Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2te Juni 1880.
Fedraheimen.
95
,,Ligesom nu det konstitutionelle Monarki har
til Formaal, at der fra Folkets eller Folke-
repræsentationens Side skal være en saa
stærkJndslydelse paa Regjeringsmagten,
som ved loyale Midlers Anvendelse er
mulig, saaledes maa . . . Formaalet tillige være,
at Regjeringen skal have Adgang til ikke blot at
lede og berigtige Almenopinionen, men . . . tillige
at give den den Elevation« so: ,,Hoining og Løft-
ning«], ,,uden hvilken den, formeget henvendt paa
de materielle og underordnede Interesser, ftanser
Samfundet i dets Fremskridt til virkelig Hæder og
Lykke.« »
»Egentlig er det en beklagelig Følge as vore
okonomiskeForhold,atStatsraadsposternehos
os betragtes som Embeder, man i Nege-
len gjør Regning paa for Livstid at be-
holde; men en endnu beklageligere Følge af« [at
Statsraaderne ikke har Adgang til Thingets For-
handlinger] ,,er det, at ligesom ingen Statsraad
før sin Ansættelse i Regelen vil have havt Anled-
ning til at lægge nogen Statsmandsdygtighed for
Dagen, saaledes er der under hans Embedsliv ikke
noget, der med Nødvendighed tvinger ham til enten
at bevise dens Besiddelse eller at udvikle
og vedligeholde . . . det Talent, han vir-
keligen maatte besidde. De faoto ere de
norske Statsraaders Funktioner for Tiden ikke af
anden Beskaffenhed, end at de kunne udfores med
almindelig Embedsrutine« .. . Under saadanne
Omstændigheder »synker Besættelsen af Statsraads-
posterne lettelig ned til almindelig Embedsbefor-
dring med dens Smaalighed« og ,,de med den
monarkiske Regjeringsform almindeligen forbundne
Pedanterier.«
,,Magtfordelingen i det konstitutionelle Monarki
er ikke betegnet paa isoleret [avskild, av-
ftengd] Virksomhed fra Folkerepræsentationens
Side og Regjeringens Side, men i høieste Grad
paa Samvirken av begge.« —-
,,Regjeringen har ikke andet end det
suspensive Veto at fægte med.«
»Allerfordærveligst viser den nuværende Ind-
retning« sStatsraadernes Jkke-Adgang] »sig ved
den Lammelse af Regjeringens Virksomhed, den
nodvendigen medf,orer·« Den ,,lægger — direkte—
Hindringer i Veien for en virksom og progressiv
[framskridande] Statsstyrelse« Hele Regjeringens
Virksomhed m.H. t. de Spørgsmaal, hvor Thingets
Medvirkning kræves, bestaari ,,at forsatte eller
lade forsatte mere eller mindre fuldstæn-
dige skriftlige Afhandlinger over de ved-
kommende Gjenstande og underkaste disse en mundt-
lig Censur i Thinget . . .
med eller uden Foranledning fra Regjeringens Side,
har fattet en Beslutning, der tiltrænger kgl. Sank-
tion, da at forsatte eller lade forsatte en
skristlig Kritik over samme i Form af en un-
derdanigst Jndstilling til Kongen.« »Og dog
skulde — ifølge alt — Jnitiativet i Re-
gjeringensHaand være det allervigtigste
Drivhjul i hele Statsmnskinen.« [Men
under de nuværende Omstændigheder] ,,kommer Re-
gjeringen i en aldeles falsk Stilling til Folkerepræ-
sentationen, i det dens Forhold til denne i Virke-
ligheden bliver altfor underordnet til, at nogen
kraftig Statsstyrelse kan tænkes som mulig.«
Dette var Fredrik Stangs Tankar i 1835.
No stend han her og fornegtar dei alle ihop,
i Gjerning og Ord, og vert sjolv fornegtad av dei.
Han er ein Mann, som er komen paa Tverke med
seg sjolm Slike Menn vertaldri store. Dei øyde-
eller, naar Storthinget,’
legg siolv sine Livsverk og vert tilslutt Fyremaal
fyr aalmenn — Medynk.
Det er Amalgamismen, som hev oydelagt
Stangs Liv. Fraa den Stundi han laante seg
burt til den, var han fortapt.
Men dette at han kunde laanaseg burt til ein
so uhistorisk og upolitisk Tanke, viser, at Fredrik
Stang aldri hev voret Statsmann. Han hev voret
ein god Jurist og ein god Lærar i teoretisk Stats-
rett, kunde difyr skriva gode Avhandlingar um
,,Statskunst« og ,,Statsmannsdugleik««; —- men
han var ikkje Statsmann. ,,Statsmanns-
dygtighed forudsætter en saa skjærpet Indsigt af
det Almensornuftige og en saa klar Opfattelse
af Virkeligheden, at den kun er Resultat af
sjeldne, ja genialske Aandsevner, vedholdende Gransk-
ning og udstrakt Erfaring.«’ Stang hadde ikkje denne
klaare Uppfatning av Royndomeir. Han forstod
ikkje sitt Folk; han haddeikkje Statsmannens glvgge
Instinkt for det, som var Grunndraget i Nationen
og Tidi· Han forstod ingenting· Han var Jurist
og Advokat; han tok paa seg aa »plædera« Amal-
gamismens Sak og tenkte som so: fører eg Saki
godt, so er det greidt, at eg vinn Saki! — Han·
trudde som god Jurist, at Politikken var ein vanleg
civil Process. Han gløymde, at Domaren i den
politiske .,Processe11" til siste Slutten er —- det
folkelege historiske Instinkt.
Fredrik Stang skulde aldri kastat seg inn i den
praktiske Politikken; det er det, som er hans Livs
Ulukka· Han skulde voret ProfessoriJurisprudetrs
elder Advokat i Høgsteretten.
Men no er det for seint. Haii gav seg i Kast
med ein Gjerning, som han aldri kunde magta;
difyr stend han no domd av sine eigne Gjerningar·
Og heile Folket dvmer honom etter dei.
Sitt Ungdoms Program gav han upp; det
var altso ikkje nokot Program, ingen Livstanke,
teken upp av ein Maan; det var berre ein Teori.
Den ,,Saki«, han sidan tok paa seg aa fora, var
falsk og uhistorisk; den laut han tapa. So tapte
han alt. Og so tapte han alle. Dei einaste, han
enno hev med seg, er ein Hop Juristar, som er
likso upolitiske og likso historisk sortapte som han.
Professor Aschehaug er i denne Stundi likso «fer-
dig« med sttt Livs Stræv som Statsminister Stang.
Commune naufragium· Det er saart for oss
andre aa sjaa paa; for dette Landet hev ikkje Raad·
til aa tapa so vidt gode Krefter. Men me maa
endaa vera glade, fordi det berre er disse einskilde
Menn, som hev gjort Skipbrot, og ikkje Landet.
Kkiftiallill, den 11te Juni.
Til ,,i"5edraheimens« Redaktør. J ,,Fedra-
heimen« for 29de Mai i et Stykke om ,,Kristiania
Arbeidarsamfund» staar bl. a. følgende:
1. ,,Det« (e: ,,Fædrelandet«) »slo her um Da-
gen paa, at nokre missncgde Teglverksarbei-
darar upp i Akersokni, som gjorde Staak,
kastad inn Vindaugo og slo sund Bord og
Stolar m. m., hadde lært aa fara slik aat i
,,Samtalelaget i Arbeidarlamfundet".
2. ,,Vaade Kr. Friele og V. A. Aubert veit
elder burde iminnsto vita« at Styret fyr Ar-
beidarsamfundet aldri, lorkje under ,,Eilert
Sundt og deim, som saman med honom stiftad
det gamle Arbeidarsamfund«, elder det Sty-
ret, som no er, og som Medlemerne vil hava,
hev sett Arbeidararne upx mot Kapitalen el-
der sett nokot Slags Uppstyr i Verk.«
3. ,,Dei« (o: ,,Redaktøren Jv ,,Morgenbladet,«
Cand. jur. Kr. Friele« og ,,Redaktøren av
,,Fcedrelandet,« Cand. mag. V. A. Aubert")
,,talar um, at upplyste Folk, som til dessa
anten hev voret med i Samfunds-Møte elder
studt det paa annan Marte, no ,,ufeilbarligt
efterhaanden vil trække sig tilbage.«
Jeg kan ikke være i Tvivl om, at De maa
være fuldt forvisset om, at saadant er fremkommet
i ,,Fædrelandet«, da De herpaa grundet (eller iil-
lader en Medarbeider at grunde) den haarde Dom,
at jeg skriver mod bedre Videnoe, foruden en Del
nedsættende Udtalelser om mig og Bladet. Men
hvorledes De kan være kommen til denne Forvis-
ning,- er mig fuldstændig ufatteligt. Jeg maa an-
tage, at der liggar en Misforstaaelse eller en Hu-
kominelsesseil til Grund.
Jeg tillader mig at anmode Dem om. at tage
frem de Nummere as »Fædrelandet,« hvorom der
her kan være Tale (hois De ikke har dem ved
Haanden, skal de paa Forlangende straks blive Dem
tilsendt) og gaa dem igjennem for at finde frem:
1. Hvor »Fædrelandet« har sagt eller antydet,
at de streikende Teglverksarbeidere har ,,lært
aa sara slik aat i ,,Samtalelaget i Arbeidar-
samfundet.«««
Hvor »Fcedrelandet« har sagt, at Arbeider-
famfundets Bestyrelse »hev sett Arbeidararne
upp mot Kapitalen elder sett nokot Slags
Uppstyr i Verk.«
Z. Hvor »Fcedrelandet« har sagt, at ,,upolyste
Folk o. f. v. no ,,ufeilbarligt efterhaanden vil
trække sig tilbage« fra Arbeidersamsundet·
De vil ikke i,,Fædrelandet’« finde nogen
Udtalelse, der i mindste Maade ligner, hvadder i
,,Fedraheimen« er anført som Meningsytring fra
,,Fædrel.« Side.
Meii dermed bortfalder jo ogsaa de Grunde,
der har gjort det nødvendigt for Dem at antage,
at jeg har skrevet mod bedre Vidende.
Jeg antager som sagt, at det hele beror paa
en Misforstaaelse eller Hukommelsesfeil, og at De
selv vil indrømme dette, naar De forgjæves har
sagt, hvad der skulde begrunde de omhandlede Ud-
talelser; men da vil De vistnok ogsaa indrømme,
at der her er begaaet en Uretfærdighed, der maa
rettes paa.
Kristiania, 2den Juni 1880.
Ærbødigst
V. A. Aubert.
ZO
Det gjer oss vondt, og me bed orsaka, at me
hev gjort Hr. Aubert Urett. Endaa ,,Fædrelan-
det« uttalar Missnogje med Styret fyr Arbeidar-
samsundet (No. 40 og 41) — um Samtalelaget
hev det ikkje sagt nokot —, er det ikkje Arbeidar-
samfundet og dess Samtalelag, det gjeng laus paa,
men ,,de radikale Blade ·« Det skriv: ,,De radi-
kale Blade, der opvigler Folket mod de rigere og
bedre stillede, mod Regjering og Myndigheder, bør
visselig alvorlig betænke, hvorvidt ikke den Udsæd,
de saar, bidrager til, at vore Arbejdere gaar til
slike voldsomme Udskejelser, som vi i den senere
Tid har været Vidne til i vort Land.« Det maa
vera desse Ordi i No. 40 i Samband med Kla-
gemaalet strakst etter hver ,,farvet Sammen-
sætning« av Styret fyr Arbeidarfamfundet og det,
at Samtalelaget gjev ut eit ,,radikalt Blad,« som
me minntest og missminntest oss paa, daa me skreiv
Notisetr i »Fehrah»« um ValetiSamfundet. Bla-
det hadde me daa ikkje fyr oss. Me hev gjemm-
sett »Fædrelandet« fyr Mai Maanad og ikkje sun-
net nokot annat um detta. Det var derimot ,,Mor-
genbladet,« som talad um, at nokre Menn i Sty-
ret fyr Arbeidarsamfundet ,,raser mod Kapitalen«
og set Arbeidarar upp mot Arbeidsherrar. — Naar
me hev skrivet ,,dei,« hev me ellestikkje just meint
,,Aubertcsk Friele,« men konservative Bakstrævarar i
det Heile. Ordet ,,dei« tyder, som aalkjendt er,
»man.«
Stokthingct. Jnnstillingi fraa Protokol-
Nemndi um Riksrekneskapenfyr1876 er
no ferdug. Ho gjeng ut paa Andfvar fyr:
1. Herstyre-Chefen fyr Kr. 4580.40 iUtgifter ved
ei Ferd (,,Lustvandelung«) til Tydskland, Bel-
gia og England, som tvo Kapteinar, Hertzberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
