Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ar DEE då id
2dre Juli 1881. Fedraheimen. 103
De er paa rette Veg, gakk beint fram insinuere noget af nogen forkleinende ten ved den zoologiske Samling have hvormed en Universitetslærer, en Pro-
Art for Hr. Ross. Jeg tvivler ikke|Lønsforbedring, før man kan gaa tillfessor, fortrinsvis skal beskjæftige sig.
etter Nasa.*
Dei sagde ikkje eit einaste Ord
meir, og desse tvo Stutarne i Menne-
ske-Ham snudde seg kaldt og roleg,
daa dei hadde kopt so mykje dei vilde,
og tok paa med Arbeidet sitt att.
Strakst etter kom Israel inn i ein
liten By, som laag i Morgon-Svemnen
endaa. Han tittad inn gjenom Glaset
paa eit Gastgjevar-Hus, og der saag
han Merke etter Moroi, dei havde havt
Kvelden fyreaat, Tomflaskur og Pipur,
som var sloknad, og nokre var isund-
slegne. Han gjekk lenger og merkad
at ein Mann glodde fælt so nyfiket
etter han. Daa hugsad han paa, at
han hadde engelsk Matros-Bunad, og
det sveiv i han, at det var detta, som
hadde gjort Mannen so nyfiken. Han
skundad seg stad, og ein halv Fjor-
dung fraa Byen, paa eit einslegt Stelle,
møtte han ein gamal Veitegravar, som
heldt paa og sigailop under ei Hakka
og ein Spade, som han hadde paa
Aksli. Det var eit livande Bilæte paa
Armod og Møda og Naudardom. Israel
gjekk burt til den gamle Mannen og
baud seg til an byta Bunad med han,
og dei vart snart forlikte. Veitegra-
varen tok paa seg Matrosbunaden og |s
stakk dei tunne Lemerne sine inn i
den vide Broki og den vide Jakka.
Israel hadde paa seg si Armods-Uni-
form, eit godt Bilæte paa all den Li-
ding og Saknad, han skulde gaa 19je-
nom. Bunaden var berre Larvar og
Stykke med ymse Fargar. Paa Broki
var der eit stort Hol ved Kneet, paa
Lag som den halvopne Kjeften paa
ei Hund; der var ei stor Glipa paa
Hælmu, og 1 dei lange Ull-Hosurne. I
denim Bunaden saag Israel ut som ein
aa iursGubbe, for Motgangen tyngde
han, og det er Motgangen, som gjer
Manien gamal, anten han kjem i atten-
aar elder i aattetiaars Alderen. Den
nye Bunaden høvde godt med den
Framtidi som ventad paa han.
(Meir.)
Ei dansk-norsk Ordbok
vert meir og meir eit Livsens Krav
Fyr Lærarar vert det inkje greidt aa
hjølpa seg forutan ei slik Bok, skal dei
vett fylla dei Krav, som Logi no hev
sett, at dei skal bruke norskt Maal so
mykjet som mogelegt i Skulen. Og det
vert visst fleire og fleire ellest og, som
saknar ei slik Bok. Eg veit Folk, som
«hadde Hug aa setja yver eit og annat
paa Norsk, og som harmast yver, at ei
slik Ordbok inkje er aa faa. Fe bed
Ivar Aasen elder H. Ross tenkja paa
detta, elder kven annan, som magtar det.
Um ho inkje vart so stor og vælgjord,
fekk vera det sama; berre ein fekk ei
brukeleg Handbok. Sal
Ordskiftet i Storthinget
un: Professorlen til Hans Ross.
(Or ”Stortingstidende”.)
Arctander Det var kun et Par
Bemærkninger ligeoverfor den ærede
Repræsentant fra Fredriksstad. jeg vilde
gjøre. Jeg beklager meget, om Jeg
skulde have udtalt mig alder. at der
har ligget det i mine Ord, som den
ærede Ropræsentant følte sig saaret ved.
Det var slet ikke min Tanke paa nogen
Maade at udtale, at han havde villet
paa for hans Vedkommende, at han kun
har Syn ligeoverfor Sagen, at tvyertimod
hans Hensyn til Personen har gjort hans
Stilling i denne Sag saa meget vanske-
ligere. Jeg tvivler slet ikke paa, at
han fuldt vurderer ham efter det nøie
Kjendskab og de beslægtede Studier og
Beskjæftigelser, som den ærede Repræ-
sentant har drevet. Men saa vil jeg
tage den ærede Repræsentants Udtalel-
ser, omtrent samtlige, til Indtægt for
Pluraliteten. Den ærede Repræsentant
akcentuerede, hvor liden Uoverensstem-
melse der er mellem hans og vor Op-
fatning. Det har ogsaa været mit Ind-
tryk fra først av, o g jeg søgte at udtale
det i mit forrige Foredrag. Det bliver
dog tilsidst ikke andet end Navnet ”Pro-
fessor” eller ”Stipendiat.” Jeg tror, den
ærede Repræsentant vilde være villig
til, om det forlangtes, at gaa til det
samme Beløb:; saa forstod jeg ham tiu-
ligere. Men hvad bliver saa egentlig
Betydningen af dette” For mig staar
det saa, at Betydningen er den, at denne
Mand ikke skal aabnes Adgang, selv om
Universitetets Vedkommende maatte øn-
ske det, selv om Alle, der har med
Sagen at. bestille, ønskede det, saa skal
der ikke aabnes ham Adgang til at holde
Forelæsninger ved Universitetet — der-
til er der for Stipendiater ialføld kun
en meget begrænset Adgang. Det staar
for mig, som det er deri, Forskjellen
stikker, og det, synes mig, netop taler
for Pieraiteune Forslag, at stille Be-
vilgningen saaledes, at naar Universite-
tets Vedkommende har truffet de for-
nødne Forberedelser for denne NSåavs
Ordning, kan han fuldt ud virke gjen-
nem Forelæsninger som de andre Uni-
versitetslærere. Jeg vilikke misforstaaes
derhen, at Stipendiater som Stipendiater
er aldeles afskamrne Adgang til at holde
Forelæsninger. Det er almindeligt, at
Stipendiater læser enkelte Timer; men
for «dem er. Forelæsninger i Regelen
ialfald en ren Bisag. 1 den ærede Kri-
stianiarepræsentants Udtalelser var der
for mig, som 1 Anledning af denne Sag |?
har gjennemlæst tidligere Storthingsfor-
handlinger i lignende. Tilfælde, en stærk
Gjenklang af en anden Kristianiarepræ
sentants Udtalelser, som stadig opfroie
mod disse Bevilgninger, naar de var
foreslaaede i Komiteen og her i Salen.
Han — Assesssor Løvenskiold — argu-
menterede paa samme Grund og af
samme Hensyn som er gjort gjældende
af den ærede Repræsentant fra Kvistia-
nia nu. Men han mødtes paa den kraf-
tigste og efter mim Mening mest gjen-
drivende Maade af sin Medrepræsentant
fra Hovedstaden, saa vi, tror jeg, ikke
behøver videre at opholde os ved denne
Side af Sagen, ved denne Udtalelse af,
at der her skulde være Tale om, at
Storthinget vilde pgribe ind i Rettighe-
der, som tilkommer andre Myndigheder.
Jeg skal blot henvise Forsamlingen til
Storthingstidenden for 1874, Side 852
fle.; der vil findes en Meningsvexling
imellem Repræsentanten Løvenskiold og
Repræsentanten Aschehoug. —Derimod
kan jeg nok være enig i meget af, hvad
den samme ærede Repræsentant udtalte
om, hvorledes Ledelsen af disse Studier
bør lægges. Men heller ikke deri er
nogen Grund til at stemme mod det
foreslaaede Professorat, da jeg har faaet
det bestemte Indtryk for mit Vedkom-
mende af de Forelæggelser, vi har for
os, at Hr. Ross netop er Manden til at
ægge sin videnskabelige Virksomhed
paa den Maade, som Hr. Rigsarkivaren
antydede. Saa har det været anført af
den samme ærede Repræsentant, Hr.
Præsident, at det var en Grund mod
at bevilge et Professorat, som Universi-
tetet ikke udtrykkelig havde forlangt,
det, at der var Krav fra Universitetets
Side, som iaar ikke var imødekomne.
Det ser altsaa ud, som om det skulde
være Vilkaaret, at først skal Præparan-
Oprettelse af et Professorat, — det er
jo et af de Krav fra Universitetet, som
der er gjort mest Væsen af ikke er
imødekommet. dJeg tror ikke, denne
’Argumentation er ment alvorlig paa den
Maade, men for mie hørtes det saa.
For min Part kan jeg ikke være med
paa at gjøre nogen Tilføielse til Kon-
klusionen som antydet af den ærede
Repræsentant fra Kristiania. Jeg har
det Haab for mit Vedkommende, at
Universitetet vil imødekomme Storthin-
gets Ønske her; sker det ikke, vil føl-
gelig Storthinget kunne rette paa det
ved senere Bevilening til Hr. Ross.
Flor: Der har i de senere Aar
været foreslaaet oprettet flere nye Pro-
fessorater ved Universitetet. Jeg har
havt den Ære som Medlem af Forsam-
lingen at deltage i Voteringen over et,
nemlig et extraordinært Professorat i
Botanik. Jeg voterede mod Postens
Oprettelse, væsentlig ledet af den Be-
tragtning, at vi ikke havde Raad til
hvert Aar at oprette nye Professorater.
Det Professorat, hvorom der her tales,
synes mig imidlertid at have en beret-
tiget Plads ved Universitet, ikke som
extraordinært, men som ordinært. dJeg
tror nemlig, at der her er Ting oppe,
som man bør samle sig om saa enstem-
mig som muligt. Jeg kan saaledes ikke
være enig med Komiteens Pluralitet
deri, at Gagen alene bør bevilses for
Kand. theol Ross, forsaavidt han ndnærv-
nes til extraordinær Professor ved Uni-
versitetet. Jeg tror, at Storthinget her
er inde paa Ting, hvor det ikke kan
siges at bevæge sig paa sine egne Ene-
mærker. For at faa et Voteringsthema
vil jeg tillade mig at fremsætte saadant
Forslag: ”Som aarlig Gage til en Pro-
fessor ved Universitetet i norsk Sprog-
videnskab (deri norske Bygdemaal og
Oldnorsk) bevilges Kr. 4,500”
Aschehoug: Storthinget har, saa-
vidt jeg ved, tre Gange før af egen
Drift bevilget extraordinære Professor-
gager til navngiyne Mænd. Første
Gang var det til Professor, senere Stats-
raad Broch, saa til nuværende Professor
i Historie, Sars. og dernæst til Protes-
sor i Mathematik, Lie, I Behandlingen
og Afvjørelsen af de to siste Sager har
jeg deltaget, og jeg har begge Gange
stemt for de fremkomme Forslag, idet
jeg følte mig overbevist om, at de Mænd
var i Besiddelse ikke alene af sædvan-
lige Kvalifikationer til en Professorpost,
men ogsaa af fremragende Kvalifikatio-
ner. Det er sandt, at jeg dengang
paaberaabte mig den store Liberalitet,
som Storthinget altid havde vist lige-
overfor Universitetet, og at jeg udialte,
at jeg holdt mig overbevist om, at Uni-
versitetet med Taknemmelighed vilde
modtage disse Poster. Men deraf følger
naturligvis ikke, at jeg skal være for-
pligtet til at stemme for hvilkensomhelst
extraordinær Professorgage, som bliver
foreslaaet her i Storthinget; det ligger
ikke i Konsekvensen af, hvad jeg har
gjort, og dersom jeg havde tenkt mie
Muligheden af, at jeg skulde binde mig
paa en saadan Maade, vilde jeg ikke
have været med. Jeg maa altsaa, naar
jeg her skal afojøre, hvorledes jeg vil
stemme, tage Hensyn til dette Spørgs-
maal, om Hr. Ross’s videnskabelige Præ-
stationer kvalificerer ham til en extra-
ordinær Professorpost paa samme Maade
som de tidligere paa denne Maade
udnævnte Professorer. Jeg vil ikke
afgive nogen Dom om Hr. Ross’s Kva-
lifikationer 1 saa Henseende; det kan
gjerne være muligt, at han kan blive
en dygtig Professor: men derom fore-
ligger der efter min Mening ikke til-
strækkelige Vidnesbyrd. Thide viden-
skabelige Arbeider, soni Hr. Ross har
leveret, ere, saavidt jeg har hørt og
formaar at dømme, væsentlig kun Mate-
rialsamling, ikke Materialbehandling,
altsaa netop ikke det Slags Arheide,
I
Hr. Arctander sagde, at hans videnska-
belige Arbeider var meget omfattende.
Ja, det bestrider Ingen, og ikke jeg
heller. Og Hr. Sverdrup sagde, at der
ikke forelaa tilstrækkelige Data til at
nægte Hr. Ross Byne til selvsændig
videnskabelig Behandling af de Materi-
alier, han har samlet. Efter min Mening
maa man kræve noget mere. Man kan
ikke lade sig nøle med, at han ikke
har vist sig uduelig, men man maa
kræve virkelig positive Duelighedsbevis,
og derfor anser jeg det i dette Tilfælde
for at være urigtigt at forbigaa Univer-
sitetet. I dette Tilfælde bør man, tror
øla tan Ger
jeg, forinden man bevilger nogen Gage,
have en Udtalelse fra de sagkyndige
Autoriteter. Thi alle disse Vidnesbyrd,
som staa anførte i Komiteindstillingen
og som ere oplæste, ere givne ham for
at sætte ham istand til at samle Mate-
rialier; det er den Opgave, han har sat
sig selv og til bvilket Øiemed man gav
ham Understøttelse og gav ham Amnbe-
falinger. Ingen kan benægte, at en
Mand kan "være duelig til at samle
Materialier uden at være i Besiddelse af
tilstrækkelig Duelighed til at undergive
dem en streng videnskabelig Behandling.
Her er talt, som om Hr. Ross var Uni-
versitetsstipendiat; men det er han ikke.
Han har aldrig nogensinde staaet i anden
Forbindelse med Universitetet, end at
han bar underkastet sig Examiner der.
Men alle de, som tidligere efter Initia-
tiv fra Storthinget har faact extraordi-
nær Professorgage, havde ikke alene
leveret literært Arbeide, men de havde
ogsaa i flere Aar været Universitetssti-
pendiater, havde altsaa Universitetets
Stempel paa sig som lovende Videnskabs-
mænd, og havde — ialfald for de tven-
des Vedkommende kan jeg sige det med
Sikkerhed — holdt Forelæsninger. Det
er mig saundelig ikke behageligt at tage
Ordet mod denne Bevilgning; thi hvad
Gjenstanden angaar, erkjender jo Alle,
at det er et videnskabeligt Formaal af
saadan Betydning, at man gjør vel 1
at sørge for, at det bliver Gjenstand
for videnskabelig Behandling. Ov hvad
Hr. Ross angaar, har jeg den største
Høiagtelse for hans Interesse for Sagen
og hans Dygtighed til den Gjerning,
han hidtil har udført. Men min Mening:
er, at man slet ikke skal afejøre Sagen
denne Gang. dJeg vil ikke betragte
Tanken om at knytte Hr. Ross til Uni-
versitetet som afvist; men jeg vil kun
sige, at’da han ikke, saavidt jeg har
hørt og kan skjønne, har leveret nogen
streng videnskabelig Behandling af det
Stof, han har samlet, skal man oppebie
en Udtalelse fra de sagkyndige Autori-
teter. Hr. Arctander siger, at der her
blot er Spørgsmaal om Navnet, og om
man vilde give ham Understøttelse og
det endog en rigelig Understøttelse, saa
var det kun for at hindre ham fra Ad-
gangen til at holde Forelæsninger ved
Universitetet. Jeg skal gjøre opmærk-
som paa, at denne Adgang kan han
skaffe sig, hvad Øieblik han vil, nemlig
ved at tage Doktorgraden, og i hans
Stilling vilde jeg foretrække at skaffe
mig Adgangen paa denne Maade og at
have et Stipendium, fordi en extraordi-
nær Professor faar meget andet at
bestille end at holde Forelæsninger: han
kommer da til at deltage i alle Univer-
sitetets Gjøremaal, deriblandt ogsaa dets
Examina. Det er altsaa ikke blot en
Forskjel i Navnet. Meningen er ialfald
for mit Vedkommende slet ikke at ude-
lukke Hr. Ross fra Adgangen til at
holde Forelæsninger. Tvertimod, jeg
vil sige, at det er høist ønskeligt, om
han kom til at holde Forelæsninger,
saaledes at ban kunde prøve deri.
Jeg vil blive staaende ved Minoritetens
Forslag, og dersom Kollegiet og Hr.
Ross ønsker det, har jeg ikke noget
imod senere at være med paa at om-
danne dette Stipendium til en Profes-
s1O*
s1g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
