Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
3edrastieimen.
llte September 1880.
kjeleg klaar Maate greider upp i Grunnarne for
sjolve Dagens politiske Strid. Voki gjer- i stutte
Drag eit heilt liberalt F·ramtidsprograin; alle po-
litiske Tidstcinker er her framme. Ho inneheld:
Hvorfor behandle disse Ting offentlig? Et Folks
Kald (l)vilket Kaldet er —- hvad Kaldet paalcegger et Folk
med Hensyii til dets Styrelse), Et Folks ledende Mænd,
thilkeir Alder kan Styrerkaldet tasnkes at være udviklet? -
Hvor længe kan Evneci til aa styre tænkes at være frist?
Er Styrerkaldet absolut arveligti Kongecetternes synlige
Svcekkelse og Aasagerne, Den arvelige Forret, Det arve-
lige Embede, Opdragelseii for det arvelige Embede, Op-
dragelsen af Folkets «Kongefolelse«, Deri sande Autoritet,
Kongeiis Antoritet mod Flertallets til Beskyttelse af Min-
dretallene, Folkesuoerieniteten, Folkesuverceniteten og Val-
gene, Folkesnverernitetens Selv egrcensning, Folkets Sove-
rcenitet i Kamp med Kongen, Magtfordelingen, Det par-
lamentariske Styre, Folgeriie as i Statsejemed at opscette
falske Værdier, Den kjære Fred, «Ethvert Folk har deri
Konge, det fortjener at l)ave", Monarkiets to store Fred-is-
masglere (Statskrrken —— Hæreii), Den politiske Skjonsoiw
hed hos Folket, det nyes Fremgang, Slutning.
Voki kostar 50 Øvr11r3 sender du (30 Dyrur
i betalt Brev til Cand. jur. O. Thommessen, Kri-
stiania, seer du henne fritt tilsend i Posteii.
Novembermemierne lyt skundci seg og faa eit
Blad sjowe no. Held dei seg til »Fædrelandet«
lenger, etter at dette ,,moderate« Bladet hev god-
kjennt det absolute Veto baade iGrunnlog- og
Bevilgningssaker, so faZr dei ikke inn stort fleire
Strunnr —- fraa «Folket« daa. Og ntanKrnnur
er Novemberlaget — ingen Ting.
Det burde i Grunnen heita ,,Krune-Sam-
laget««. Jstadenfor, at den moderne Politikken hel-
lest hev til Grunnsetning: alt ved Folket og for
Folket, so segjer Novemberlaget greidt og ,,reali-
stiskt«t alt ved Krunur og for — Krnna!
Den Grunnsetningen er visst nokso praktisk
og, — daa visst for den, somidette sæle Land hev
Vrnk for eit Embassttel — —
Kor hev det seg, at Forhoyret yver Jvar
Mortenson ikkjkk kjem i Bladi? — Blekastad-For-
hopret kom! Og tru det ikkje er Skikk —- og ein
god, naudsynleg Skikk —, at slike Domar vert
framlagde for Aalmenningenkt
Militerrkomiteen moter den 15de-Septbr. trass
i alt Vetoe Sverdrnp, Frilset, Bjering, Skaar,
Velbe, som er med, i Komiteen og som soleids«
skulde saii den Naade aa vera med iden kongelege
Konnuissionen,heve sagt, at dei ikkje vil havanoko
mce denne aa gjera. Det andre i-Militcerkomi-
teen er Tonning og Ofsiserartie’Grimsgaard, Ja-
cobsen,» Gre-gersen. Dcki moter vist allesaman.
Jotias Lie skal skriva Ole Bulls Lit) og saa
Hjelp av Son hans-, Alexander.
I Stadcii for Fisiiirr er Hogremannen Sca-
venius vorte .lll»)rkje-Diiksraiid i Danmark
J Avganistati gjeng da- opp og ned.« For
nokre Vier sidan vann Cjub Kan yver Engels-
mennerne, som miste 180— Mann og 8 Offiserciik,
og dei maatte daa draga seg Undan dce snoggaste
dei vannltil Kandahiir. Gjeneral Roberts hede
fengje store Lovord for Atterferdi si, ho gjekk fort
og godt. Ejub sette etter, men daa so Roberts fekk
sleire Matin — ialt so ikring 10,000 tok han
imot Fienden aa nyo og vann. Ejubs Hver som
- var paa meir enn 20,()00 Maan, vart reint opp-
riven. Dce tok paa aa spokja for da- nye (fri-
lynde) Vig-Styre i England, men etter denne Si-
gren retter dce seg vel att.
Stokkjytkja i Kolti i Tyskland, som der heoe
vore bpgt paa i yoer 600 Aar skal verta innvigd
den 15de Oktbr.
Akne Kultcrstad er naada etteis 20 Aars-
Slaveri. s
Av Groda er no det meste kome i Hos (un-
dantekje Potetor11e). Dce heve vore godt Haustver
heile Lande yoer. Det vert jamt godt Aar
(»Middelsaar« eller vcel so dæ): ingen Stad er dee
ovrikt, men reint ille er dce helderikkje nokonStad.
I Utlande er dee an bra, ntan i Tyfklatid,
der Regne heve Dydelagt, og i some Partar av
Rusland
Dei meiner« at dce skal konia seg me vmse
Ytteringsgreiner no, daa den vigtugaste hede slegje
godt til.
Han som sann opp Fyrstittome, JeiniJi
fraa Ungarn, er no daaen« Han hadde ikkje tekje
Patent vaa Oopfinningi si, so han fekk ingi For-
teneste av henne.
Hr.Bladsti)rk1r! Her er Slaattaann og knappe
Tider; men endaa lyt eg sende notre Ord aat
»Fedrh.«, daa eg fer, at G. O. Naper hev voret
ute i »Fcedrelandet« fyr M-,80 med eit Stykkje,
som væl skal vera »stemmende med Virkeligheden-«
eller ialfall »Jndlaeg for Sandheden og ikke mod
noget Parti-« Brevet er, synest meg, det skiraste
Viis-, so eg kannikkje skvne, at det hogvvrde »Feedre-
land« kann gjeva seg til aa oyde Sverte, paa det.
Sjaa no berre her than talar om Ulimanns Forts-
drag vver Haiige og hans Samtid): «Vel muligt
var der mange, hos hveni Talen vandt Bifald,
men naar man trækker fra alle dem, der blot i
god Tro antog Skildritigen as Hauge og Nu-
tidens religiøse Bevægelse som stemmende med
Virkeligheden, saa bliver de »faste« Beundreres
Tcrl ikke saa stort, tænker jeg.« Her kan de sjaa,
Godtfolk, hosi eit »Jndlæg for Sandheden« stundom
kann vera laga. Dei »faste Venndrere« vilde altso
ha lika Foredragje, om det var aldri so usanntl
Hott trn det hellest var daa iUllmauns Foredrag,
som ikkje var ,,stemmende med Virkeligheden«?
Jaii, Maanen leet nok vera aa fortelja, at det var
Grundtvigianararnes Fedrar, som forfvlgde
Hange, medim dei no tek til aa dyrke Gravihansl
— Det kan ikkjek vera annat, han meiuer, medi
han kann faa Or—di iLnk.11, 47.4d’ til aa passe
her. Det er Jnnlegg svr Sanningji, maa vita.
Dist maa vera ein underleg Troll-Ting, den San-
mngji, medi at bo kann lata seg sende, boii eiii
vil, plent liksoin den tili, gamle Gunliilddeongs-
moder gjorde iveg mot Haakon Adelstein Ja Verdi
hev blive klok no paci det seinste; men at Folk
kunde orke vinne upp med Sanningji og gjera ’a
om til ein Trollkatt» det hadde eg aller knnnat trn.
91380 A. s,
Dei som ikkje heve betalt færiktje Blade
lenger en Maaneden ut.
Tingararne i Kristiania sin ogso no
vera so snilde aa senda Vladpengarne i Postm.
L y Sin g a r.
N01«dma11deii,
et frisimlet llgeblail for llveknianil,
udgivet af lcan(l. theol. lc7·7"z·t·jrrir ()l.8«eii, udkonnrnskr i
Freclriksstad hver Torsdag i Stort 5811altetls’or-riiat-.
Bladet indeholder stsheder fra Ind- og UdlaniL pall-
tislce, soojale og lcirkelige Afhandlinger-,Forteelliiiger,
Skildringer fra Naturen og Folkelivet oss-. 0verrets—
sagtoiseis N. J. Fare-men ei- fast Medarbeider iBladei.
Det vil stadig modtage Bidrag fra flere lcanter af
Landet, lige-som Blaslet ogsaa har en fastBrevskriver
i Danmark.
Hver Maaned eller-, om Tingertallet tillader det,
hver 1—lde Dage vil Blaclet blive ledsaget at" et Folk-.-
ton—Ark som Tillæg.
Gratis niedfolger: doban sverdkup, en Livs-
Slcildring af N. J. -5’-1rense»«, i heftot Stand. De Ti11—
gere som heller vil have Jaabaelcs Biograli al· den
samme Forfatter, kan i Stecleii faa den, naar de un-
der-retter Expeditionen derom ti betalt Brei- eller paa
et 5 Gres Postlcarts·
Bladet lcaii tinges paa alle Postlms og koster med
Porto Kr. l.l55 11alrs·a»t11·et. De sont samler-Bladholdere
faa paa 5 lietaltis Exemplarer det Sti- frit-
Fedrahejmen
kjem fraa lste Juli ut i1("re(lrilcsstad, inen under di-
Saiiie Styre Som f·vrr.
Bladet arbeider fyr at det norslcts Maalet Skal
konia til sin Rett baade i Tale og-Slcrit·t. Det arbei-
der fzsr Framgang og Fridin baade i politislce »«s·x
andre Ting-
Fedralieimen lcjem ut lcvar Lanrdakx og læst-n-
me(l P08t1ienga1· 2 Kr. 20 Orc- fyr Halvaaret
Frcdriksstad.
Triikt i Nikolai Olseiis Boktrykkeri
"Nei; men i seinare Tidi hev De fleire Go11-
ger vore i Ulag . . . De var mvkje snaalare fyste
Daganne, etter me vart kjende«.
«Jgaar var eg, rakt motsett, kvatare og gla-
dare enn vanleg Eg hadde set kak so snild,
so taalsam mot Syster mi! . . . Me foor heimatt
tilbaats, Obersten og eg. Veit De daa, kvcr ein
av Rorskaranne sae i det fordomde Maalfore sitt:
«De hev skoti mvkje Villi, Ors’ Anton’ men De
vil finne, at Orlanduccio er ein storre Skvttar
enit De fjolv’«.
"Naa, naa! Kva er det daa, som er so fælt
i desse Ordi? Hev daa De. aaleine Krav paa aa
vera ein dngleg Skyttar?«
«Men skvnar De daa ikkje, at Sæliiigen sag,
eg torde ikkjck drepa Orkandneeio?«
, «Veit De, His. dellii Rebbia, at de gjer meg
"rcedd. Det ser ut til, at um Lufti paa denne
Øyi ikkje berre gjer Folk febersjuke, men gaer att-
paa. Som vcel er, so vert det ikkje lenge, fvrr
me fer«.
«Jkkje fyrr De hev vore i Pietranera. De
hev lova Syster mi det". »
«Og uni me no braut denne Lovnaden? —
so maatte me vcel vente Foean
«De minnest det, som Far Dykkar fortalde
her ein Dag nm Indiaranne, som truga Kompak
nistyraranne sine med aa svelte seg ihel, um der
ikkje fekk sin Vilje fram?"
«De vil segja, at De vil svelte dykk ihel.
.Det tvilar eg paa. Ein Dags Tid helde De D1)kk
kanskje utan Mat; men so kom Froken Columba
med ein clrueeioss so lokkande, at Drs gav npp
Tanken « .
«De spottar hjartelaust, Miss )iis.r)il. De
skulde ikkje vera so streng mot meg. De veit,
eg stend eine her. Eg hev ingen utan kak til
aa hindre meg sraa aa verta «galeu«, som De
segjer· «De vilde vera min verjande Engel, og
no . . . .
«No«, sae Miss Lydiii aalvorlegt, «no hev
De Ærci Dykkcii« som Mann og Soldat til aa
halde uppe dette .Vite, som er so lett aa skaka;
og,« heldt ho frata, i di ho snndde seg bnrt for
’’aa plukke ein Blom, »Minne um den »verjande
Engelen» kakar, um det kanii vera noko for
Dykk’«.
»Aa, Miss Nevil, um eg kunde tru, at De
i Sanning brvdde D12kk noko nm . . . .«
«H·oyr etter, Hr. della Relibia", sae Miss
Nevil, litt rord, «daa De er eit Barn, vil eg taka
Dykk som eit Barn. Daa eg var ei liti Gjente,
gav Mor mi meg eit vakkert Halsbi111d, som eg-
so gjerne vilde hava; men ho sae meg og med det
same: «Kvar Gong du tek dette Vande, skal du
minnast, at du ikkje kann fransk endaa». Vande
vart liksom litt mindre verdt for meg ved dette.
«) Eit Slags- Ost, laga av kokt Rjoinez Nationalrett paa
Karsika«
Det hadde vorte til ei Mauiug; men eg bar det
likevel — og lærde fransk. Ser De denne Rin-
gen? Dkkt er eitr asgyptisk TordyveL fnnnen i ein
Utvramide Detta nnderlege Jnnrite, som De
klmhende trur tyder ei Flaske, skal tyde Manas-
live. Der er Folk i ntitt Land, som vil finne
denire Hieroglyfen overs mertjande Diktte her,
som fvlgjer etter, er eiti Skjold med ein Arm,
som held eit Spjot1 det tyder Ufrei,Strid. So-
leis vert baae disse Jnnrit tilsamantekne til det
Ordtokje, som eg finn ovfagert: Litiis er ein
Strid Fitiii no ikkje paa aa tru, at eg i ein
— tvo — tri kann nmsetja lHierogl1·)fer; det er
ein lærd Maan, som har tvdt dette nt for meg.
Der, tak Ringen; eg gjev kak Tordvvelen min.
Naar einkvar laak korsikansk Tanke skyt nppi
Tykk, so sjaa paa Runaringen og seg Dolk ijplv,
at me maa og skal gange ut som fliinnarari
Strideii mot vaare laate Traadomar — Men
sannt aa segja, eg preikars ikkje ille!» ·-
«Gg vil tenkje paa Dykk, Miss Revrl, og
segja til «meg sjolv . . . .« » .
«Segja Dykk sjolve, at De hev ei Ven, som
vilde verta nglad ved . . . ved aa vita D1)kk hengd
Det vilde hellest og vera ei altfor stor Skam tor
Fedranne kakar, Korporalanne«. »
Armen aat Orso og sprang ned til Far sm: «Far,
lat desse arme Fuglanne vera, og koni og ·hjelp
oss laga Vers i Napoleonsholal« (Me1r.)
Ho lo, slepte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
