Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Fedraheimen.
6te August 1881.
bente Kirkestyrelsens Erklæring om
Sagen og navnlig om, hvilke Garantier
der i Tilfælde bør opstilles, for at en
korrekt Oversettelse af Bibelen paa det
norske Folkesprog kan være sikret.” Om
deri liggen nogen obligatorisk Indførelse
i Kirke og Skole, faar Enhver selv af-
gjøre.
Bonnevie: Det var ikke fra For-
slaget, jeg hentede det; men jeg tror at
erindre, at det blev nevnt om Overset-
telsens officielle Brug i Kirke og Skole
i Forslagsstillerens Præmisser.
Præsidenten: Af Hensyn til de
fremkomne Forslag, og jeg vil sige af
Hensyn til Sagens egen Stilling, vil jeg
hentille til Pluraliteten, om den ikke
vil finde sin Tanke udtrykt i denne
Form:
1) til Pastor Belsheim opføres til Ud-
givelse af literære Arbeider Kr. 1,000.
Dette er altsaa kun en Opførelse i
Henhold til Beslutningen ifjor. No. 2
med ny Intimation skulde da være saa-
lydende:
”For Budgetaaret 1881—82 bevilges
Pastor Belsheim til Prøveoversættelse”
etc., saaledes som i Pluralitetens Forslag.
Hektoen: Jeg har for mit Ved-
kommende ikke Noget imod at gaa over
til den Redaktion.
Lilleholt: Jeg har ikke Noget
imod at gaa over.
Berner; Det er det samme kun 1
en auden Form.
Hvamstad: Jeg gaar over til den
foreslaaede Redaktion.
J. Smitt: Jeg for min Del vil
ikke stemme hverken for Pluralitetens
eller Minoritetens Forslag, men maaske
for det af Sogneprest Sverdrup frem-
satte. Naar jeg stiller mig saaledes, er
det ingenlunde fordi jeg ikke har Sym-
pathi med Maalsagen. "Tvyertimod —
uagtet jeg er af den Formening, at
denne Bevægelse endda ikke har klaret
sig tilstrækkeligt, at dens ledende Mænd
ikke endnu har arbeidet sig sammen til
Enighed eller efter mit Begreb faaet
det rette Syn paa Maalet og de Midler,
hvorved det skal mnaaes, tror jeg dog,
at Maalsagen har havt sin store Beret-
tigelse, og at den ogsaa har wudrettet
meget godt og vil komme til at gjøre
det fremdeles, nemlig til at lede Sprog-
udviklingen i vort Land i et mere natio-
nalt Spor. Heller ikke kan jeg natur-
ligvis have Noget imod, at Bibelen
skulde blive oversat paa et Maal, der
laa Folkets nærmere, end det vi nu har.
Tvyertimod! Det er min Overbevisning,
at det maa være en Opgave for Kirken
altid at arbeide for at gjøre den Bibel-
oversættelse, man har, mere og mere
fuldkommen, ikke alene mere og mere
korrekt, men ogsaa at se til at faa den
paa et Sprog, som kan i fuldeste For-
stand være Folkets eget. Derpaa maa
man arbeide uafiadeligt, og derpaa viser
det sig ogsaa, at Slægterne stadig ar-
beide. Men jeg maa være enig med
Sverdrup i det, at jeg ikke tror, at
denne Sag nu er saaledes forberedt, at
man kan gaa ind paa den hverken efter
Pluralitetens eller Minoritetens Indstil-
ling. dJeg synes i det Hele taget, at
Forberedelserne er oyermaade svage. Det
er min Mening. Man peger paa Pastor
Belsheim som den Mand, der skal over-
sætte Bibelen eller foreløbig det nye
Testamente paa Folkesproget. Jeg har
noget Kjendskab til Pastor Belsheim
fra tidligere Dage, og jeg har ogsaa
truffet ham i de senere Åar, og jeg
kan med Sandhed afgive den Brklæring,
at jeg nærer de velvilligste Følelser for
ham, og de Gange, jeg har havt Anled-
ning til at støtte hans Sag baade uden-
for Storthinget og i Storthinget, har
jeg gjort det. Men jeg maa bekjende,
at jeg tror ikke, han er Manden til at
give os en ny Bibeloversættelse, og det
synes ogsaa at være klart udtalt her i
Dokumenterne, ja 1 Indstillingen selv.
Naar det siges, ”at han ikke har øvet
sig meget i at skrive Landsmaalet,”
forekommer det mig at være et Vid-
nesbyrd, som tilfulde beviser, at han
neppe er den Mand, som vi skulde ty
til. Jeg beder Forsamlingen betænke,
hvilken Opgave .det er at oversætte Bi-
belen. Det er en Opgave, som er den
største, der paaligger et Kirkesamfund.
Det er en Opgave, som de største Aan-
der i Folkene har arbeidet med, men
ikke magtet fuldkomment. Det er en
Opgave, som kræver ikke alene Kjend-
skab til Grundsproget, men ogsaa et
fuldkomment Kjendskab og et fuldstæn-
digt Herredømme over det Sprog, man
skal oversætte paa, — og saa kommer
man og byder os en Mand, som siger,
at han ikke er synderligt øvet i det!
Det forundrer mig i Sandhed, at de
Mænd, som har tilsagt ham sin Bistand,
har budt os dette. Ja, jeg maa tilstaa
det. Det er altsaa disse Mænd: Ross,
Ivar Aasen og Blix, som for min Tanke
fremstiller sig som dem, man skulde
holde sig til, og jeg skal heller ikke
nægte, at disse Mænd er i Besiddelse af
den Dvgtighed i flere Retninger, som
her kræves. Navnlig tror jeg, at Dr.
Blix er en Mand, som i mange Stykker
vil kunne gjøre store Ting til at løse
Opgaven paa en tilfredsstillende Maade.
Jeg tror det, uagtet jeg ikke har noget
nærmere Kjendskab til ham. Men den
Bistand, som disse skal yde er ikke nær-
mere bestemt. Der er ikke sagt, hvor
stor Del af Arbeidet de vil paatage sig,
saa jeg synes ikke, at den Garanti som
der bydes er saa synderlig stor, og
skal det gaa paa den Maade, at Over-
sættelsen flikkes sammen saaledes, at
Belsheim skriver et Udkast, og at disse
Mænd ser det igjennem og lapper paa
det, som de bedst kan, er det noget
misligt ligeoverfor et saadant Arbeide,
som vi her har for os. Det var den
Side af Sagen. Men dernæst vil jeg
sige, at jeg er meget tvilsom 1 et andet
Punkt, og det er et Hovedpunkt, nem-
lig: Hvad er det for et Maalføre, man
skal overføre Bibelen til” Jeg maa her
for det første fremhæve, hvad Bonnevie
allerede har paapeget, at der er Strid
inden Maalmændenes egen Leir, saa det
bliver vel vanskeligt at tilfredsstille dem
alle. Men dernæst maa jeg bemærke,
at jeg vistnok har tænkt mig, at man
nærmest vil bruge den Maalform, som
er opstillet af Aasen, det saakaldte Nor-
malsprog. Den skal jo være en Middel-
form mellem de forskjellige Dialekter,
som findes i vort Land. Men Aasen
selv er dog ingenlunde af den Mening,
at man har fundet den endelige gyldige
norske Sprogform endda. Det vil blive
Tiders Arbeide at komme frem til det
Maal. Jeg fremhæver dette som et Ho-
vedpunkt; thi her synes af alt at frem-
gaa, at man har tænkt paa at faa en
Bibeloversættelse, der kan være Kirkens
og Menighedens, altsaa en, der skulde
være det hele Folks, den hele norske
Kirkes Bibel. Det forekommer mig, at
dette kommer for tidligt. Jeg tror, at
Hr. Skoledirektør Bonnevie deri har
fuldstændig Ret; der maa vistnok endnu
foregaa en lang Udvikling, inden man
endelig kan skride til et saadant Arbeide;
Dialekterne maa arbeide sig mere sam-
men og specielt maa de dyrkes mere
skriftlig end hidtil har været Tilfældet,
forinden en saadan Mønsterform kan
ventes at fremkomme. En Bibel oversat
paa Ivar Aasens Normalsprog vil visselig
i mange Henseender blive vanskelig for
Fölket at bruge overalt i Landet. Men
ikke alene det: jeg tror endogsaa, at
der er store Strækninger af Landet,
hvor dette Maalføre vil vise sig at ligge
langt fjernere fra Almuesproget, Bygde-
sproget, end det vi nu har. Min Mning
er altsaa den, at man ved nu at gaa
til at bevilge et saadant Bidrag vil
komme til at træffe en uheldig foran-
staltning, hvis man sigter til at tilveie-
bringe en Kirkebibel. Man vil da hel-
ler komme til at splitte Folket end
samle det, frygter jeg for. deg tror
nemlig, at det Maal, man da maa have
for Øie, maa være at skaffe en Bibel-
oversættelse, hvyorom det hele Folk kan
samle sig, og det vil man ikke naa ad
den Vei, som her synes at være paa-
tænkt. Jeg skal indskrænke mig til
dette foreløbig, men vil kun endnu
sige, at dette er et stort Arbeide. Der-
som man tænker sig at faa det hele
Nytestamente eller den hele Bibel over-
sat, vil det komme til at vare Hr. Pastor
Belsheims Levedage og længer endda,
saa det er en betydelig Udgift udigjen-
nem Fremtiden, man da stiller i Udsigt.
Qgsaa fra den Side betragtet forekom-
mer det mig, at Hr. Sverdrups Forslag
har et stort Fortrin. Efter det tager
man da bare en enkelt Del af det hele
Testamente og giver os en Prøveover-
sættelse deraf, saa vi kan faa se, hvor-
ledes det er lykkedes. Det tror jeg kan
have sit Gavn; vi bør stadig arbeide
paa, at den Bibeloversættelse, vi har,
kan blive bedre og bedre, og i saa Hen-
seende antager jeg, at en saadan Prøve-
oversættelse kan have sin store Nytte,
idet vi deri faa et værdifuldt Bidrag
under vort Arbeide for efterhaanden at
faa Bibelen oversat paa et bedre og
folkeligere Maal.
Præsidenteu: Jeg tør maaske
forudsætte, at i den Form, hvori Plu-
raliteten nu har stillet Forslag, er der
ingen Dissents om No. 1, at der til
Pastor Belsheim opføres for Budgetaaret
til Udgivelse af literære Arbeider 1000
Kr., thi derved har vel baade Plurali-
tetens og Minoritetens Tanke faaet sit
Udtryk, saa Dissentsen gjælder kun No.
2. Derom foreligger altsaa nu 3 For-
slag, først Minoritetens, der gaar ud paa,
at det norske Samlags Andragende om
Bidrag til Oversættelse af Bibelen paa
det norske Folkesprog oversendes Regje-
ringen og saa Hr. Sverdrups Forslag
om Bevilgning til en Prøveoversættelse
uden Navns Nærvynelse og endelig Plu-
ralitetens Forslag om Bevilgning til en
Prøveoversættelse af Pastor Belsheim.
(Meir.)
sier
Kristiania, den 5te August.
Christofer Bruun synest aa vilja slaa
Lag med ”Fædrelandet? no 1 aa driva
Forkjetring mot vaare fremste og
sterkaste Fridomsblad. Han er ein
god og gjæv Mann, Christofer Bruun;
men han er rar og stundom. Dei,
som hev leset ”Fedrh.” veit, at her
for ei Tid sidan tok han paa Vinstre-
mennerne, fordi dei skulde vera so
uærlege; dei vilde tyna baade Kristen-
domen og Kongedømet, men torde
ikkje vera ved det, meinte han. Dette
dreiv han paa med ei Stund; men det
var som han ikkje rett kunde faa Folk
med seg, og det vart daa og snart
avgløymt. No ser det ut til, at han
vil taka Tingen paa ein annan Maate.
No segjer han, at dei førande Vinstre-
bladi — det er altid dei førande, han
er etter — er so altfor mistenkte for
Vantru, at Folk ikkje hev godt av
aa lesa dei. Dei er mistenkte for
Vantru. Han segjer ikkje endefram,
at dei er vantrue, for det vilde væl
vera vandt aa prova; men at dei er
mistenkte, og at dei ikkje med Bibel-
spraak og gudelege Talemaatar hev
visst aa gjera seg frie av den Mistan-
ken — slik som Fædrelandet hev gjort,
som Bruun finn er so svært kristelegt,
— det kann Ein segja trygt. Og
dette vil Folk utyver Landet visst for-
staa betre enn den høge moralske
Talen, som han hin Gongen førde her
i Fedraheimen.
Christofer Bruun er ein varm Kri-
sten, og det er rimelegt, at han daa
og gjerna vil hava kristelege Blad.
Han hev og full Rett til aa beda Folk
halda dei Bladi, som han finn er dei
beste, og me hev ingenting imot, at
han roser Østlandsk Tidende og Nord-
manden; for det hev Fedraheimen og
gjort. Men me synest ikkje ein Mann
som Christofer Bruun skulde vera med
Fædrelandet paa slikt som aa forfylgja
gode og nyttige politiske Blad for
religiøs Vantru berre paa ein laus og
Å
tom ”Mistanke”. For det fyrste hev væl»
Bruun leset Dagbladet og V.G. so
mykje, at han veit, at desse Bladi
driv paa med heilt andre Ting enn
aa forkynna Ukristendom for Folk, —
gjorde dei dette, so vilde f. Eks. 7
G. ikkje hava 12000 Tingarar, og
mest paa Landsbygdi —, og for
andre synest det ikkje aa vera ærl *
Spil dette aa bruka Tru og Kriste"
dom til Vaapen mot reint politisk A,-
beid og mot politiske Menn og BI
Tallfall kann det ikkje vera Meining :
som Bruun gjer, aa døma eit Blad, fordi
det av den og den er elder hev voret
mistenkt for galne Meiningar. Annat
Folks Mistanke kann daa ikkje gj
eit Blad faarlegt for den, som les de
skulde Ein tru. Bruun bør visst sje
aa finna ut endaa ein annan Maate til
aa føra Krigen sin paa mot dei libe-
rale Bladi.
At Bruun millom alle dei Folke-
bladi, han hev nemnt, ikkje hev teket
med Fedraheimen, kjem seg kanskje
av, at han ikkje eingong vaagar seg
til aa segja, at dette Bladet er ”mis-
tenkt” —?
Det danske Folketinget skal møta un.
Maandagen.
Den beste Skyttaren i Landet var i
1880 Halvor Lund fraa Furnes ved
Hamar (7.34 paa 128 Skot).
Fimbaaten ,,Nordstjerna** forliste den
28de Juli paa Knivskjerodden i Finn-
marki. Inkje noko Mannaliv gjekk til,
men Skipet er det ikkje Spursmaal
um meir.
Kristofer Janson hev ikkje tekje imot
noko Bod fraa Amerika um aa verta
Prest, skriv han til Dagbl. Det er
berre privat, det heve vore Tale um det.
Veret som lenge var kaldt, hev mno
vorte mildare. Det vert lite Høy i Aar
men Åakren stend fint, berre han ve
mogjen.
Freden er no underskriven millo
England og Boarne i Transval i Sud
Afrika. Landet vert fritt atter, mei
England skal liksom hava eit Tilsy1
med det.
Lysingar.
Middelskole.
Fra førstkommende 15de August agter
undertegnede i Forening med øvede Lærere
at oprette en Middelskole, der skal forberede
til Examen paa ét Aar —4 a 5 Timers dag-
lig Undervisning. Der vil blive dannet et
Parti for Engelsklinien og et for Latinlinierr.
Betalingen billigere end ved de offentlige
Skoler. Man melder sig hos Undertegnede,
der meddeler nærmere Oplysninger.
Kristiania i Juli 1881.
S. A. Ramsvig,
Adr.: Osterhausgaden No. 9.
Kristiania.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
|
Å
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
