Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1966 Mars 1881.
Fedraheimen.
39
ved Folkemengden er
leids skulde ”de løbende Udgifter til
de opererende Troppers Underhold samt
de tilfældige Udgifter, der opstaar ved
Krigsoperationerne, udredes af begge
Riger i Fællesskab i det Forhold, som
givet” (l5de
Grunnsetning). Likeins kravde Kom-
missjonen: ”I Norge bør tvende Kredi-
tiver stilles til Kongens Disposition til
Anvendelse ved extraordinære Tilfælde
efter samme Regler som nu er gjæl-
dende i Sverige” (lde Grunns.) Det
var i god Samanheng hermed, at Kom-
missjonen lagde al si Magt paa aa
gjera Lina so sterk som mogeleg.
Det var fulla mest lettvint aa faa den
skipad yver Grensa. Um Norig i Mil-
lomtidi var utan Verje hadde mindre
aa segja, ser det ut til. Sverike skulde
no vera ”Hovudlandet?, maa vita. Det
er denne Tanken fraa 1856, som meir
og mindre klaart kjem fram i alle
seinare Regjeringsforslag um Herskip-
naden, soleids ogsaa i det ”General-
stabschefens Organisationsforslag,” som
Regjeringi hev lagt fram for Storthin-
get. I dette gjeng dei ut fraa, at
Sverike vil faa Hovudaagangen fraa
Fienden, og at me difyr maa vera bune
paa aa verja oss der. Difyr lyt mei
Norig hava ei sterk og vel uppøvd
Lina, mén dinæst maa me ”til Forsvar
mod sekundære Angreb paa selve
Norge have et under Freden organise-
ret og veløvet Landeværn, som kan
bruges overalt inden Landets Grænser
og under visse Betingelser ogsaa uden-
for samme, og endelig et Lokalværn,
der dog væsentlig kun behøver at op-
sættes under Krig og blot behøver at
bruges inden det Distrikt, hvortil det
hører. At Landeværnet og Lokalvær-
net blot skal bruges indenfor de re-
spektive Grændser af Landet eller
Distriktet maa imidlertid ikke være
saaledes at forstaa, at disse Tropper
under et Felttog — saaledes som vor
Krigshistorie viser — skulde kunne
nægte at overskride disse Grændser,
thi trues Landet eller Distriktet af et
fiendtigt Angreb, maa dette kunne
mødes ogsaa udenfor Grændserne, naar
vedkommende Befalingsmand maatte
finde dette nødvendigt eller hensigts-
mæssigt, ligesom paa den anden Side
heller ikke en Fiendes Forfølgning
eller en Fiendes Observation i Almin-
delighed maa ophøre netop ved Lands-
grændsen.”
Difyr sett Regjermmgi fram eit For-|>
slag til Umbrigde i Grunnlogi $ 25.
- Forslaget hev ei Line-Her paa 20,709
marserande og 6.131 Depot- og Line-
soldatar i Landet. Til di kjem attpaa
10.000 Mann Landevern, som for største
Luten er Fotfolk i 10 Bataljonar.
Men daa Generalstabschefen gjorde
upp sitt Forslag, skriv Militærkomiteen,
”gjaldt den forrige Værnepligtslov med
Inddeling i Linje og Reserve som tvende
Paralelklasser, hvoraf Linjen hvert Aar
optog et bestemt Antal (omtrent 2500
Mand) medens Reserven erholdt det
overskydende Tal. I Forslaget fastholdt
Generalstabschefen det samme Prinsip
om en begrændset Tilgang til Linjen,
kun øgede han den aarlige Rekruttil- |-
gang til Linjen saaledes at den frem-
tidigen skulde udgjøre 5400 Mand,
hvoraf 4800 skulde tildeles Infanteriet.
Forslaget er, uagtet den ved Loven af
1816 indførte almindelige og lige Vær-
nepligt bibeholdt uforandret i alt væ-
sentligt. Kadrene formenes, uagtet
Forandringen i Værnepligtsloven, til-
strekkelig for Behovet.
Komiteen syner no, at Regjeringi
hev reknat den aarlege Rekrutmengdi
alt for laagt, og freistar aa faa fram
det Bilætet, Heren vil gjeva etter detta
Herskipnadsforslaget, naar Rekrut-
mengdi vert 8000 Mann, naar den aar-
lege Minking reiknast til 2*/, av Hun-
drad og naar ein held den no-gjeldande
Vernepliktslogi ubrigd med 7 Aars-
klassar i Lina og 3 i Landevernet,
soleids som Forslaget gjeng ut paa.
Komiteen fær ut, at det daa vil verta
34,000 Mann, som ikkje vil faa Befa-
lingsmenn nemlig 8000 Rekrutar, 16800
Lina og 9200 Landevern. Dersom ein
reiknar ein urimeleg Avgang paa Mann-
skap, vil ein likevæl hava 20,000 Mann
som ein Åttpaa-Sleng utan Nytte for
Forsvaret. Dei er soleids dømde til
Yrkesløyse i Faarens Stund, og dei
Pengarne, som er gjengne med til deira
Upplæring, er kastad burt til inkjes.
Landevernet kjem til aa utgjera 10
Bataljonar Infanteri berre, utan Kano-
nur, utan Hestfolk eller Ingeniørar
elder Depotavdeilingar. Landevernet
maa sjølv verta Depotstyrken for Lina.
I Krigstid vert Landevernet paa denne
Maaten ikkje ”mobilt”. Det kann ikkje
brukast mot Fienden. Endaa det vert
kravt. at Landevernet skal vera godt
upplært, fær det ingen Eksis, og Lo-
kalvernet (Landstormen) som etter For-
slaget saman med Landevernet skulde
kunna nyttast utanfor Riksgrensa fær
ingen Skipnad. Det er som i 1856
Lina, som er kjæraste Barnet.
Likevæl segjer Regjeringi um detta
Forslaget, at det ”danner et saa helstøbt
Arbeide, at man ikke uden Skade for
det hele kan foretage nogen væsentlig
Forandring i nogen af dets enkelte
Dele”.
Konstitusjonskomiteen
er ferdig med Innstillingi um Brig-
dingar i Storthingsreglementet. Fleir-
talet fyreslær, at $$ 50, 38, 39, 40 og
41 skal lyda soleids:
$ 30. Statsministrene og Statsraa-
derne have, naar de deltage i Storthin-|89
gets eller dets Afdelingers Forhandlin-
ger, Ret til at forlange Ordet i Lighed
med Forsamlingens Medlemmer og for-
Övrigt at iagttage Forretningsordenens
Forskrifter. 5)
38. De i Grundlovens $ 75 an-
förte Sager foredrages og afgjøres i det
samlede Storthing, mdr Undtagelse af
det i første Del af Bogstav a Høne
"at give og ophæve Tove hvyormed
forholdes efter Grundløvens: $ 76 og
fölgende, samt af de under Bogstav B
og h næyvnte Rettigheder, der kari udø-
ves baade af det elo Storthing og
af Odelsthinget særskilt.
$ 59. Naar Storthing eller Odels-
thing anser det fornødent, at nogen
Gfer Grundlovens $ $ 75 bh ndktaldes til
Möde, skal vedkommende Things Præ-
Gen: foranstalte Indkaldelsen med pas-
sende Varsel.
I Indkaldelsen bliver
at angive den
3 Konow vil hava tillagt: ”Saafremt de
derom fremsætter Begjering, skal de
uafhængigt af Indskrivningsordenen er-
holde Ordet fremfor nogen anden”.
eller de Sager, hvorom Thinget önsker
at modtage Forklaringer.
$ 40. De Spörgsmaal, hvorom Op-
lysninger attraaes, bliver efter vedkom-
mende Things Beslutning af Præsiden-
ten at forelægge den indkaldte ved
Mödet.
Under Mødet kan enhver Repræsen-
tant stille Spørgsmaal for at æske nær-
mere Forklaring angaaende den Sag,
der har foranlediget Indkaldelsen. Naar
en Repræsentant har stillet saadant
Spørgsmaal, har Præsidenten, uden fore-
gaaende Debat og forinden yderligere
Spörgsmaal af nogen anden kan stilles,
at undergive Thingets Votering, hvor-
vidt det bliver at forelægge den indkaldte.
Den inudkaldte kan ogsaa meddele
skriftlige Oplysninger, der vedlægges
Sagen.
Den nuværende $
retningsordenen.
Det er Steens og Sverdrups Forslag,
Alternativ I, som Komitefleirtalet med
nokre Smaabrigder legg fram for
Thinget.
Naar dette Forslaget vert vedteket
— og her hev nok ikkje Kongen Veto!
—, so vil Storthinget vera langt paa
Veg til aa kunna tvinga Ministrarne
til aa godkjenna Avgjerdi av de
Juni.
Aa merkja er: at heile Komiteen,
Aschehoug med, godkjenner, at For-
slaget er fullt ut grunnlog-rett.
41 udgaar at KFor-
(Innsendt).
Laake Karar
vil eg kalla alle dei, som læt seg velja
av Folket til Tillits-umbod, men so,
naar dei er valde, tilsideset Folkets
Meining for aa naa eigen Bate. Og
det hev so mange gjort. Folket valde
dei i den Meiningi, at dei skulde verja
og stydja dess Rett og gjera alt, som
kunde fremja dess Sak i alle Maatar,
men vart mang ein Gong stygt svikne
i si gode Tru. Dei, som godt og væl
var valde, brydde seg meir um aa
gjera seg umtykte av Autoritetarne og
svinga seg upp millom Storfolket enn
um aa gjera sin SAR mot Veljar-
folket.
Naar Folket vaknar og fær sjaa,
kor galet dei hev gjort med aa senda
slike upaalitelege Menn avstad, so prø-
ver det daa sidan aa kasta dei ut or
Umbodi, so fort det kann. Men sidan
gjeng desse Mennerne ikring, som
gamle tannlause Bikkjur, gretne og
vonde, og glefser ikring seg til alle
Kantar, av di at ingen Ting vil laga
seg for dei no som i deira Vælmagts-
dagar. Daa er dei mogne aat Novem-
berlaget. Men Folket — bryr seg ikkje
lenger um dei, 4.
Kristiania, den Ilte Mars.
Storthinget hadde Møte den 5te Mars
og tok daa ved (for det meste samrøy-
stes):
1) Innstilling fraa Hernemdi um Sam-
tykkje til aa makeskifta nokre Styk-
kje av Akershus Festning med eit
Grunnstykkje, som høyrer til Kri-
stiania.
2) Do. fraa same Nemndi um Budget
for "Søkadetkorpsets Fond”.
3) Do. fraa Budgetnemndi um Beviljin-
gar til ”Navigationsexamensvæsenet”
(12,500 Kr.), til NSjømannsskular
(17,000 Kr.), Observatorii i Bergen
og Trondheim (500 Kr. for kvart),
til den tekniske Skulen paa Karljo-
I Faatal i Landet med seg.
hansvern (6100 Kr.) og til Maski-
nistexamen (400 Kr.)
4) Do. fraa Vegnemndi um Beviljing
til Fremde av Jordbruket og Hus-
dyravlen. Det vart soleids beviljat:
I. Til Reiseutgifter for Landbruks-
direktøren, Løn og Reiseutgifter for
3 Landbruksingeniørar og + Aero-
nomar, Løn for ein Landbrukskemi-
ker og hendelege Utgifter 33,800
Kr,, derutav 1200 Kr. til Reisepen-
gar for Tenestmenn i Landbruks-
væsenet til eit Landbruksmøte i
Sverige 1881. II. Til Avdrag paa
Kjøpesummen for &Hesteavlssætri i
Sikilsdalen 11,800 Kr., idet Stor-
thinget samtykte, at Sætri og ein
tilliggjande Skogteig vert innkjøpte
for 22,000 Kr. (Vedteket mot 29
Røyster; Holm talde fraa aa kjøpa,
av finansielle Grunnar; men DL.
Smitt, Enge og Veum forsvarad
Innstillingi). — Til Drift av denne
Hesteavlsætri 900 Kr. Til Heste-
sjaa i Gudbrandsdalen 1200 Kr. Til
Fesjaa i Seljord 1400 Kr. Til He-
stesjaa i Kristiania 1200 Kr. Til
Hestesjaa i Sudre Bergenhus Amt
1000 Ka al Hestesjaa i Romsdals
Amt 1000 Kr. Til eit Hestesjaa nor-
danfjells paa Stjørdalshalsen 1200 Kr.
(Krogh vilde, at det skulde beviljast
600 Kr. til Utstelling i Nørdré
Trondheims Amt og 600 Kr. til Ut-
stelling i Sudre Amtet, mot at kvart
Amt lagde til likeso mykje. Enge
heldt paa ei Utstelling, sams for
baade Amt, og med Møtestad paa
Stjørdalshalsen; Jenssen likeso, men
med Møteplass i Troudbeim; J. Smitt
likeso, men til ymse Skift i Trond-
heim og paa Stjørdalshalsen. Inn-
stillingi vart samtykt mot 45. R.).
Til Fesjaa i Saudland 1000 Kr. Til
Prisdomarar inntil 3600 Kr. Til
ymse Utgifter 2800 Kr. Tilsaman
27,150 Kr. Dernest vart det bevil-
Fa ymse Summar til kvart Amt,
til Éandhusholdningssellskap, Land-
bruksskular, Amtsagronomar, Heste-
sjaa og Fesjaa, 0. m. mot at Amtet
elder Distriktet legg til likso mykje,
-— tilsaman 55, 860 Kr. IT. Endeleg:
samtykte Storthinget (med 53 mot
27 R.), at dei 34000 Kr., som var
beviljade for Budgetaaret 1877—78
til Innkjøp av Cheviotsaud fraa Skott-
land, men som ikkje var brukte,
kunde takast til aa kjøpa inn Saud
fraa Sverig, mest av Cheviotslaget.
(Mindretalet var for eit Forslag av
Rinde um, at Beviljingi no skulde
dragast inn i Statskassa).
250 Novembermenn (Morgbl. tek Mun-
nen full og segjer ”henimod 300”) fraa
Akerhus og Kristiania hadde politiskt
Möte paae Lilleströmmen um Onsdagen.
Cand. jur. Gulbransen heldt eit langt
Foredrag: og sagde, at me plent maatte
hava absolut Veto, for hellest vart Kon-
gen ikkje lenger ”Konge av Guds Naade”,
men ”Konge av Størthingets Naade”,
Og daa vilde Kongemagti verta avteki,
— det var ei av gjord Sak.
— Hr. Gulbransen held altso med
N. q. Sørenssen og andre Fristatsmenn
1, at Kongedömet berre hev eit litet
At Kongen
skal maatta höyra det av sine eigne—!
Gulbrandsen vilde hava ein svært
sterk Resolution”: at 9de Juni- Vedtaket
inneheldt ”en Overskridelse af Storthin-
gets og en Krænkelse af Kongens grund-
lovmæssige Ret"(!); men han laut
slaa av so vidt, at det berre skulde heita:
”efter Forsamlingens (250 Akerhuskak-
sars) Formening kan Grundloven ikke
forandres uden begge Statsmagters Sami -
tykke.”
Sakförar Ring, som var
stiftad Novemberlaget, talad godt og
djervt mot det absolute Veto, og mot,
at Novemberlaget skulde vera ei”sjølv-
stendig Statsmagt”, som skulde setja seg
upp imot Storthinget og döma dess Av-
gjerder aa vera neyldige. ”Storthingets
med og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
