Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Fedraheimen.
14de Januar 1882.
nigheder til større og større Frihed har
de ført dem til SA og større Træl-
dom; istedetfor at gjøre Religionen til
en Trøst og Styrkelse i Kamp og Mod-
gang, til en Udfoldelse af Gla vore
Kyetter, til en Udvidelse af vort Hjerte
i Kjærlighed. har de gjort den til en
Frygtens Syøbe over Menighederne, til
Evner, til en Indskrumpen af deres
- Hjerter i Mistro og Dømmesyge. . Iste-
0 detfor at gjøre sig til Menighedens Tje-
nere har de gjort sig til Menighedens
Herrer og Tyranner. Bibelen har de
forvandlet til en Prokurator-Lovbog og
Kristendommen til en Mumie indsvøbt
i balsamerede Bogstaver.
Dette er min voldsomme Anklage
mod en stor Del af de mnorske Presters
- Adfærd i Amerika 1 den Kristendoms
0 Navn de paastaa at forkynde, og det
siger jeg ber aabenlyst, at hvisjeg kom-
mer tilat blive her, vil jeg ofre alle de
Kræfter, jeg eier i Sjel og Krop, til at
— bekjæmpe deres uværdige Aandstyranni
| og søge, saavidt det staar til mig, at
frigjøre mit Folk.
Forresten vil jeg ikke søge Striden.
Endnu mindre vil jeg søge at trænse
mig ind i fremmede Menigheder og lokke
Medlemmer derfra. Tvyertimod skal det
være mit Arbeides røde Traad altid at
— søge at respektere og faa andre til at
- respektere Folks ærlige Overbevisning,
hvor uenige de saa kan være med mig.
Derfor henvender jeg. mig særligt 1 Af-
ten til de Skandinaver, der staa uden-
for de lutherske Kirkesamfund her,
men som alligevel ikke have sagt Kri-
’stondommen Farvel. Dem var det, jeg
fortrinsvis vilde søge at samle. Jeg vil
som sagt ikke søge Striden, men blot
den Kjendsgjerning at en fri Menighed
dannes vil være en levende Protest mod
de nuyærende Presters Forkyndelse, vil
være et høilydt Kampraab. Og det for-
langer jeg for mig: den mest udstrakte
| Frihed til at forkynde, hvad jeg anser
0 for Sandhed og Ret.
: Jeg kommer med mit Tilbud først
til Minneapolis af mange Grunde. For
det første likte jeg mig godt her, sidst
jeg besøgte Amerika. Byen er en livlig
By med et Universitet, hvor der altid
er meget at se og høre til min egen
Udvikling. Desuden er her mange Skan-
- dinaver; Byen med sine Jernbaner til
- alle Sider ligger omringet af norske Setle-
- menter, bekvemt som Midtpunkt for en
Virksomhed som min. Jeg tilbyder mig
— altsaa først her. Forskyder I mig — nu vel
— da vil jeg gaa til andre Steder, hvor
jeg ved, man vil sætte Peis paa at have
-mie. Men for at I kan beslutte .over
denne vigtige Sag, er det jo nødvendigt,
at I først kjende mit religiøse Stand-
punkt, Thi det vil jeg have slaaet fast
fra først af: Ærlighed og Greihed mellem
os Venner! intet ietsindigt Skridt gjort
1 nogen Slags Begeistrings Rus. I skal
vide, hvad I faa i mig, og jeg vil vide,
hvad jeg skal faa i Eder, nøiagtig be-
stemt paa alle Punkter.
TI et af de Breve, som er vekslet om
denne Sag, faldt fra en Mand følgende
Ytring, at han ikke tvivlede om, jeg
vilde blive modtaget med aabne Arme
”saalænge jeg holdt mig til Bibelen og
den lutherske Børnelærdom, som vi
er opdraget 1”. Det er om dette, jeg
først vil 08 Er det den Fe
skarpt afgrændsede, lutherske Opfat-
ning, I søge, kjære Venner, da kan I
Jo gaa enten til Synoden eller Konfe-
rensen eller et af de andre luth. Sam-
- fund. Jeg brød mig netop ikke om at
; gjøre min Menighed til nogen serskilt
luthersk Menighed, men jeg vilde stræbe
at gjøre den til en kristen Menighed.
Jeg vilde netop ikke binde den til den
augsburgske Konfession, baade fordi jeg
tror, at den augsburgske Konfession har
— taget Feil i mange Ting, og fordi jeg
: ikke agtede at udelukke andre kristne
Bekjendelser, om de følte Lyst og Trang
til at være med os paa det store Fælles-
en Forkrøbling af vort Folks aandelige
grundlag: Kjærligheden til vor uud
og vor Frelser, Jesus Kristus. Jeg
betragter nemlig det som Kirkens store
Ulykke, at hver Sekt har opstillet sin
serskilte Bekjendelse som ufravigelig For-
dring for ret Brodersamfund, har gjort
sig en Mængde ufeilbare Papirpaver,
der lyser i Ban anderledes tænkende,
fromme, kristelige Brødre, istedetfor at
fordrage dem ’og respektere dem. Og
det Se dog: være underligt, om den
Bekjendelse, der blev til i en saa for-
mørket og gjærende Tid som Luthers,
den augsburgske Bekjendelse altsaa, skulde
have opnaaet at slaa fast en Gang for
alle den eneste sande, kristelige Opfat-
ning, saa at den ikke kunde udvikles,
ikke kunde reformeres, paa samme Maade
som Luther i sin Tid reformerte den
katholske Kirkes Bekjendelse. Jeg vilde
søge efter bedste Formue at føre min
Forkyndelse tilbage til den apostoliske
Simpelhed, før Dogmerne endnu vare
blevyne tilspidsede og begyndte at agere
Herre, og vil ikke lægge andet Grund-
lag for min Menighed end det Apostelen
Paulus selv, klart og bestemt, har ud-
talt, ’ naar han skriver til Timotheus
(1 Tim. 2, 5): der er en Gud og en
Midler mellem Gud og Mand, det
Menneske Jesus Kristus, som gav sig
selv til en løjenløsnings Betaling Gå
alle.” Det kommer ikke for mig an paa
Dogmer, men paa hver Enkelts person-
lige Forhold til Gud som sin Fader, til
Kristus som sin Frelser; jeg agter ikke
at prædike om stridige Læresætninger,
men om Guds Kjærlighed til os og vor
Kjærlighed til ham, om det at leve et
Liy som Jesu Hfterfølgere, det vil sige:
løse det bundne, reise det faldne, hjelpe
de hjelpeløse, de undertrykte og fattige.
Jeg vil ikke tvinge dem, der ønskede
at slutte sig til mie, til at være enig
med mig 1 det enkelte, men jeg vil for-
lange, at de skal hjelpe mig til at ar-
beide for Guds Rige paa Jorden.
Nu vil jeg gaa over til de Punkter,
hvori jeg skiller mig fra den orthodokse
lutherske Opfatning:
1. Jeg tror, som Paulus, paa een
Gud og ikke paa tre. Jeg tror ikke,
at tre Guder kan sammensmeltes til een,
heller ikke, at een Gud kan opløses til
tre. Jeg holder paa det gamle Regne-
stykke, ab tre ertre og een er een. "Jeg
tror, at de Ordspidsfindigheder om en
Treenighed, der senere kom ind i Kir-
kens Bokjendelsesskrifter, skriver sig fra
hedensk Paavirkning, altsaa var aldeles
fremmed for den første Kirkes Opfat-
ning. deg finder ikke et Ord om Tre-
enigheden hverken i det gamle eller nye
Testamente. Det eneste Sted i det nye
Testamente, der paaberaabes som Hoved-
bevisstedet for denne Lære (1 Joh. 5, 8)
er vitterligt og selv af de mest ret-
troende Theologer erkjendt som falskt.
Det er derfor ogsaa strøget ud af den
reviderede amerikansk-engelske Oversæt-
telse. Selv Luther, der dog holdt, paa
den overlevyerede Treenighedslære, var
saa ærlig, at han i Harme over dette
Sted, strøg det af sin Bibeloversættelse
og lyste hver den i Ban, der atter vo-
vede at optage det. Ikke mere end 30
Aar efter smuglede Theologerne det at-
ter ind igjen; i vore Bibeludgaver glemme
de aldrig at trykke det, uagtet de
ved, at det er falskt — et af de
mange Beviser paa ’Theologernes Sam-
vittighedsløshed, naar det gjelder den
hellige Skrift, deres Jesuitisme, naar det
gjelder at værge om en af deres Dog-
mer. Vel sætter somme af vore Bibel-
udgaver Ordene i Klammer og har en
oplysende Note, hvori de fortæller, at
dette Sted mangler i alle gamle Haand-
skrifter, — men i Lærebøgerne for Børn,
i Skolerne og til Konfirmationen glider
det friskt væk ind som Hovedbeyvissted
for Treenigheden uden nogen Bemærk-
ning til.-
Fremdeles ved vi af Kirkehistorien,
at Læren om Jesu Væsens Enhed med
Faderen, med andre Ord: Læren om
Jesu Guddom, ingenlunde’ var alminde-
lig i Kirkens første Tid. Først paa Kir-
kemødet i Nicæa, Aar 8325, blev den
under stor Protest fastslaaet. Majorite-
ten var imod den, men da saa Keiseren
valgte Minoritetens Parti, og det frem-
for alt gjaldt at holde sig til Vens med
Keiseren, gik en hel Del Middelveis-
farere over til Minoriteten, som derved
blev: Majoritet. Saaledes er dette Dog-
mes bedrøvelige Tilblivelseshistorie. Men
man vilde tage meget Feil, om man
derved troede, at Jesu Væsens Enhed
med Faderen blev almindelig anerkjendt.
Det gik i Bølgegang op og ned lange
Tider udover i bitter Kamp, hvor snart
det ene, snart det andet Parti havde
Hovedyegten. Hele vor Stamme, den
gotiske, med Biskop Ulfilas, den gotiske
Bibeloversætter i Spidsen, var Modstan-
dere af Treenighedslæren, den maatte
indføres med Ild og Sværd i en forme-
lig Udryddelseskrig, og gjennem hele
Kirkens Historie. lige til den siste Tid,
dukker der op modige og kraftige Aan-
der, der protestere mod «denne Kræn-
kelse af den oprindelige Kristendom, og
villig lide Martyrdøden for sin Overbe-
visning.
Den Helligaands Guddom og Væsens
Enhed med Faderen og Sønnen blev
ikke slaaet fast som Kirkelære før Aar
381, og blev ikke almindelig anerkjendt
før fra Begyndelsen af det 6te Aar-
hundrede.
2. Da jeg ikke tror, at Læren om
Treenigheden er kristelig Sandhed, tror
jeg heller ikke paa Jesus som Gud.
Jeg tror fremdeles (med Paulus), at der
foruden den ene sande Gud er en Mid-
ler mellem Gud og Mand, og at denne
Midler er det Menneske Jesus Kristus.
Andet har han ikke givet sig ud for,
andet har heller ikke Apostlerne givet
ham ud for. Jeg tror, at dette Menne-
ske er skabt, eller om man heller vil
sige født, af Gud før Jordens Tilblivelse,
at Jorden er bleven til ved ham og til
hans Eiendom, at han er det Mønster-
billede, som hele Menneskeheden skulde
udviklet sig til at blive lig. Da denne
Udvikling blev umuliggjort ved Menne- |.
skeslægtens Fald, er det, at han bliver
Kjød, træder ind i vor Ring for at
kjæmpe vor Kamp og lide vor Død,
men ogsaa for at seire gjennem sin Op-
standelse fra de Døde, og deri bestaar
hans Frelsergjerning. Jeg tror, at dette
Menneske, Jesus Kristus, skiller sig fra
os kun deri, at han var uden Synd,
fuldkommen ren. Forresten faar jeg
henvise til Pauli egen Udvikling om
de to Adamer i 1 Kor. 15, 21 følg.,
samt leddene i den anden Artikkel,
hvor der netop gjøres skarp Forskjel
paa Faderen og Sønnen.
Hvis Kristus skulde være Gud, kunde
han efter min Mening ikke være min
Frelser. Da vilde det kun være som en
Spot at sige, at han havde været fri-
stet som os, at han havde lidt Døden
som os; thi en Gud kan ikke fristes,
da han ingen Mulighed har for at falde;
og Gud kan ikke dø; thi da var
han ikke Gud længer. Og jeg tror,
det var fuldt Alvor med Jesu FristeBe,
med hans Lidelse, med hans Død for
vor Skyld.
Jeg tror, at alle, som fylker sig om
Jesus Kristus for at vandre i hans Fod-
spor, som have Samfund med ham, og-
saa faa Del i hans Seier og Salighed
paa Grund af Guds Naade, som saa har
bestemt. det. Jeg tror, at Feur en Gang
vil fan Del i denne Salighed, hvad jeg
nærmere skal udvikle nedenfor.
Jeg tror, at -de to Sakramenter,
Daaben og Nadveren, af Jesus fer satte
ved Siden af Ordets Forkyndelse for at
lede Menneskene til Samfund med ham.
Jeg tror, dette er det nye Testamen-
tes sande Lære om disse Ting.
(Meir.)
Kristiania, den l8de Januar.
I Fngland vil Regjeringi setja fram
Forslag um at Røysteretten skal vid-
kast ut paa Landet etter same Reglar,
sem gjeld i Byarne, at dei som hev Hus
elder betalar 180 Krunor i Husleige
skal hava Røysterett.
I Tyskland tek Høgre-bladi paa aa
ordskiftast um at Bineveldet bør. inn-
førast atter! Keiser Wilhelm hev sagt,
at han fører Utanrikspolitikken nett som
han vil og spyr ikkje Tinget. Mini-
strarne er berre hans Tenarar. Em-
bættesmennerne er nøydde til aa stydja
Regjerings-Politikken ved Vali.
Ved Senatsvali i Frankrike vann Re-
publikanararne 22 Sæte. Der vart valde
64 Republikanarar og 15 Konge- og
Kjeisar-Menner.
ai
Lysingar.
Ein Fritenkjar.
Forteljinge
av
Arne Garborg.
Ark; fint Utstyr; Pris 2 sn
UG
Nordmanden
udgivet af theol. Kand. Kristjan Olsen,
udkommer fra Nytaar i 2 Udgaver:
Den daglige Udgave
koster med Postpenger Kr. 2.16 for Kvar-
talet.
Som Tilleg medfølger:
1. Syn og Sagn, et Blad nærmest for Ung-
dommen, udgivet af S. Knutsen (1 a 9
Nr. om Maaneden). (Nye Tingere faa
Bladet fra dets Begyndelse.)
Grundloven med Rigsakten m.m.
Ugeudgaven
udgaar hver Torsdag i udvidet (stort 6-spal-
tet) Format og koster med Postpenger
Kr. 1.66 for Halvaaret. K
For Bekjendtgjørelser betales for iste
| Gangs Indrykning 10 Øre for Korpus- (eller
Petit- ) Linjen og 5 Øre for hver følgende Gang.
Blandt dem, som har skrevet i Bladet,
og som antagelig ogsaa kommer til at skrive
i det i 1882, kan nevnes: Chr. Bruun, 0. J.
Høyem, S. Jaabæk, S. Knutsen, Asbjern Olavson,
Olaf Rest, Nikolai Sørensen o. fl.
Ny Emigrationslinie
(med norske Skibe fra Christiania).
Fra Slutningen af Februar Maaned førstk.
indtil videre vil D”Herrer
Winge & Co. hersteds i Forbindelse med ”Det Kongelige Nederlandske Damp-
skibsselskab” i Amsterdam underholde en Sdaglig
New York.
Rute mellem QChristiania og
Fragten vil blive lavere end paa nogen anden Linie saaledes at Fa-
milier og större Fölger kan spare betydelig paa sine Reiseomkostninger ved
at benytte denne Linie, hvilket Enhver vil kunne overbevise sig om naar Hen-
vendelse sker til Hovedagenten
(D. 9440—5.40).
NB. Dygtige Agenter søges.
Nils Peterson,
Prindsensgade No. 2 b.
Høi Provision.
Kristiania. — Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
