Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
å
Fedraheimen.
29de Juli 1882.
Kongen meiner altid det, som er
Lov og Rett 9: det, som er Samfunds-
vilje; andre Meiningar kann han som
Er
Lovens Meining, bøygjer Kongen seg
altid for den Uppfatning, som vert god-
kjennd av den aalmenne Folkemeining,
uttrykt paa lovleg Maate gjenom Nasjo-
nalrepræsentasjonen.
Kongen hev aldri andre Meiningar enn
det, som er Lov og Rett. —
Konge ikkje hava. der Strid um
So er Loven, og
Det sagde ban dessutan sjølv!
Naar Grer Posse talar for Norig, so
bey han eit og annat aa segja. Naar
Statsminister Kierulf talar for Sverig,
so berre legg han seg paa Kne og sukkar,
liksom Holbergs Henrik, naar han frir
til den ”usynlege”.
Nordmennerne elskar Sverig! Ach,
ach, Nordmennerne elskar Sverig! Der-
som Nordmennerne ikkje elskar Sverig,
so kann du kalla meg ein Hundsyot! — |
Undrast paa, kva Svenskarne 1 Grunnen
tenkjer um slike Elskhugstalar av ein
Statsmann — skulde vera!
-— Ingen maa lesa ” Ferdinand Lasalle,
en - kritisk Fremstillmg af Dr. G.
Brandes”, "lyser ”Fædrelandet no ut
yver Landet.
Nei fri oss, Hr. Pave! Ingen skal
lesa ”Ferdinand Lassalle.” Skulde nor-
ske ”Ferdinand Lassalle” ?
Ferdinand Lassalle, framstellt og kriti-
sevad av Dr. Georg Brandes? Fri oss,
Hr. Pave, fri oss!
Desutan veit me, at Du sjølv, Hr.
Menn lesa
Pave, aldrig hev leset ”Ferdinand Las-
salle.” Og daa hev Du naturligvis so
mykje større Rett til aa fordøma Boki.
”Fedrabeimen,” den arme Syndaren,
maa med Sorg vedkjennast og tilstaa,
at han hev leset ”Ferdinand Lasalle”, so
han kann ikkje etterliva ”Fædrelandets”
Lysing. Og det som verre er: han fann
Boki god. Men no ser han naturlegvis,
at dette var galet, og at ingen her i
Landet bør tenkja paa Arbeidarspurs-
maal elder slikt,
kva her kann vera aa gjera for at dei,
som lid vondt i Samfundet, kann faa
det betre. Skulde kristne Menn tenkja
paa slikt? Hr. Paye! —. Fri
elder grunda paa,
Fri oss,
oss fraa Huropien!
—- Men naar ”Fædrl.” undrast paa,
um det ikkje kanskje er Dr. Brandes
sjølv, som hev rost Boki si i ”V. G,
so vil me dertil segja, at — dersom Re-
daktøren av ”Fædrl.” skreiv ei Bok, so
kann det henda at han vart nøydd til
til aa gjera det paa den Maaten, liksom
han no ligg og naudtiggar sine ”Ven-
til
Bladet hans, elder lyser ut, at den, som
ner” um aa skaffa han Tingarar
kann skaffa han mange Tingarar, skal
faa Premie; — men Dr. Brandes, som
no er umsett i alle evropæiske Tunge-
maal og er kjend og namngjeten alle
Stader, der det finst Kultur (altso ikkje
i det norske Høgre), — ham hev ikkje
Naud paa aa bruka den Skikken, og
ikkje hev han brukt hovom helder.
Grev Posse talar stundom um ”Nord-
mændenes stærkt udviklede National-
følelse.”
— Høgvyrde Hr. Greve, De skulde
ikkje spotta vaare November- og Hø-
gremenn so altfor blodigt. Dei kunde
koma til åa kjenna det tilslutt.
var dei istand til aa .
seg og kyssa Riset.
Og so
.. til aa bøygja
Ole Vigs *Valgbalk** prentar ”Fædre-
landet oppatt.
I den stend mill. a., at ein bør velja
den, ”Som ei kryber for høie, ei raaber
Hurra for at bydes til fyrsteligt Bord”
(merk det Novembermenn!); ”men ei
heller paa Torvet for Pøbel og Pak ta-
ler fagre og smigrende Ord.”
Kva ”Fædrelandet” meiner med
”Pøbel og Pak”, det er ikkje vandt aa
Men den store Folkevennen Ole
Vig —? Han, som med Sanning skreiv:
vita.
”Jeg elsker Bonden i Kofte graa
og Fattigmanden, hvis Seng er Straa,
og alle Magter,
som ei foragter
de simple smaa!”
— kva meinte han med ”Pøbel og
Pak"?
Meinte han Bonden tru? Elder
meinte han Arbeidsmannen? — Bilder
tru han kanskje no vilde ha meint dei,
som ved visse Tilfelle stimar ihop og
bles i Taakelur elder kastar Pukstein?
Retting. I f. No. stod det fleire
Stykkje um Professor Aubert; det var
eit Mistak; det skulde vera Redaktør
Aubert.
Det kunde no i Grunnen vera ytt
som bytt. Det einaste var, at Professo-
ren hadde væl ikkje paa so stutt Rom
gjevet Fedrh. fullt so mykje Emne til
”Gjøn”, som Redaktøren gjorde.
heil
Velling paa denne stakkars magre Pvise-
Og so prøver det aa snakka
norskt; det er det verste.
: Redaktør Aubert hadde sagt:
”Eller er det at true Friheden og
vor frie Forfatning, at Kongemagten vil
være med, som den ene af to, at værne
om denne samme Forfatning, og tkke
skydes for Glug, naar det gjelder For-
andringer i den? Og hvad andet be-
tyder Kongens Sanksjonsret å Grunn-
lovssager.”
Til det sagde Fedrh.:
”Naar Kongen vil hava absolut Veto
til Grunnloven, sagde Å., so er det berre
fordi H. M. hev slik ein Hug til aa
faa Lov aa vera med paa aa umpgjera
Grunnloven! Han vil ikkje gjera nokot
Bry; han vil berre — ”faa Lov til aa
vera med!”*)
Dette kallar Fædrel. ”Vriing”,
trur, at det daa snakkar ”godt Norsk.”
— Haldt deg til Dansken din, du,
”Fædreland!”
Men no kokar Fædrelandet ei
pinnen.
og
Kvar ein måa vera med aa velja i Aar.
Det gjeld det same no som fyrre Gongen;
men denne Gongen gjeld det kvassare.
Regjeringi hev sagt, kva ho vil:
personlegt Styre. Den konstitusjonelle
Forfatningi, som Fredrik Stang i 1883
skreiv var ”en Afændring af Republi-
ken”, der ”Almenviljen” i alle Maatar
maatte vera den styrande, vil ho hava
umstellt slik, at ”Jeg” vert Staten og
” Almenviljen” vert ingenting, utan naar
>?
han vil det same som ”Jeg”, d.v.s.
som Selmer-Kierulf.
Paa den andre Sida hev Vinstre
*) Elder me kunde brukt det andre Ord-
- daget: ”han vil ikkje verta skoten for
Glugg.” ”Naar det gjeld Forandringar
i Grunnloven,” so vil Kongen berre ikkje
verta ”skoten for Glugg,” d. e.: han vil
berre faa Lov: til aa vera med; ”og hvad
andet betyder” —? osfr.
gjenom Syerdrup o. fl. sagt, kva det
vil, og det uhorvelege Fleirtalet av det
norske Folk hev samtykt til dette.
Norig: skal halda paa med aa vera ein
konstitusjonell Stat, der ”Almenviljen”
er ”den bestemmende Kraft i alle Stats-
livets Retninger”, og dermed segjer det
seg sjølv, at absolut Veto og alt slikt,
som strider imot baade Lovens Ord og
Aanden i den konstitusjonelle Forfat-
ning, maa haldast burte.
Røysterett hev kvar Mann, som hev
fyllt 25 Aar og anten:
a. er elder hev voret ÉEmbættsmann,
b. er Kjøbstadborgar (Handelsborgar,
-— Handverksborgar, Skipperborgar);
ce. er Huseigar (i By elder Ladestad);
å er Bigar av matrikulerad Jord;
c. hev bygslat matrikulerad Jord paa
lenger Tid enn 5 Aar.
For .aa kunna bruka Røysteretten
sin, maa ein ”oftentlig til Thinge” sverja
Konstitusjonen Truskap og deretter krevja
seg innførd i Manntalet.
Folket fær Skuldi for alt, som vondt
er. Men kvar Gong Høgrefaatalet ser
seg Raad med det, segjer dei likevæl, at
”me er Folket!"
Det var Foiket, som ropad ”korsfest
korsfest!” — De er Folket.
Det var Folket, som foor so gudlaust
aat i den franske Revolusjonen. — Og
det er 6, som er Folket!
Folket er dumt, raatt, faakunniet,
usjølvstendigt. — Og me er Folket!
Slepp Folket laust, so vil det rasa
som eit villt Dyr. — Je er Folket!
— Ja-ja, ja-ja, gode Høgremenn!
Naar so er, so/kann de gjerna faa Lov
til aa vera ”Folket!” Men so segjer me
paa vaar Vis, at det store Pleirtalet i
Landet, som fyrr hev heitt Folket, —
det er no den sanne Intelligensen.
Aa kjære vene, gjer ikkje Revolu-
sjon! Gjer endeleg ikkje Revolusjon,
kjære vene!” — segjer Fædrelandet til
Folket.
Fin kunde tru, at Fædrel. var diplo-
matisk og vilde eggja Folk upp til aa
For daa vilde slikt
Snakk faa Meining! —
Men Fædrel., stakkar, skal nok ikkje
verta mistenkt for aa vera diplomatiskt.
gjera Revolusjon.
Ein Ting lyt me minna Fædrel. um,
og det er den svenske Revolusjonen i
1809, som gjorde, at Bernadotte-Huset
kom paa den svenske (og sidan paa den
norske) Truna. Var den Revolusjonen
”en forfærdelig Ting, en skrækkelig
Synd”, Fædreland?
«Pedrh.* hev eit Par Gonger voret
”nøydd” til "fullt ut” aa vedgaa, at
han bev faret burti Vilska, segjer Fædre-
landet.
Dersom det gudelege Bladet hermed
meiner, at me, naar me fær vita, at
me hev teket i Mist, strakst og ”fullt
ut” rettar Mistaket, — so hev Bladet
Rett; men slikt læt me oss ikkje ”nøyda”
til; me gjer det med Gleda — natur-
legvis.
Gjer ikkje Fædrl. det? —
Meraker-Jarnvegen er no opna. Kon-
gen og mange med honom gjorde ei
Lystferd fraa Botnhavet til Trondheims-
fjorden no um Laurdagen. Der var
stor Stas, kann du veta, mest i gamle
q og Middelskole.
Nidaros. Og Bakstrævar-Flokken gjer
det han kann til aa faa blinda Augo
pan Kongen.
”Der gik en Idning gjennem Norges Folk,
Da Du, vor Konge, nys paa Tinge talte,
Da Du blev varme Hjerters stærke Tolk,
Dit Maal og vort os klart for Øie malte.”
”Derfor, 0 Drot! staar Du saa folkekjær
I Ringen af de høie, gamle Minder,
Det Ord Dig stilte Folkets Hjerte nær,
Nu ved vi, hvor vi rette Fører finder.”
”Du, Konge sendte os det Bud,
Som samled Dine Rækker under Mærket,
Nu kommer de og holder ud,
Til Seirens Glæde kroner Værket.”
So song F.C. Dons, som nyleg fraa
Stiftsprovst i Trums vart Bakstrævar-
Redaktør i Nidaros. Ordi hans skulde
smuglast inn paa Songarlagi i Byen, det
var dei som skulde helsa Kongen med
desse Hædings-Ordi mot Folket sitt.
Men Haandverkararne og Arbeidararne
og mange andre sagde nei, dei vilde
ikkje syngja slikt, og so maatte dei fara
rundt aa faa Tak paa andre Folk til
det Arbeidet, Songen vort sungen, men
klent gjekk det.
Idag kom Kongen her til Byen.
Bakarsveinarne i Kristiania hev skofta
denne Vika. Dei vil ikkje arbeida fyrr
Kl. 8 um Natti, og mange Mestrar og
alle dei, som kann liva, um dei ikkje
fær Kveitebraudet like fraa Omnen og
1 seg um Morgonen, held med dei. Men
dei finaste Bakararne i Byen vil ikkje
dei fine Kraaserne so vondt, at dei
skulde lata dei faa tæra Kake, som var
baka Dagen fyriaat. — Det er vist so,
at det vert vedtekje, at der ikkje skal
arbeidast um Notti fyrr Kl. 2.
I Egypten. Engelsmennerne hev tekje
Aleksandria, men Arabi stend med ein
fullbudd Hær lenger upp i Landet.
Lysingar.
Br. og Fru Bewer,
P. Lindaus nyeste Fortelling er paa-
begyndt som Udklipningsføljetong i
«KXordmanden*,
Bladet kan tinges fra 1 August.
Fra den Tid og til 30 Septbr. koster
det Kr. 1.56, til 31 Desbr. 3.72. Det
udkomne af Føljetonen sendes frit til
nye Tingerer.
Vonheim folkehøiskole
begynder igjen 17de okt. for gutter over 18
år. For skolen betales kr. £ mndl.; men
de, som indsender ansøgning med vidnes-
byrd om trang, kan fritages for disse. For
hus og kost kr. 20 mndl. Lagen og hånd-
klæder må medtages, helst også sengklæder,
halvten til dobbelt seng; ellers betales der-
for kr. 6 for vinteren. Lærere er I. Bøhn
og M. Skard samt 0. Sand; Chr. Bruun
holder foredrag i gjennemsnit mindst en-
gang om ugen.
os adgang til at dele lærlingerne i to klasser
og til at føre den øverste en del videre i
praktiske fag. Indmeldinger inden ste okt.
til Bøhn, Foldbu, Lillehammer.
RØOSS ENKE EVE VE age
å EE ISTET PD ESTE
Kvindeligt Realgymnasium
DS
82
Umniversitetssaden No. 8-
Kontortid Kl. 12—2.
P. Qvam.
eee See Se ESS
Qvams Skole
(Smaaskole, Middelskole, kortvarigt
Kursus for ældre paa Latin- og En-
gelsklinje, 2aarigt Latin- og Realgym-
ETE SSE
|
:asium). Indmeldelser modtages Kl.
12—2, Universitetsgaden No. 6.
P. Qvam.
Kristiania.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
Den øgede lærerhjælp giver"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
