikvart einskiltTilfelle berre hev aa sjaa etter,
um dei Tankarne, det spyrst um, er kristelege
elder ukristeligez for er ein Tanke kristeleg, so
er han dermed fann, men er han ukristeleg, so er
han dermed usann.
1) Eit svenskt Blad »Svenska Familjjournaloi1« hev
endaa i Aaret 1880 sett Svea Vaapti opst, og under
der hev det Gota Vaapn og det norste Vaapnet,
alle tri like store, liksam Norig var ein Lut av Sve-
rik jamsides Svearike og tharike.
2) Me skal ikkje bry oss um, at K. lenger nede i Attit-
kelen paa ein Maate tek dette i seg att; det han her
segjer, synest eg maa vera det sannaste.
3) Hm, det kann no vera som det vil. Det vart og
ein Gong sagt, at ,,Kyrkja thrster ikkje etter Blod.«
——— Men det er sannt, at Kyrkja etter sin rette
Natttr ikkje vil elder kann bruka Tvang, og det er
væl det K. og hev meint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
