Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fedraheimen.
Pris sur Fjordnngaaret Kr. 1.l("t
med Porto og alt. Betalittg fort-aad
Gii liziaii aai dei nokslie Folket
Lysingar kostar 10 Ore Petitliaa,
og daa etter Magten fyr større Bolstavar»
Uk
Fag den istegcovemlier —1—l380.
4. Aarg
No. 45.
Sogttk sraa Jsland.
(Fritt fortalt etter Byrbhggjasogml
(Slutten).
Torbjorn badde megtige Ettermaalsmenner
(sont hemner ein, naar han er drepen); den meg-
tigaste av desse var Snoiire Gode. som var Syskett-
barnet og lsidalvbror hennar Tttrid paa Frodtta,
Enkja ettet« Torbjorn Torarin tordts ikkje vertt
heinte den Veterett og sor til Verbroder sin, Ver-
ntund, og bad ttm Hjeltt, men han trudde seg
inkje til aa taka mot ban, og det-med reid dei
baade tvo til Arnkel Gode patt Bolstad. Arnkel
var Broder hennar Gjeirrid paa Shlaavalid og
Son hans Torolv Vogiftst. Torolv hadde voret
ein stor Tlikittg og badde gjort mykje vondt. Datt
han totte, han hadde for liten Gard, band han
ein Mana, sont bet Ulvar, Holmgang, og fellte
honom, men Torolv fekk eit Saar i Foten, og
sidan var han halt og vart kallad Bogifot. Am-
kel, Son hans, liktest litet paa Fadets sin: han
slo stort paa og var ein gladvcer Mann og likad
tile, at andre inkje var likso glade sont hiin var.
Csa
Han bcttld Iotstttsitt og Vor-mand, at dei «’fss»xstz»»h
vertt paa Volstad nm Veieren alle tri, nmSnorre
skulde setja paa dei-
Gjeirrid patt Maavalid sende Bod inn paa
Volstad, at ho hadde fenget Visstt paa det, at
Odd Katlason hadde hogget Htittdi av And. Ho
sagde, at ho hadde hennar eigne Ord svr det, og
at Odd hadde gildat seg av det fyr Venerne sine.
Dtitt Torarin og Arnkel hoyrde detta, reid dei
heimantil fjoltt tolvte ut til Maavalid og var der
um Natti. Mett um Morgonen reid dei ut til
Holt, og pati Holt saag dei Ferdi deira. Der var
inkje andre Karmenner lteime enn Odd. Katla
sat paa Ptillen og spann: bo bad Odd sitjantmed
seg, «og haldt deg tettiutmed meg,» sagde ho.
Kvinsolki skulde sitjtt kvar paa sitt Rom i Stova,
«men ver stille," sagde ho, «og lat meg tala ved
dei." Daa Arnkel og hine kom, gjekk dei radt inn,
og daa dei kom inn i Stova, helsad Katla paa
Arttkel og spnrde nnt nytt. Arnkel sagde, han
hadde inkje nvtt aa segja, og spurde, korOdd var.
Katla sagde, han var faren sud til Vreidatdik, «og
han vilde inkje vera rtedd svr aa tnota deg, unt
han var beiine,» sagde ho, «for nte hev god Tt·tt
til deg, slik Fagnadmann som du er." «Detkann
vel henda det,’! segjer Arnkel, «men nte vil sjaa
ctter her likevael» «Det kann de gjera, som de
ljslve synest,» sagde Katla og bad Kokka lvsa fyr
dei og lassa npp Stabburet; »det er det einaste
Httset, som er læst paa Garden,« sagde ho. Dei
saag, at Katla spann Garn av ein Rokk. Dei
leitad nmkring i Httsi og fann inkje Odd, og der-
med sor dei av» Men daa dei var komne eit
Stykke fraa Tttn-Garden, stanad Arnkel og sagde:
«Skal trn inkje Katla hev tvervt St)net paa oss?
Det hev oisst votsetOdd, Soti l)ennar, det sont nte
totte var Rokken.’- »Det kunne vera likt bo," sagde
Torarin; «lat oss fara attende-,» og dei so gjorde.
Daa dei saag paa Holt, at dei snudde, sagde Katltt
til Kvinfolkit «De skal sitja kvar paa sitt Roitt
no og, men eg og Odd skal ganga stam.» Datt
dei kom ut i Forstova, tok ho til aa kjembde Odd,
Son sin, og skar Haaret hans. Arnkel og hine
flattg—inn og sekk Anga patt Katlit og saag, at ho
stellte med Gjeitebukken sin, og at ho jamnad Top-
pen pait han og Skjegget og greide Flokartte paa
han. Arnkel og hine gjekkinn i Stova, men saag
inkje Odd. Der laag Rokken bennar Katla pact
Venten. Dtta tyktest dei vita, at Rokkett inkje
hadde voret Odd. Sidat»t gjekk dei ut og for av.
Men daa dei kom so pass langt sont der dei snudde
sist, daa sagde Arnkel: »sTkrur de itikje, at Odd
var umskapt til ein Gjeitebukk ?"’ »Det er inkje
godt aa vi-ta," sagde Toratsitt, «tnen skal me sntc
no, skal nte taka patt Katla.« «L«at oss stseista
eingong til," sagde Arnkel, »og prøvet paa.» Det·-
med snndde dei. Men dact dei saag Ferdi paa
Host, bad Katla Odd ganga med seg, og daa dei
kom nt, gjekk ho til ein Oskehaug og bad Odd leggja
seg ned under Hangen, klog ver der,« sagde ho,
»korleids det so gjeng.« Men daa Arnkel og hine
kont til Garden, sprang dei inn i Stova, og der
sat-Knila—-paa Pallett rige-spottet- Ho heel-sad paa
dei, og sagde, at dei var fælt sotidgjengde. Atti-
kel sagde, at det var sant, som ho sagde. Dei,
sont var med han, tok Rokkett og hogg han isnnd»
Dati sagde Katla: «No tarv deinkje sorteljtt beime
i Kveld, at de hev faret cerendslause sraa THolt,
no de hev hogget sund Rokken» Det-med gjeik
Arnkel og hine og leitad etter Odd baade nte og
inne, og saag inkie eit einaste Liv so nær som ein
Gt«s, sont Katla aatte, sont laag under Hangetn
og dermed for dei av, Dtttt dei var komne mid-
veges til Maavalid, kottt Gjeirrid og ein av Ar-
beidstnennerne hennar intot dei og spnrde, korleids
det badde gjenget» Torarin sortalde det, og ho
sagde, at dei hadde ittkje leitat rettetter Odd, «og
eg vil, at de skal sntt eingong til, og eg vil vera
nted dnkk, og det nyttar inkjeaa sigla med ei Bjer-
kebuske, naar ein skal til Katla." Dermed snndde
dei. Gjeirrid hadde ei blaa Kaapapaa seg. Daa
dei saag Ferdi fraa Holt, fortalde dei til Katla,
at novar dei fjortatt ihop og ei i fargad lltaapa
Daa sagde Flatlm «Er no det Trollet Gjeirrid
komet·? Daa kann det inkje nvtta berre med Sim-
kvet«vittgar." Dtttt reis ho npp sraa Pallett og tok
av Pnta, sont ho sat paa, og det« var det eiit Lemm
under, og Pallen var innhol, og der let bo Odd
gjoyttttt seg og lagde Lennnen og Pttttt paa og sette
seg ovanpaa og sagde, at ho var so nndarleg i
Hagen. Daa Arnkel og hine koin inn i Stova,
oats det ingen, som helsad. Gjeirrid kasta av seg
Kaapa og gjekk til Katla og tok ein Sekk av Kob-
be-Skintt, sont ho hadde havt med seg, og hadde
den yvet— Hovndet paa Katla, og sidatt batt hine
attsor nedantil. Dtta bad Gjeitstsid, at dei skulde
brjottt upp Pallen, og daa fann dei Odd og batt
han. Dermed sor dei inn til Bulandshovde med
dei; og der vart Odd hengd. Daa han spaun i
Galgen, sagde Amkel til han: «Jlt nyt dn no
av Moder di, kann henda og dtt eig ei laak Mo-
-«-»w.-·—·V——M -« —–-» « «— »·,.—–»-,-«.—.-»x.-—»—»«-»·.M–—«-UN» —«»«—»»»—-»».-—
der.» Dtta sagde Katla: "Visst er det, at hatt
inkje hev god Moder, men han nyt inlje ilt av
meg syr di eg vilde det; men det skulde eg ynskjtt,
at de alle nant ilt ao nteg,« og dermed fortalde ho
eit Skat«vestykke,·l,)o hadde gjort. «Du Arnkel,»
sagde ho, «kantt inkje njota ilt av Moder di, for
du hev ingi i Live, men det skulde eg ynskja, at
denne Spaadomen min vil slaa inn, at du nyt so
mykje verre av Fader din, enn Odd hev notet av
meg, sont du hev tneir aa missa enn han; og det
tenkjer eg Folk vil segjtt, snrr Endeit kjent, at dn
hev ein laak Fader-« Det-med steiuad dei Katla
ihel dets under Fjellet. «
Desse Tidenderne spurdest no ntnkring, og
ingen totte det var Skade i det.
Torat—in bandinkje Vot fyr dei, hatt hadde
drepet og saarat, daa han inkjehadde Raad til det.
Arnkel hjelpte han lil aa koma hver til Norig, og
Verntund var med han. Sidan sekk Snorre Gode
dømt Torarin fredlaus paa Torsnesting
Hausten etter fann dei Hestarne hans Torbjertc
Digte i Fjellet. Hestett hans Torarin haddejagat
Stodhesten hans Torbjorn utorHagen, og dei var
— den-de alle ibopk ..
Eit Aalvorsord "
til
»Vinstre.«
Um «Sverdrups Formueeforfatning« skriv
Hogreblttdet »Smaal. Amtstid." eit Stykkje, som
innebeld so ntykje aalvorleg Sanning til oss Vin-
strefoll, at nte trur nte gjet« retti aa prenta det
av, endaa me sjolvsagt ikkje held med Vladeti
ymist ad det, sont det segjerum Stterdrttp.«) Me
hev her- i Sanning ei «Skam« paa oss-, som nte
maa sjaa aa saa avsona, so sannt nte vil sortena
den mindste erdnad baade hjaa vaare eigne og
hjaa Motpartiet Det, som her er sagt nnt Vin-
stretitennerne i det l)eile, at dei er flnse i Ord og
Tale, men ttscetande, so snart det kjem til Osfet",
—— gjeld dessutan ikljts minst Mtntlntennerne. Eit
Parti vinn aldri korkje Vyrdnad eldett sann Magt,
naar det steller seg slik, og leet slikt sitja paa seg-
Stykket i —"Amtstidende« lyder so:
«— — Vi er fuldstændig enige med "V. G."
i, at det er en Skitttt, at en saa betydelig Mand-3
Navn sont Sverdrnps skal plettes af alt det Skri-
veri, sont nu i over 10 Aati bar paagaaetiBlade
as alle Farver ont dett Gjteldsl)t)rde under hvilkeit
hatt knuges til Trods for gjentagne Subskriptioner
og ganske betydelige Jadtasgter gjennem lange Aar-
rakkker Visselig er dette en Skam.
Men for hvem?
Først og sremst for ham selv, men det skal
vi ikke fæste os ved, thi det skal virkelikt være saa,
at han har paadraget sig dett betydeligste Del af
Cijceldett ved et Uheld i hans Sagfarerpraksis for
over 20 Aar siden. Med en betydelig Gjæld
flyttede han i sin Tid fra Lanrvik til Kristiauia,
O) At det soleids skulde vera ei »Skatn for Sverdrup
sjalv,«« at hatt erkomen i Skuld, det vil for alle, som
kjenner til Sali, vera det største Bas. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
