Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3edtahetmen.
6te Novemher 1880.
og der skal han have betalt svære Renter for er-
holdte Forstrcekninger. Dett, der selv aldrig har
været i den Slags ulykkelige Forholde»har let for
at dømme haardt. ·
Venftrepartiet skal dog ikke kunne fralcrgge sig
en stor Del af Stammen for at Hr- Sverdrups
Gjældsbhrde ikke er betalt. ’Siden over 10 Aar
tilbage har der gjentagende fra dette Parti været
udsendt Opfordringer til thskriptioner for Hr-
Sverdrup·.· Resultatet har dog ikke væretheldigere,
end at der endnu maa værre en betragtelig Slnmp
Gjæld tilbage, uagtet Gjælden aldrig skal have
været høiere end 60»000 Kru, hvilket visse-lig er
en meget ringe Stitri, naar et helt politisk Pirrti
indbydes til at samle den, det Par-ti der ellers med
Brisk og Bram paastaar sig at være det talrigste
i Landet og i Virkeligheden at vare næsten ens-
betvdende med det hele Viklgerfolk Ser Millioner
Ører har ikke Partiet kunnet samle sammen, uag-
tet der har været subskriberet i over ltl Aar, og
uagtet den første Snbskription stettedes kanskeikke
faa lidt af SlJtasnd, der maa regnes til Høire
Dette Faktunn at vort Venstreparti i hele 10 Aar
ikke har kunnet samle fattige ti(),()0() str. til sin
hethdeligste Mand for at- fri ham for en Illiasngde
Sorger og kl)dmhgelser ——— dette er til den største
Skiiitt for hele Sllcnsttepartiet og beviser i Virke-
ligheden, af hvilke Karle det er sammensat og for
hvilke Interesser, der kjæmpes· Raabe Hnrra for
Sverdrnp, prise ham som den første i Landet,
« drikke han-S Staal i Tide og Utide, —— ja, det
kan man, thi da faar man selv Punsch for· Pen-
gene og kommer letvindt fra fitt illnerkjendtlighed.
Men at forsage Punschen for med »«ti-1Igette at
bidrage til Hovdingens .ineders:4gave, det kan Bon-
degntteu lige saa lidt ude paa Landet, som visse
socialistiske Dandver i Hovedstaden for den Sags
Skt)ld tænker at forsage Levemaaden paa de bedste
kliestaurationer, thi »man maa jo leve som Men-
nesker,» som Jargonen lod under Arbeidermodet
i Sonnner. Og de mange rige Boitdet« i og uden-
for Storthinget, der bore til Partier, hvorfor have
ikke de af al siu Over-stod villet frigjore den Mands
Stillittg, til hvem de soregive at se. op og at om-
fatte med al mulig Hengivenhed —— ja, hvorfor?
Vort danske Frendefolk havdei J. A. lDansen
eit Mand udenfor Bondestandeu, der havde vist
denne —— saavel de store som de. smaa Bonder
— de. storste Tjenester og hvis Fortjenester af det
loustitutionelle Liv-3 Udvikling vel ikke engang hans
Modstandere i Litiet nn nægter ham i Graven.
Soiit Johan Sverdrup helt ud Polititer oanskjot-
tede han som denne sit private Stel og. levede
Litiet igjennem i de sørgeligste ekouomifke Forholde;
det er forøvrigt ikkik nogen norsk eller dansk Fore-
teelse, at store og smaa- Politikere ere daarlige
Ekonotner for egen ?)tegning. Ogsiici for st. A.
Hansen blev der snbskriberet Gang i Gang, men
aldrig nok. Ved hans Dod forst fik Offentligheden
tilstrækkelig Kjendskab til hans Livs Vidervirrdig-
heder, en Forstaaelse kas, hvorfor visse politiske
Venner ikke havde hjulpet tilstrækkeligt, eit Im-
staaelse ligesaa as de,-Slingringer, som denne
Polzitsiker ofte havde gjort. Det var andre, der
til forskjellige Tider havde Magten til atsige hattt:
Der skal Skahet staa,·—-,det skal dit gjøre og ’det
ikke. Det var bekvemmest for visse Folk at have
den populære Mand afhængig til lldforelseir af
deres Planer. Svræl, sagde de, og saa maatte
han jo sprælle, spille lllomedie lige indsi Dodeti.
Hvorfor rige norskeVeustrepolitikere ikke have
hjulpet Hr. Sverdrupi hans Viderværdigheder,
det ved ikkis vi. llimodfagt har det offentlig været
skrevet om hans Forhold til en af Bondehevdim
gerne og om de Vanskeligheder. dennes Bortgang
beredte ham. · ·— « -
Oiit J. A. Oansen har vi hørt sige, at han
engang i et politisk Gilde efter ·en Mængde mod-
tageu Virak af Taler og Sang fra politiske
Partifæller skal lige ovenpaa have knottet Nakverne
og ndtalte sin Lvst til at slaa dem i Ansigtet-
. Det mener vi, at Hr. Sverdrnp og kunde
have Luft til at gjore med sine Partifaslleu naar
der i Festtaler eller Venstrepresfens Spitlter iftem-
meg, Lovsange til hans Ære Thi hvad har den
Sannnensastning, som kaldes det norske Venstre,
gjort ham til?
far, rr der uogen,-der har Skam af, at .L)t«·
Sverdrnps ældre Tage ere trvkkede af Gjæld
sandelig er det Venstrepartiet selv. Med hvilke
eurovæiske Stormænd have vi ikke ofte nok seet
den norske Venstrepiesse sammenligneHr Sverdrup
Navne som Deak, (83arihaldi,Castellare, Brigth og
andre forslaar knapt. Tror Verdens Gatth at
et politisk Parti noget andet Stde i Verden vilde
tillade, at det-3 «Hovdiug« led under saadanne
forviklede For-holdes, som Hr. Zverdrnp har gjort
snart i th) Aar, naar tdnvdittxjeir omkrhovedet var
villig til at modtage Hjælp hvad Hr. Sverdrnp
har været Neppe noget andet Sted end i Norge
og Danmark, thi iSverige der er det nok en sikker
Saar at Partier i de sidste. Aar har forstaaet at
hjælpe eit af sine fuldt ud. Skulde det kunne
hænde noget andet Sted i hele Verden, at
Partier vilde taale flitt, som at der i et Bonde-
mvde sende-3 en Oat omkring til Fordi-l for Uov-
dingen, og at der af samme tages ind Ytt) —-
ikkiI Speciedaler, ikke lironer engang, men Ører,
« samlede hos- —tt·l Mands Jii, sligt har den Mand,
som «Verdeustd«3amj« anser som «den mest fortjente
Borger i vor Fritnkdstid»« og som vi sor vor ringe
Del gjerne vil kalde en meget hetvdelig:l.ll·and, -s-—-
sligt har den Mand maattet taale as sit Parti-
Det skammer sig ikke. Tkst undser sig saa lidt,
at det endog i «’Lterde·n«5 tvang« for« lklde Oktober
187t) lader behreide Hoirepartiet» at det intet gjør
»for at holde trykkende Sorger borte« fra ham.
Har man nogensinde for vort slig Tale?
Kanske var det dog klogt af Hoire al folge
Opfordrimjeu at overtage hvad Venstrr ikkr« har
magtet eller villet maate. Visselig var det ial-
fald klogt som ædelt handlet as liong Karl Johan,
da han hjalp Heiirik Wergelaud ud as Vanskelig-
heder, saa denne kunde uhindret af Sorger være
—- sig selv og ikke "Statshorgeren"s5 Nedakton
. Sverdrup kunde faa let undgaaet Bekvitn«inger,
skriver »«»Berdens (-33ang," "om han ikke havde været
saa selvstændig saa opofreude, saa trofast i den
gode Sags Tjeneste» Med andre Ord vil vel det
trge, at Hr. Sverdrnp kunde have faaet sin Gjæld
betalt og en betrygget Stilliirg« om han havde
villet svigte Partiet. Verdens Gang» skulde
skamme sig for at dehitere sligt, thi det er- en
Usorskammethed mod Hr. Sverdrnp at forudsætte
kllluligheden as. at nogen skulde have vovetat gjøre
ham deslige ·Tillittd· Hvem skulde det forøvrigt
have været i vort Land? J- Danmark har man
vel hørt, at den rige klltniisterchef Grev Frijs,
arrangerede lig af egen Kasse med J. Tll. Hanfen
da Grundlovsrevisionen skulde sort-tages, men i
Norge har ikke nogen Minister havt stort mere end
til eng Behov Intet Embede vilde kunne give
Hr. Sverdrup en betragtelig storrr Aarsindtcegt,
end han gjennemsnitlig har havt som Storthings-
repræsentant, Bankdirektor, Statsrevisotz Forti-
gelseskommissær, Sagforer og som Nedaktor af
Verdens Gatns." Otic den nfrerdige November-
forening, der ifølge Venstrehladene jo skal. have
godt om Kroner, har vi vistnok hert, at den har
kastet sine Øine paa visse Redaktorer eller Blade
af Venstriz men at den skulde have dristet sig til
at sende forlibte Øiekast til selve Hr. Zverdrnp»
det tror vi ikke, thi dens Bestvrelse ved visse-lig
altfor vel, at et saadant Frieri vilde være bleven
besvasret med en Kurv. Saci skulde vi derfor tro,
at "Verdens Gang«s citerede Or·d ktm er en Frase,
· og at Ldoirepartiet ikke har sorsogt paa at friste
Hr Sverdrup·
Oni »Verdens Gang« derimod havde sagt, at Hr-
Sverdrups Fattigdom i en Henseende er tilhans Ære,
saa skulde vi gjerne have givet ".V. G.« Medhold.
Ett Baukdirektor i hans triste Kaar-, og som har levet
isaadanne Kaar en lang Tid turde nemlig være en
ikke almindelig Foreteelse. For en Mand i hans
Stilling havdik det visselig kunnet gaa an at være
gjælds·rt og sorniuenvic Bt oev ogsaa, at Hr. Sit-erh-
rup er blevetr fristet. Da nemlig Bankhns et Vleichrø-
deri 1872 gjennem et af det afhcengigt Selskiib siskede
efter en norsk Jernbane-Koncession, og der spektl-
leredes paa Grntidlieggelsen af «Skandinavisk Bank»
(eredit mobiliet«), dels paa »Norsk Jernbanebank«
eller «Norsk Landtmmdsbank«, da gjaldt det om
at finde notahle Personligheder, der mod passende
Prooision eller Adgang til at tage Grunder-Præ-
mie vilde staa som Judbhdere ligeoverfor det thske
Publiknni, der vel væsentlig skulde tegne Aktierne
Iohiiir Sverdrnps Navn med Titel af Norges
Ztorthings Præfideiit og den norfke Stats Opho-
thekbanks Direktor vilde sammen med nogle andre
Personer-? Navne, der nok allerede vare vundne,
Eolnmba.
Korsikaiist Forteljing etter Prosver Merime«e.
(Framhald).
Det var so det gjekk iOrso av Falske Lite-
væl vart han sitjaude eit·Bil«; han var forviten
paa desfe Karanne, og kanu hende hadde han ikkje
nokott serleg Hng til aa haste heimatt helder. Han
sat og sauttala med desse tvo Menn, sont minst
hadde eit Mord paa Samvite sitt kvar.
Det Biles Kinnmeraten tala med Trso» lais
Vrandolaeeio framsor han Braud og Kjot Han
matstellte seg sjolti og gav sialIunden hans Part.
Hunden shnte han for Orso rinder Namne Visit-Fro;
det var ein merkjeleg Hund, sae han, med ei for-
nuderleg Naturgaave til aa kjenne einPolitimanu,
kor« forklasdd han var. Endeleg skar han eit Stok-
kje Braud og raa Skiiike aat Svsterdotter si.
«For eit fagert Viis, dette Slievarlivel« ropte
Teologen, daa han hadde ete notre Bitar. «Ftau
hende de freistar det ein Dag, Hr. della J)tebhia:
og de skal sjaa kor hhggjelegt det er, aa ikkje kjenne
nokon annan Herre emt sine eigne Lunnr." Likis
til no hadde Rovat«e11 tala italiensk, men no heldt
han fram paa fransk: «Korsita er ikijl notvovrrs
lag troysamt Land for ein ung Mai-tu; men for
ein Revarl dets er noko anna Kvinufolki er som
dei var galne etter oss. Slik som de ier meg
her, hev eg tri Kjasrastav ei i kvar vad. .. lig
er allestader henne hjaa meg sjolv. Disit eims er
Kona aat ein Politinnnni."
«De kann mange il)iaiil,« sanrso aalvorlegt.
«Naar rg talar fransk, so er det av di at
maximer debetur pneris 1s0retseiititi.«") Me er
samde nm det, Brandolaceio og eg, atSmaagjenta
vel-3 upp sedsamt og stikkelegt og heldseg paa rette
Veknsti."
«Naar ho gjeng inu i det fekstaude Aare,»
sae Morhroren aat Chilina, «’vil eg gifte ho godt
hurt. Czj hev alt set nt ein Manu aat ho."
«Crr det du, som vil fria for ho?" ·
«Det er greidt. Trnr de, at naar eg segjer
til ein Katsse her i Lande: Exi, Brando Savilli.
skulde gjerne sjaa, at Soii —Dokkar gifte seg med
Michelina Savelli, ——« trnr de daa, at den Man-
nen vilde gjeva tjnkke Dvro?"
»ij vilde ikkje raa’ han til det,» sa den
andre kllnvaretr «Fi—slagen min hev ei tung HaandJ’
»llm eg var ein Fark,« heldt Braudolaceio
sram, «hell ein aalmenueleg Ski1r11, so tnrvte eg
herre opn- Sekkein og det vilde rigua med Hund-
radsons-Stvkkje ned i han.»
’«T’et finst daa noko i Lokker-, som dreg disi
til srg.« meinte Orso«
»J·fi«ttje det Grand; men um eg vilde skrive
ks »Ein skal vera var mat-dsl Smaae« (itkje suatka uin
sttjggre Ting. fo Borni hehrrr deri
til eiit f)tiking. slik som sume brnkar: ««Eg treng
hundrad Franks»» fo vilde han haste med aa sende
meg dei. Men eg er ein Mann med Ære,
Lohtnant !«
,«.Veit de, della ?)tebhia," sa den Rovarem som
Brandolaccio kalla Pastoren, »veit de, ati dette
Lande med sin «truskyldige« Sed og Skikk finst
det endaa llslingar«» som dreg Vinning av den
Vyrdnadem Fribrevi vaare hev fkaffa »oss» thatt
peika paa Gjevirres og skriv Vekslar og forfalskar
Fjaandskrifti vaacm« .
»E«g veit det,« sa Or«so kvast, «men kvir for
Velslelt ?"
«Det er ti Maanadar sia," sa Rovaren, «al
eg gsetk og dreiv ned med Strandi ved Oreggir; so
kotii det eiit Bonde til meg; han tok Ltwa av seg,
so snart han saag meg, og ropa: "Aa, Or. Pa-
stor! idei tallar meg altid sos orsaka. gjev meg
Ztuuder Exj hev berre 55 F1«anks, men det er
sannsagt alt, som eg hev knnua skrapa ihop.» Eg
vart heiltupp som fjetra. Kva er drr segjet«, din
Slarvk .·-;") Franksksk — sae eg. «Eg tueinte (;:"),"
svara han, men 1()t), som de hevkravn det kauu eg
nmogeleg skaffe« lliva Slirg, din·Slarvl sae·eg·,
hev eg kravt ttm Franksk eg kjenner deg ikkje
eingong. So flidde han meg eitBrev» hellsnarare
ein tilsnlka Uapirlapp, og i den stod det,· at· han
var vaalagd aa leggja ned 10llFrks· paa einotad,
som vart uemnd, og gjorde han ikkje det, so skulde
Hun- hans verta uppbrenut og Buskapen dreven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
