Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Fedraheimen.
2dre Juli 1881.
Til dette Resultat
sorpost. var jeg
kommen, allerede før denne Sag var
bragt under Behandling i Thinget; men
Behandlingen her HR gjort mig ganske
fast bestemt i saa Henseende, og det
skriver sig fra Forslagsstillerens Ytrin-
ger. Hr. Årctander udtalte sig saa, at
der ingensomhelst Fare er ved at gaa
med paa denne Beslutning; thi derved
foregriber man Ingenting, man udtaler
ad at der kan udbetales en saadan
extraordinær Gage til Hr. Ross, men
"Universitetet vil komme til at blive hørt
om hans Ansættelse inden Postens Be-
sættelse, saaat Universitetets Vedkom-
mende vil faa fuld Anledning til at
ytre sig; men saa sagde han rigtignok
— og det maatte vel siges for at frem-
stille Sagen i sin rette Skikkelse — at
det var ledsaget af en stærk Anbefaling
fra Storthingets Side for Hr. Ross. Men
allerede for at kunne være med i en
saadan stærk Anbefaling af Hr. Ross,
maatte jeg have stærkere Vidnesbyrd,
end der efter min Mening foreligger.
Naar det kommer til Stykket, har imid-
lertid Forslagsstilleren lagt noget ganske
Andet ind i Forslaget. Jeg har hos
Storthingets Hurtigskrivere skaffet mig
et Referat af den ærede Forslagsstillers
Ytringer. + Han sagde: ”Naar Stor-
thinget i Kraft af den Opinion, som det
har dannet sig, ønsker, at et Arbeide
af denne Art skal betroes en Mand, tin-
der, at dette er nyttigt, tror, at det
svarer til vort Tarv, og at det hele
Land vil høste Frugter deraf, saavel
hvad angaar de høiere som de lavere
Klasser, saa mener jeg, at Storthinget
er den sidste Instans, og at derover bør
fra Universitetets Side ikke engang
nogen Kritik føres. lalfald indrømmer
jeg ikke Universitetet nogen Ret til at
føre den paa en saadan Maade, at der
derved lægges nogen Hindring iveien
for Valget af den Mand, til hvem Stor-
thinget vil betro Hvervet”. Dette er
Ytringer af den Beskaffenhed, at selv
om jeg var kommen her med den Tanke,
at jeg kunde gaa ind paa den foreslaa-
ede Beslutning, saa vilde jeg have vote-
ret mod den. Thi det er en ny Mund-
kurv, som nu herfra Storthinget skal
lægges paa Universitetet. I disse Ytrin-
ger ligger, at naar Universitetet efter
FEmbedspligt skal udtale sig om, hvor-
vidt den Mand, som Storthinget har
udpeget, er dygtig til den Gjerning,
der er Spørgsmaal om at betro ham,
saa skal det holde sin Mnnd, saa skal
det ikke have Lov til at udtale sin
Overbevisning, men blindt hen føie sig
efter Storthingets Mening. Jeg. har
oftere havt Anledning til ber at sige,
at jeg er Storthinget taknemmelig for
den Liberalitet, det har udvist mod
Universitetet, og det er en Følelse, som
aldrig skal forsvinde af mit Bryst; det
er en Følelse, som er saa stærkt ind-
prentet hos mig, at mangen Gang i
Mismodets Timer, uaar jeg har seet med
Bekymring paa Storthingets Beslutnin-
ger, er jeg altid vendt tilbage til dette:
Storthinget har ligeoverfor Videnskaben,
ligeoverfor Sandhbeden, ligeoverfor Uni-
versitetet vist et sandant Sind, at jeg
aldrig tvivler om dets fulde Dygtighed
til at røgte sit høre Kald. Men dersom
Takken for Storthingets Liberalitet skal
bestaa deri, at Tr Vedkom-
mende skal tie stille, bøie sig for Stor-
thingets Mening, opgive sin Overhevis-
ning, ikke udtale, hvad der efter deres
Mening tjener Videnskaben og Fedre-
landet bedst, saa betakker jeg mig for
Liberaliteten, saa siger jer: det kan
Universitetet ikke gjøre uden at svigte
sin Pligt og sin Opgave, uden at paa-
tage sig et Ansvar for Samtid og Bfter-
tid, paa hvilket jeg ikke vil være med.
(Meir).
Kristiania, den lste Juli.
Staaket i Drammen var nokot med
det leidaste, som hev hendt her i Lan-
det. Ikkje just i seg sjølv. At ein
Arbeidar segjer: *no vil eg ikkje ar-
beida lenger for den Løni* det er
ikkje verre enn naar Kjøpmannen
segjer: *no vil eg ikkje selja lenger
til den Prisen, — eg legg paa!* Ja
Arbeidarens Krav hev for det meste
større Grunn; for naar han kjem
med slikt, so er det væl sjeldan for
aa gjera ”busmess” elder *slaa Pen-
gar,* men for det meste reiut og beint
for aa kunna liva
«Staaket* i Drammen kunde altso
voret likso rimelegt og ikkje ført til
verre Utslag enn slike Arbeidsstans-
ningar plar gjera. Dei Kravi, Dram-
mensarbeidararne sette upp, var ikkje
urimelege, er det sagt. Dei kravde
ikkje meir enn sume Arbeidarar der
burte alt hadde fengjet. Og um det
kunde dei hellest ha forhandlat med
Arbeidsherrarne. Men Ulukka var,
at Arbeidararne foor ikkje fram som
dei skulde. Dei kunde ikkje skikkeleg
styra seg, Istadenfor at dei skulde
ha voret sitt eiget Politi og agtat væl
paa, at ingen av der fekk gjera nokot
galet, so vart *Streiken* til Staak
med Steinkasting og Uleven — mest
som desse *Kampe-Slagi* her inne —,
og so maatte Herfolket ut, og Enden
vart den, at dei stakkars arme Arbeids-
folki fekk heite Bly-Kulur istadenfor
Braud, so at dette Staaket endaa kom
til aa kosta Folkeliv. Slikt hev ikkje
hendt i dette Landet sidan 1814.
Det er eit aalmennt Ord, at det
er Politiet, som hev verste Skuldi, av
di det ikkje kunde greida ei slik Sak
paa skikkeleg Maate. For det er nok
nokot annat aa klara slikt eit Uppstyr
enn åa gaa og sjangla paa Gata og
draga ein full Syndar paa Raadstova
av og til, slik som Politiet her i Lan-
det hev aa gjera til daglegt Bruk. —
Vaarherre veit kor det skal gaa her
i Landet. dersom her nokon Gong
vert Storstaak etter europæisk Mynster!
Daa fekk Ein væl fyrst arrestera Poli-
tiet, for at ikkje det skulde gjera
nokot Ugagn, og so sidan — ja, sidan
so fekk Ein sjaa !—
So var der og slikt eit godt Vit
og slik ein Umtanke hjaa Militærau-
toritetarne vaare. Daa Politiet i Dram-
men bad um Soldathjelp, so skulde
det vel voret sendt Hestfolk der ned,
som vanlegt er i slike Tilfelle; for det
er dei ridande Soldatarne, som best
kann faa ein galen Folkehop ifraa
einannan utan aa slaa Folk ihel. Men
i dette Tilfellet vart Hestfolket ikkje
sendt. Og det er dei. som vil vita,
at Grunnen til dette var den, at *Offi-
serernes Rideklub* hadde Bruk for
Hestfolket paa Etterstad um Sundagen,
av di dei skulde halda Kappkjøyring
der, og Hestfolket maatte til for aa
halda Kjøyrebanen klaar og open. —
So fekk det helder vaaga seg, um det
skulde verta einkvar Arbeidaren skoten
elder skamstukken i Drammen! — Um
dette er so, so vil det ikkje vera reint
ulikt vaare *sanne Arbeidstolk.*
Heile Soga er leid og stusleg. Det,
som tettpaa er det verste, det er, at
no skal alle desse Armingarne, som
vart sette fast i denne Tidi, under
«Tiltale,* og den kjem væl til aa vara
mest æreleg, slikt som vort Rettsvæ-
sen er. Men dei, som liver so lengje
som til det fell Dom i Saki, — dei
kjem væl til aa slita Resten av sine
Dagar paa Stader, som i Grunnen
ikkje er bygde for skikkelegt Folk,
som kavad for sitt daglege Braud! —
Samfundsordenen krev det.
Det einaste, Ein kann trøysta seg
med er, at ialfall nokre av dei Bruki
1 Drammen, som lønte sine Folk alt-
for aarlegt, hev sett Arbeidslønerne
sine upp. Maatte so det, som no hev
hendt. læra Folk aa stella seg betre!
Maatte det læra Arbeidsherrerne aa
forstaa, at dei er Brotsmenn, naar
dei læt sine Arbeidsfolk slita for ei
Løn, som ikkje svarar til Arbeidet!
Og maatte Arbeidararne læra aa halda
seg ifraa alle Valdsverk, naar dei frei-
star paa aa kava fram sin Rett!
— I Fredrikstad hev det og voret
Arbeidsstans ved eit Par Bruk. Men
der gjekk det rolegare og betre. og
Arbeidslønerne vart uppsette.
Politiske Folkemøte kjem meir og
meir i Bruk og vert meir og meir
søkte. Dei er og svært gagnlege til
aa spreida politisk Upplysning og
Samhug for aalmenne Spursmaal um-
kring i Landet.
Paa Hamar innbaud November-
menn til Møtet og prøvde — er det
sagt — med smaa Kunster aa halda
Vinstremennerne ute, endaa dei ikkje
hadde merkt Møtet som Partimøte.
Vinstre møtte no upp. kor som var,
og Novembermennerne fekk ingen *Re-
solusjon* fram, ja laag under i sjølve
Ordskiftet. Paa Lillestrømmen var
stort Vinstre-Møte. Stor Mengd av
Folk; Foredrag av fleire gode Vinstre-
menn — Bjørnson. Berner, Vullum, Die-
set o. fl. — som vart mottekne med
stort Samtykke. Bjørnsons Tale um
Unionsgreida og um Høgre og Norsk-
domen, var baade kraftig og forsonleg
og gjorde svært godt; mange Høgre-
menn og hev vortet glade i den.
Til den kongelege Militærkommissionen
kravde Regjeringi 8000 Kr., som me veit;
Storthinget svarad naturlegvis Nei. Til
”uforudseede (!) Kommissioner” kravde
Regjeringi og Pengar: Storthinget gjorde
sin Skyldnad og sagde Nei. —
Selmers Regjering fær meir og meir
kjenna, at det ikkje er nokon Moroleik
aa føra Krig med sitt Folks Storthing!
Negtingi av dei 50,000 til Krunprin-
sener eit Par svenske Høgreblad vonde
fyre; dei mest lesne sv nere Bladi (Gø-|n
feborgs Handelstidning, Fria Ordet og
Regjeringsbladet Dagens Nyheter) finn
derimot, at der ingenting er aa segja
paa Nordmennerne for dette, ialfall so
lengje dei hev ei slik et Dansk
”Morgenbiadet” gjer berre Narr av dei
Høgrebladi, som legg slikt overslegt Lag
paa dei 50,000 Krunurne liksom baade
Kongedømet og Unionen var botnat
paa dei.
I Danmark ser det ut til, at det vert
nytt Val endaa ein Gong til Folkethin-
get; for dei kann visst ikkje koma til
Semjing nm Finansloven. Styret og
Landstinget vil hava Tillegg til baade
store og smaa Em bættsløner, Folketinget
berre til dei smaae o. m.
Folkehøgskularne paa Sogetun og Von-
heim hev iaar for fyrste Gong fengje
Tilskot av Amts- og Rikskassa. Men
D. Sæter fekk ikkje noko i Sud-Trøn-
delagen.
Det franske Senatet hev sagt nei til
Forslaget um Listeval, som var umrødt
i Nr. 21. Det vert soleids ved det
gamle, at Landet vert skift i so mange
Valkrinsar som der er Tingmenn.
Rispue.
Presten (talar til Konfirmantarne um
Landsstyret og Folket): ”Det er jo ordnet
saa i Naturen, som til et Forbillede for os,
at én gaar foran som Herre, og Resten føl-
ger efter, saadan er det i Saueflokken, og
saadan er det i Myretuen, saa er det med
Kjøerne og saa med alt Kvæget; og derfor
skal ogsaa Menneskene følge sin Konge og
Regjering.”
(Fraa Vestlandet ved Martha.)
Fraa Trøndelagen vert det fortalt nm
ein annan Prest, som i desse Dagar hev
sendt ut Rekning paa Offer. Paa den Rek-
ningi hev han sett ein Merknad, som lyder
so: NB. Det anførte (2: det, som er upp-
sett paa Rekningi) er det lovbestemte, men
enhver faar betale meget mere, om han
saa synes.”
Lysingar
0. $. Hervin
gjev Upplysningar um amerikanske Umstø-
dur og Stell og sender Bøker og Kart fritt
til kvar ein som bed um dei og segjer ifraa
um Adressen sin. Adr: 0.8. Hervin North-
western Publishing Co. St. Paul, Minnesota.
Utflytjarar vil sjan, det løner seg aa hava
med meg aa gjera. (D. 6517.)
Skreddar J. SAN 580
bur i Kongens Gate Mo. 1
rad
Han gjer alt, som høyrer Skrea:
verket til, baade pent, sterkt og bi 916
Ip
pr)
— Fedraheime ;;
kjem ut i Kristiania. Han kostar . 5-et
om Fjordungaaret med Postpenga: se
Han kann tingast i Ekspeditionen, T’
5 å og paa alle Posthus.
Østlandsk Tidende &
er Landets billigste frisindede D.
2 Kr. 16 Øre for Kvartalet med er Dy
Gratis medfølger: Søren Jaabæk, en Le.
netsskildring af N. J. Sørensen.
Namfundet,
et politisk-likeralt Blad, som vil :
beide for almindelig Stemmeret, slu
delig Oplysning, F rihed og Fremskrid’
udkommer i Kristiania hver Tirsda
og Fredag fra 30te Januar 1880. Bla-
det ejes af et efter Planens Drøftelse
inden Kristiana —Arbejdersamfunds
Samtalelag stiftet Å ktieselskab og redi-
geres f. T. af -A. Hølaas. —Abonne-
mentet er bindende for et Fjerdingaar.
Det indeholder stadige Underretninger
om Resultaterne af Foreningsvirksom-
hed til Opnaaelse af fælles Formaal
og er særligt Organ for Arbejdersam-
fundene. Bladet betales forskudsvis
med 75 Øre Fjerdingaaret, hvortil kom-
mer Porto for Udenbyesboende 8 Øre.
Abonnenter i Kristiania betaler Bladet
maanedsvis med 30 Øre. Abonnement
tegnes ved alle Postanstalter og i Bla-
dets Expedition. Bestillinger kan ind-
sendes i ubetalte Breve. merkede ”Avis-
sag”, til ”Samfundets” Expedition, Ar-
beidersamfundets Gaard, Torvgaden.
Kristiania.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
