Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17de Jitli 1880.
Jedraheimen.
115
vemberlaget vil verja Bonderne mot Bonderne
Lysande Tanke!
Nooemberlaget vil verja dei, som eig nokot,
mot dei «Besiddelsesløse«. Koeii er det, som er
dei »Besiddelsesløse ?« Thingmajoriteten. Er
Mennerne i Thingmajoriteten »besiddelsesløse22«
Nei; dei fleste af dei er Garoeigarar og Velstands-
«menn. Novemberlaget vil altso verja dei, som eig
nokot. mot dei, som eig nokot. Straalande Tanke!
·—— Det er det, som er so vandt for desse
Vakstrævssolt i denne Tid: dei kann ikkje segja
cer1egt nt, koat dei vil. Fyrr dei gjer det, snakkar
dei det reine Tuil. Det sinst ocel altid Folk, som
trnr paa det med. naar det berre vert sett godt
i Stil. — .
— Ja, sett i Stil ja! — Pastor Hettch upp-
lyser, at han ikkje er med i Novemberlagets
«SJiedaktionskoniite«. Det er godt for honom. Og
paa ein Maate for Nooemberlaget med. Men kven
hev dei so aa lita paa? Kveti seer dei no til aa
retta Stil for dei teologiske Studentarne, som veel
» skal skriva Traktatarne deira· men som —- sei es
Gott geklagt —— ikkje kann skriva sitt danske Maal?
Arbeidarsctdi til Eidsvoll um Sundagen den
ltke var nokot av det likasti-, me hev havt i sei-
nare Tid. Væl var ikkje Veret det beste, til stor
Glade for «Mgbl.«, og me saag korkje himmelske
Oriiar hellinspirerte Arbeidsmenn der; men likevtvl
var der slik Stemning hver alt, slik varm og sann,
men aalvorssull Jubel, som me aldri ser i dei
ofsicielle Kristiania-«Folkefestar".
Den frie, store Naturem som ikkje vart mindre
srisk i Sutnar-Regnet; dei store, lyftande Minne,
meferdestimill0m, og som gav dobbelt Lyftnitig og
Aalvar ved dei Ting fraa i Dag, sont me alle
haddeiTankeii, og so endeleg Mvtet med Skaldariie
vaare, desse framdjerve, nrædde Menn, som fo
heilt og varmt liver med i-Folkets Strid, — alt
dette lagde Vigsel hver Dageti. Det var i San-
ning ein ·Festdag. Styret for Kristiania Arbeidar-
samfusnd hev baade LEra og Takt sor den.
Nokot av det, som syntest oss mest merkjelegt
og fagert, det var denne varme, inderlege For-
staaelse, som viste seg rinder Motet her millom
desse Arbeidarar og Boiider og so Diktararne vaare.
Daa dei kom-de npp framsyr Eidsvollsbygningen
nuder nendelege «Live Bjornstjerne Bjornsonl«
og Hnrrarop og Helsingar, kunde me ikkje halda
oss for aa gjera visse Samanlikningar, som me
— Blad-
daa her ikkje skal nemna. «Fædrel.» hev likvcel
Rett i, at Bjornstjerne Bjornson er Folkeforareii
»— alt um det ikkje heng so samtm med dette,
som «Fædrel.» snakkad tim.
Kristoser Janson var Fest-Talaren; Bjarnson
kom meir med praktiske Ting, Arbeidstankar·» Tankar
for no og for sidan. Baae Talarne vart niottekne
med det største Samtykka og dei vandrar no
Landet nm gjenan Bladi, so heisle Folket seer
hoyra dei.’«)
— Det var 35-Aars Dagen etter Henrik Wergt-
lands Avserd. Forunderlege Samanslyngning av
Minne og Liv, av Soga og Samtid! Det var som
eit Dikt aa sjaa Henrik Wergelands Minnestein,
kransad av Arbeidarar, under det reine Flagg; det
var ikkje mindre stort aa sjaa Bjornson, Werge-
lands Ettermann, paa Eidsvolls gamle Tufter
leggja ut sor aalmenn Mann Fridoms Tankar og
Krav, samlande Folket nni seg i eitt Kjterleik» som
viste, at haii hadde det med seg. Med Bjøi«nson
paa Eidsvoldsgardens" Trattt, just paa ein Dag
. sont denne, var det liksont NorigsSoga fraa1814
til no besygde seg saman.
— Og det var ikkje for ingen Tiiig, at det
just var Kristoser Jansotrssteprcesentanteit for
Maalsaki, som her matte npp jamsides Vjornson.
Det var helderikkje nian Meining, at just han,
Nepræsentanten for Bondesaki serskilt, matte npp
som Tolk for «det 19de Aarhundrad« med dets
Framgangs og Kjær«leiks Tankar, matte npp med
Helsing sraa Storheimett der nte. Der kom
av seg sjolv Symbolik i alt dette; Ein» maatte
tenkja paa Wergelaiids Ord: med fast Fat paa
vaar eigeii Grnnn skal me »skoda fritt og vidt
ut i Berdi«’.
Etter at sjolve Festeti var slutt, fortalde Iaa-
son ei Soga paa Landsmaalet, som Folk likad
svært godt. Det hoyrde og til, at Norigs Folke-
maal fekk tona i ei Stuiid som denne.
Eht. Fongncr heiter ein Maan, som Nooem-
berlaget skal leggja Merke til. Hatt er:-Garder-
kar, hoyrer til det »gamle Gardbrnkarparti«, er
ikkje «besiddelseslos«, er ikkje »radikal". Han
hev Attest paa dette endaa av dei mest Nooemberske
Morgenbladet sagde isjor den 26de
Juni, at «Fongner nyder en sjelden Agtelse i
begge Partier«, og «Aftenbladet« var rein
«) «Fedrah." hev for litet Roitr desværre
ntor seg, fordi «selv en saa moderat og af
alle anseet gammel Thingmand som
Gaardbruger Chr. Fougner« hadde vortet
berre Snppleant Chr.Fougner er altso ein sann
Centrnmsmann og ein sann Bonde. Hans Ord
maa gjelda —— iallsall paa Novembersida. Og
Hr. Chr.Fougner talar so um Thinget og Thing-
fleirtalet i 1880:« —- —— —— Det er 20 Aar,
siden jeg- først havde Anledning til at tage Del i
Overveielsen af (Statsraads-)Sagen. Sideit den
Tid har den vokset sig saa stor at jeg knapt kan
kjende den igjen. Jeg er adskillixz konservativt
anlagt, og det at den har vokset sig saa stor, har
til eit vis Grad trykket mig, ikke i den Retning,
at jeg har tvivlet om selve Sageic, men fordi man «
ligesom af al Magt efter mit Skjmi vil lægge
mere i deri end man har Ret til at lægge
i den. For 20 Aar siden var det nok saa,
at Vindeii blæste fra en anden Kant, og naar
Storthiuget da ikke vovede at akceptere Tanken,
var det vel nærmest grundet i Frygt sor, at Ne-
gjeringen skulde saa for stærk Indflydelse i Stor-
thinget. Men nu er det Spørgsmaal vendt om;
nn heder det, at Regjeringen skal tabe sin Magt:
der er kommet noget Nyt til sidett den Tid. Det
var først flere Aar senere, at jeg første Gang
hørte det lange Ord: Parlamentarisme sat i For-
bindelse med Statsraadssageii. Jeg tror, det var
i 18653 jeg horte det for første Gang. Jeg tror
nok, at jeg sorstaar, hvad det Ord betyder-. Men
der er noget, som jeg ikke rigtig forstaar og aldrig
har knnnet forstaa, og det er, med hoilkeit Ret man
sætter Parlamentarisnteii i Forbindelse med Stats-
raadssagen· Hvad er da Parlamentarismen for no-
get? Er det ikke det, at man kræver, at Regjeringen
skal værre i Overensstemmelse med Flertallet? Og
hvorfor? Jo, forat Flertallet kan sættes istand til
at faa frem, hvad det vil, og hvad det anser for gavn-
ligt for Fædrelandet· Men er det da virkelig noget
væsentligt i vor Forfatning, som hindrer Stortin-
get fra at faa frem, hvad det vil? Det er det jeg
ikke sorstaar. Jeg tænker, det vil gaa saa her hos
os sont i de fleste andre Knltnrstater. Efterhaan-
den som vort Land udvikler sig, vil det blive de-
finansielle Spørgsmaal, hvorom Tyngdesmnktet
kommer til at dreje sig. Og hvordan er vor Foi«-
fatning i dette Stykke? Jeg har aldrig vidstandet,
end at Stortinget har den bevilgende Myndighed
helt og rent. Men kræver altsaa ikke Parlamen-
tarismen mere Magt for Stortinget, end den, det
Miss Lydia skyna detog sann, at Ordi var
djeroe, og endaa djervare det Augnekaste, som fylgde
dei; ho svara rodnande: «caspjse0» (eg for-
stend det).
»De hev Oislov no, med di De fær heim?«
spnrde Obersten
,,Nei; dei hev sett meg paa halv Lon; det er
væl ao di eg hev vore med ved Waterloo og er
Landsmann av ’9iitpoleoii. Eg fer heint att med
lett Von og lett Paag, som det stend i Visa«·
Han sukka og saag nvpi Himmelen.
Obersteri stakk Haandi iLurna og drog ho
nt att med eiii Gnllmynt millom Fingranne; han
leitte etter ein hovelezz Talemaate, so han kunde
stikke denne Myitteit ned i Haandi paa den arme
Fienden sin.
,,Jt1, meg heri dei og sett paa halv Lø11««, sae
hati i ein godsleg Toiie, »men . . . med den halve
. Lorii» De fær, hev de ikkje noko til Tobak. Tak
imot, Korporall«
Haii freista aa klenime Gullmynten ned i den
knytte Haand·i, som den unge Maanen hadde studt
mot Baatripa.
» Korsikanaren isaudnad, reiste, seg, beit seg i
Lippa og simtest vilja svara koast. Daa skifte han
med ·e1n Gang Andlitsbragd og sette i aa læ.
Obersten vakt sitjande heiltnpp som fjettra med
Mynten millom Fingranne.
sp »Oberst«» sae den unge Maanen og gjorde
jeg aalvorleg att, «sær eg Lov til aa gjeva too
Raader: den fyrste er: aa aldri bjode ein Korsi-
kanar Pengar; for det finnst Folk bland Lands-
»mennenne mine, som hev so lite Folkeskikk, at dei
nok kunde kaste Pengaitne i Hovnde aat Bjodaren;
den andre er: aa ikkje gjeva Folk Titlar, som dei
ikkje gjer Krav paa. De kallar meg Korporal,
og eg er Loytnant. Skilnaden er utan Tvil ikkje
stor, men ——«
»Loytnant«, ropa Sir Thoinas, »Løytnant!
men Skipparei"i hev sagt meg, at De var Korpo-
ral, liksom Fai« Dykkar og heile LEtti«Z««
No kasta den unge Maanen seg attyver og
lo so hjarteleg godt, at baade Skipparen og dei
tvo Matrosanne fylgde med i Kor.
»Orsaka Hr. Oberst«, kom han endeleg til aa
segja, »men det var eit so morosamt Mistak, og
eg hev ikkje skyna det syrr no. —JRøyndi er LEtti
mi byrg av aa telja Korporalar bland Forfedranne
sine; men vaare korsikanske Korporalar hev aldri
bore Epaalettei«. Jkrittg det Herrens Aar 1100
var det nokre Bygdelag, som gjorde Uppreist mot-
Hardstyre aat Grunneigaranne, og dei valde seg
daa Hovdingrti«, som dei kallad Korporalar. Paa .
Oyi vaar reknar me det fyr ei Ære aa hoyre til
ei Æn, som reknar seg fraa nokon av desse Fol-
kesoraranne«.
,,Eg bed orsaka, tnsnnd Gonger orsaka«, ropa
Obersten. »Ettersom De no kienner Grnnnen til
Mistake mitt, vonar eg, at De vil orsaka meg«.
Hait rette sram Haandi.
,,Det er ei rettvis Straff for Storiiiode mitt,
Lberst", sagde Loytnantenz han heldt paa og lo
og- handtokst hjarteleg med Engelskmannenz »eg
skal vist ikkje harmast for so lite. Men daa min
Veir Matei hev gjeve Dykk so laak Greide paa,
kven eg er, so fær eg kanhende Lov til aa aje1«a
det betre sjolv. Eg heiter Orso della Rebbia, Lo1)t-
nant paa halv Lon. Og nm De reiser for aa
drive Jagt paa Korsika, det eg tykkjest sjaa paa
desse tvo gilde Hundanne, so vilde eg like meg
overlag godt dersom eg sekk sora Dykk kringiHolti
og Fjelli vaare — so sannt eg ikkje hev gioymt
dei av no«, ·lae han til med ein Sukk. ’
Med det same lae Baateit iun til Goeletteti.
Loytnanten band Miss Lydta Haandi, hjelpte sia
Obersten aa koma npp paa Fyredekke (Bakketi).
Oberst Thomas var endaa mykje brydd etter Mis-
take sitt og visste ikkje rett. korleids han skulde faa
ein Maan, som rekna LEtti si fraa Aar 1100, til
aa gloyine noko so grovt; Utan aa vente paa
Samtykkje av Dotteri bad han daa Offiseren aa
eta til Kvells med seg og tok paa med Orsakingar
og Handtak paa nytt Lag· Miss Lydia drog vel
litegrand paa Augnebrnni, men i Grnnnen var
ho ikkje misnogd med aa vita, at han var noko
meir enn Korporal; Gjesten hennar baud henne
ikkje imot; ho tok endaa paa aa finne noko art-
stokratisk ved honom. Hadde ikkje heile Lage hans
vore litt væl sritt aa litt veel gladvært, so havde
han vore ein Romanhelt. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
