Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
Fedrasheimea
Eit Ble aat det norstke Folket.
QM
Kj.cm ut tvar Lanrdag.
A
Vris fyr Fjorditngaaret:
Kr. 1,10 (= 33 ß) med
Porto og alt. Betaling
fyreaat
Laurdag den 15de Mai 1880.
Lysingar kostar 10 Dre
(Z ß) Betitlina, og daa
etter Maateit fyr storre
Bokstavar.
qteAaa
Nokre Rvynslur nm Prcikemaalct.
(Ao Vraal.)
Eg for gjenom ei Fjellbygd; so kom egiTale
med ein Mana, han tottest vera baade vitug og
klok. »Korleids likar De Presten Dikons sdaa«
spurde eg. »Aa jau, me kann ikkje anna. segja,
hell han maa vera bra’ au; han gjer no all Ting
i ei god Meining, seer me tru.« Eg bisnad paa
detta: jaii so fekk eg endeleg ut det, at han var
so leid til aa »vrie um Skrifti« og ,,han kom med
Ord, som ikkje hadde Grunn i Bøkerne««» —- So
Sundagen, som var Dagen etter, fekk eg Hug til
aa lyda paa denne »Vranglceraren« og »Umvri-
dareii" av Guds Ord, eg undrast paa, korleids han
laut vera laga. — Jau det var ein aalvvrsleg
Mann, lagde ut baade varmt o·«g· væl, og retteleg
etter Guds Ord var det altsaman. Men «jauMaa-
let hans, det var slikt, at eg visste ikkje, anten eg
skulde lægje hell graate, for ender og Gang so var
det denne skire tyske Prestestilen, so vid og skrev-
ven, som han kunde bli, og so ender og Gong at-
ter kom han dumpande med Ord og Ordelag beint
utor Bygdemaalet, og det var Gut, somikkje vanda
hell daa, lagde iveg med Ordtak og Nattr, som du
plagar hoyre paa Laaven og iFjoset ja, men ikkje
ventar deg paa ein Preikestol; men det var ikkje
berre med denne uvisklege Blandingi,det verste var,
at han an brukad Ordi so ravruskande gali, atdet
kunde vera reint raalaust aa skyna Meiningi, og
Sumt hadde han plent med norsk Form, og Sumt
braut han av i Dansk, so det vart som ein Soll
alt saman. Daa kunde eg styne eg au, at det var
daa meint paa noko, det han vart kalla ein Um-
vriar, slik som han braut sund og univreid alle
Maal. —— Sidan trefte eg til aa koma iTale med
denne Presten. ,,Cr du Maalmann«? spurde eg.
»Nei langtisra««, sagde han, saag reint vond paa
meg. »Du brukar so mange norske Ord«’, sagde
eg. ,,Ja", svarad han, »man maajo søge»at gjøre
sig forstaaelig for Folk saa vidt mulig, uden dog
yat overstride Skriftsprogets Grændser; desuden
kommer man ogsaa uvilkaarlig til at optage popu- «
lære Udtryk, uden at man ved af det, naar man
lever saaledes afsondret fra Udenverdenen i en
Fjelddal. Det bliver jo unægtelig saa, at Ens
hele sproglige Antræk paa denne Maade faar en
simplere og lavere Karakter; men som Præst maa
jeg paa den anden Side gjøre de Hensyn gjælden-
de, at hvad man saaledes taber i en Henseende,
det vinder man igjen i den større Forstaaelighed
og Inderlighed, som Ordet faar fvr Hjerterne«»
»Ja det er væl nokk, svarad eg, det er Sannt i
det, du segjer; men Folk sorargar seg hver Preike-
maalet ditt, det hev eg sjolv høyrt,. og eg totte au
samaleis." ,,Kan da det være en Maalmands Me-
ning«? spurde han. ,,Ja det meiner eg plent,
sagde eg; det er ikkje det, eg mislikar, at du sser
deg neiydd til»aa taka etter Bondemaalet, dets er
væl det; men det er det, at du kann ikkje Maalet
ditt, du brukar det galet, og. du trur det, at Bon-
den er so dum, at du kann føre i honom, kot du
vil; berre du hev hpyrt eit Ord hell ein Talemaate
eingong, so meiner du, den kann vera god’ nokk,
korleids han kanti vera laga. Nei Bonden han
hev finare Maalsanö, enn dei trur, han veit aa
skilje millom korleids Ein skal føre Titlen sin paa
Laaven og i Fjoset, og so naar Ein talar um hei-
lage Ting; han brukar ikkje dei same Ordelag til
baade desse· Difor er det han forargast. Men
det skynar ikkje du Prest, og««det er for det duikkje
kjenner nokk til Maalet. Anten lyt du tala paa
full Dansk, men svipa det til likevæl so simpelt og
einsaldugh som du kann. Men vil du tala Notsk,
som no vare det beste, daa skal du fhrst lære deg
Maalet, so du sjolv heve Grunn i det og du kann
bruke det med Smak og med Tekke, daa kann du
nytte det, der du tykkjest trengje det, for hellest
gijer du det berre·til Skades. Men slik som du
no, som er boklcerd i alle dei Maal, du hellest
kann, du kann ’iktje lære dette hell fullkomeleg,
utan du gjer samaleis med dette au, so baadeum For-
mernes og det heile Laget, so du kann greidt faa
sjaa, kot det«er som skilst millom Norsk og Dansk.
Du blandar berre alt ihop no. For eg vaagar,
,etter·det eg heve hayrt paa deg, at du mest ikkje
er stod i ei einaste Form«. So spurde eg honom:
Kot heiter det, og- kot heiter det, paa den Maaten
og paa. den, og kot meiner du med det og med
det? Nei eg tullad honom reint rundt, han kunde
ikkje naame nær svara sor seg, som det havde seg
ein Prest, endaa han hadde voret mange Aar i
Bygdi; eg visste det betre eg, endaa eg hadde vo-
ret der berre eit lite Bil, men eg hadde Grunn i
det utav Vpkerne au eg. ,,Nei, det vert ikkje ret-
teleg, fyrr« Prestarne lærast upp i norsk Maal
paa Skulen sin«, sagde eg til Slut. — »Hm!,
sagde han, det kan nok hænde, at du har noget
Ret i, hvad du siger, jeg skal ihvertfald tænke
over det". —
Det var sidan ein Gang, eg gjekk og van-
drad; det var so i Skomingi. So kom eg framuin
ein Gard, det var so mykje Folk saman; sospurde
eg, kot som her var paa Ferde· Jati det skulde
daa vera »Uppbyggels« sagde dei; det var Ein
Fremmind var komen, skulde halda den. Det var
lenge sioan eg hadde hoyrt noko Gudsord, so
gjekk eg aii inn. Fyrst song me ein Song som
vanleg, og so steig det sram ein ung Mann noko,
tok te·tala. Ja so hayrde eg vael etter eit Bil,
tenkte betre paa det han sagde, men daa det«leid,
sansad eg paa det — kjære kot er det; meiner
eg ikkje, hait talar norsk daa; og eg kom ikkje til
aa agta paa det syrr, for Ordi fall seg so letts-
leg og greidt, at visst Jngen kom seg te tenkje
anna nettupp paa det, han sagde. For han hadde
Grunn i Ordet som ein lærd Ein, men i Maal
og Maate var han som Ein av Vaare, og reint
og oent klang det norske Maal, han leitad ikkje
etter Ord, han tok det av Hjartegrunnar· Det
var ikkje so hoge Tankar, det var ikkje so nytt
eit Lag, men daa totte eg det likevæl, at det eg
visste fraa gamalt, ja det vart soin nytt, og det
eg hadde lydt paa, fraaT eg var liten, det var ·
som um eg ikkje hadde hayrt det syv-; daa saag
eg so mykje greilegare, at det er livande Kraft i
Guds heilage Ord, for her kom det til oss soleides
som me sjolve tenkjer og talar, soleids som me
best er laga til aa taka imot det. — Og det kom
Flattm i Talen; Ordi strvmdeined Liv, og deifylL
test med Eld- og med Glo· Eg vart stird hurt-
etter Benkinne, daa saag eg dei sat og gret, Uttge
og Gamle: det gjekk til Hjarta dette, ja eg au laut
halda meg ned. »Aa Gud vælsigne deg unge
·Svein, han leet Maalet ditt upp, han late dine
Dagar vera mange.«» —— Daa me gjekk ut att,
sagde ein gamal Ma11n: »Dette var greileg aa
skyne, det var godt aa hoyre, dette veit eg visst
gjekk Mange til Hjartat. Dette kunde dei fata,
den som vilde fata.« —
Det kom so tunge Tankar yver meg: Eg
hev nokk fyrr au trutt at Maalsaki var ei Sak,
som hadde mykje paa seg; men no ser eg det, at
ho heve meir paa seg, hell eg noko Sinir heve
tenkt, ho ber lengre Leider enn Mangein kann
øygne, for eg tykkjest det kann vera som ein Stige
upp til Guds heilage Ord, so at for den, som
trur seg klok aa vera, kann det tolkast med Eld
og med Kraft, og for den, som litet mnn sanse,
kann det verte einfaldugt og greidt likevæl. Lett
er det aa gange fram fyri Gud, naar me fær koma
i okkons eigne Klædi, men Fremmindhamen er stiv
han, og so vond aa bera.
Lars F111g.
(Stizze.)
Lars Flitg var spdd den 12te September, og
doypt 3 Vikur etter. Han vakt-3 supp paa vanleg
Maate, og alt gjekk som det skulde. Det bestehan
visste i Verdi var Lefsekling med Sukker paa; det»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
