Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
p
kat
|
|
Å
ME
FA
18
K
1
140
Fedraheimen.
2dre September 1882.
nantar like eins skulde hava fleire hun-
drad Dalar i aarlegt Tillegg! —
— Me vilde sjaa paa den Høgre-
mannen, som daa sagde, at det var ”for
dyrt !”
Al det, som er til Framhjelp for
Folkets Rett og for Landsens Fridom,
r ”for dyrt.”
Alt det, som er til Hjelp for Em-
bættsmennerne og Faamannsveldet, —
det kann vera so dyrt det vil, — for
dyrt vert det aldri!
Her du sjølv brennt deg, so fær du
sjølv svida!” sa Mannen til Kjeringi.
Dersom Bønderne no bjelper Em-
bættspartiet til Magti, og so dei etter-
paa kjem og jamrar, at no er dei brende,
og no kjenner dei Sviden, — so er me
stygt rædde fyre, at dei kjem til aa
faa same Trøysti.
For no ligg Magti i deira eigne
Hender.
Ingen paa Jordi, ikkje Kongen, ikkje
Storthinget,
Futen, hev nokot aa segja paa ein. Val-
dag. Daa er det du, — du sjølv, —
du og dine Medveljarar, som hev Ordet
ikkje Amtmannen, ikkje
aaleine.
— Og gjeng du so av og vél burt
i Notti, — so vil det vera du sjølv,
som brenner deg, og du sjølv, som fær
tola Sviden!
Kor hev det seg, at Høgrefolket ar-
beider so trutt for absolut Veto? Kann
Folk for Aalvor vilja gjera seg sjølve
umyndige?
Aa nei.
Høgremennerne gjeng ut ifraa, at
Kongemagti aldri vil segja Nei til det
det vil.
føra Overhus,
Um Høgremennerne vil inn-
innføra den nye Unions-
akti,
innknipa Røysteretten, uppretta
ein ny Adel, bevilga store Prinse- og
Bmbættsløner, gjeva svære Pensjonar,
byggja Drøbak-Steinmurar, løna ende-
innføra
nye Skattar, — so vil Kongemagti berre
lause kongelege Kommissjonar,
segja Ja og Ja og takka til; — men
naar Folket vil hava nokot fram, naar
Folket krev Forandringar, daa er det,
at Kongemagti skal segja Nei og Nei
og Nei til alle Tider. —
Det er Kongemagti, dei vil styrkja,
segjer dei. Ja,
— Nei,
styrkja,
me synest me ser det.
det er Embættsmagti,
og Kongen skal vera ein Hal-
lingmann, som nikkar, berre dei dreg i
Traaden.
dei vil
— Det er paa den Maaten, dei er
so ivrige for Kongemaeti.
at Agent Pohl-
fislat for Amtmannen og Ju-
Det er ikkje sant,
mann hev
stitsdepartementet um Eimbaatsførar
Koch. Og væl var det.
Det er ein Flekk mindre paa dette
Samfundet.
Naar Høgre fær Magti. Upp i Mel-
dalen hev dei ein Lensmann, som heiter
Nordtømme. Det er ein gild Kar. Naar
han er ute paa Hmbættsforretningar,
so drikk han seg full og tek paa Folk
med Kniven, segjer dei.
Tvo Gonger hev Meldølarne klagat til
Dei hev bodet
seg til aa sanna sine Klagemaal med
Åmtmannen yver dette.
fleire Vitne, og dei bed Amtmannen so
vent um aa undersøkja Saki paa lovleg
Maate.
. Men Lensmann Nordtømme skal vera
ein god Høgremann og Ven av Futen
Og Futen og Skrivaren
for Amt-
mannen, og Åmtmannen vil ingen Ting
og Skrivaren.
forsvarar sin trufaste Tenar
gjera mot. ein Lensmann, som er slik
ein bra Mann og Gudsfugl som Nord-
tømme.
So hev Meldølerne tvo Gonger fenget
Svar attende, at Amtmannen ikkje vil
gjera nokot til aa faa denne Saki un-
dersøkt.
— Jau, venta berre, til desse Kararne
fær Magti! Der vil nok ikkje vera stor
Rett aa faa for den simple Mannen daa.
"Hrygt er en Nationalegenskab hos os!
sagde Professor Aubert paa Hamarmøtet.
Det er det, Høgre gjeng ut ifraa;
det er det, Høgremennerne set si Lit
til, naar dei fer ikring paa Bygderne
og skræmer Folk med Krig og Borke-
braud og annat Kjerringsnakk. Det er
lett gjort aa skræma Bønderne, — ten-
kjer dei.
— Skal dei faa Rett?
Frimurar-Partiet. Høgremennerne vil
gjelda for slike gude Kristne; men dei
høgste i Høgrepartiet er Frimurarar.
Er daa Frimurararne ikkje Kristne?
— Aa jau, — paa sin Maate.
Dei hev ein Kristendom for seg sjølv,
— ein ”reinare” Kristendom
Dei hev, etter det,
som no kjem upp, eit serskilt ”Johan-
nesevangelium”,
pr 9
høgare”,
enn den vanlege.
som andre ikkje veit
um, og som andre ikkje skal vita um,
og dette ”Evangeliet” (som sjølvsagt er
berre Dikt og Vas) inneheld daa deira
Kristendom.
Denne Kristendomen er, etter det
ein kann lesa seg til um dei, eit Slags
Rasjonalisme, sterkt uppblandat med
halygalne mystiske Draumar. Frimurar-
logen skal vera liksom den sanne Kyr-
kja paa Jordi og den rette Vegen til
Gud, og istadenfor det me hev lært um
Anger og Gjenfødelse, trur dei der paa
sitt eiget Arbeid og sine eigne gode
Gjerningar.
— Alle Høgremenn, som vil gjelda
for nokon Ting, er Frimurarar.
er Stormeistar
allervisaste Salomons Vikarius”
Kongen
”den
5, og
yver honom stend ingen utan Gud, som
er den
for dei; han er
”tri Gonger store Meistaren” for
Frimurar- Vaset. Kierulf
væst den
høgste Graden, og sidan gjeng det ned-
etter alt fort. Hin hev lagt Merke til,
at dei, som er ivrige for Veto og Bin-
Statsminister
er Frimurar av tiande elder
velde, kjem høgt upp i Graderne; men
med andre pjeng det seinare. Fleire
hev, fortel Aftenposten,
” forgjæves søgt at komme ind i Logen.”
— Frimurar-Partiet er det
som vil verja Kristendomen.
— TUndrast paa, um Folket ikkje
vil verja sin Kristendom best sjølv, naar
det kjem til Stykket!
Vinstremenn
altso,
«Hvad Svensken siger.*
vyrde Blad ”Göteborgs Handels- og
Sjøfartstidming” skriv um Morgenbla-
dets Valpreike eit Stykkje, som me her
vil taka inn (etter V. G.):
”T et Opraab til Vælgerne i ”Mor-
genbladet”, hvilket Opraab neppe kan
Det store og
være udfærdiget uden Samraad: med
Høirepartiets ledende Mæud, læses tilsist:
”Vælgere! Der foreligger nu et stort
”enten — eller”. Enten Grundloven af
den l7de Mai 1814 eller af den Ode
Juni 1880. Enten Fred indad og udad
eller Ufred inden Samfundet, Ufred
med Broderfolket.”
Opraabets Slutningsord naar Top-
punktet af — undskyld Ordet — Gal-
skab. De lyder: ”Enten Suveræniteten
skal søges bos Gud, eller hos Mennesket,
og endelig det forfærdeligste: enten vore
Børns Velsignelse eller deres Forban-
delse.”
Et Stykke som dette Valeopraab
savner ganske vist sit Sidestykke i alle
Landes politiske Historie. Man tror
snart at høre en Læserpræken, snart en
sindsforvirret Mands Daaretale. Men
det faar staa for Høires Regning. Det
faar blive dets Sag i det absolute Vetos
Antagelse eller Forkastelse at se sine
Børns ”Velsignelse eller Forbandelse”,
— men Truslen om ”Ufred med er
rige” paa Grund af det absolute Veto
kommer ogsaa os Svensker ved.
Og da tør vi med temmelig Sikker-
hed udtale, at det norske Høire ikke
har nogensomhelst Ret til at true sine
politiske Modstandere med Sverige. Selv
de, som her er misfornøiet med det nor-
ske Stortings Holdning overfor Konge-
magten, hvilket naturligvis er Tilfældet
med alle Høiremænd, vil ganske vist
med Harme afvise enhver Tanke om
aktiv Indblanding i den Magtstrid, som
Kongemagten har begyndt mod Folke-
repræsentationen 1 og med det ufornuf-
tige Skridt at nægte Stadfæstelse paa
Stortingets Beslutning angaaende Ret
for Statsraaderne at deltage i Stortin-
gets Forhandlinger og det derved reiste
Spørsmaal om Kongens absolute Veto i
Norge. Det svenske Folk kan ikke
andet end følre denne Strid med særlig
Opmeærksomhed, men hver eneste fri-
sindet politisk Mand i Sverige kan ikke
andet end give SR ET Uret i
at have ladet sig føre ind i denne Strid
og i ikke at have søgt alvorligt at bi-
lævge den, medens det var Tid, og da
man Kavds lært at indse baade det ene
og det andet Misgreb.
I ethvert Fald vil enhver forstaa,
at det her gjælder et indre Norges
Anliggende, i hvilket vi har ligesaa liden
Ret til at indblande os, som Norge vilde
have Ret til at indblaude sig i en kon-
stitutionel Strid mellem Regjeringen cg
Riksdagen 1 Sverige.
Gives der svenske
Mænd, som, i
-Modsætning til Statsminister Posses fuldt
korrekte Ord,
indgiver Kongen en anden
Meniug, saa vildleder de ham, ligesom
Norges Høiremænd længe har vildledt
ham, og derfor kan de rammes af tungt
Ansvar, om ikke juridisk, saa moralsk.
Kongen taler i Norge som Norges
Konge og kan der ikke tale paa Sve-
riges Vegne uden efter Samraad med
sine ”lovlige Raadgivere.” Sveriges Stats-
forfatning kjender ligesaalidt som Norges
til noget personligt Regimente, og den
Konge, der vilde prøve paa at indføre
noget saadant i vort Land, vilde meget
snart faa føle bittre Frugter af denne
sin skjæve Opfatning af den konstitu-
tionelle Konges virkelige Stilling.
Og en Appel til Armeen vilde ikke
nytte mere paa den østre end paa den
vestre Side af Kjølen. Disiplin og Lov-
lydighed er heldigvis hos os et og det
samme og vil visselig saa forblive.”
Til Tingmann for Vinmarksbyarne er at-
tervald Høgremannen Amtmann Black-
stad med 6 Røyster (Lærar Akre, Vin-
stremann fekk 2 fraa Varøy). Vara-
mann vart Tollinspektør Hanssen med
5 R.
Stortingsvalet. Mange Valmannsyval
er haldne. Det er no visst, at der vert
valt frilynde Menner i Borgesysla, Aust-
Upplandi, Vestagder, Rogaland, Horda-
land, Sogn og Fjordarne, Mørerne, godt-
som visst og i Sud-Upplandi, Sud-Trøn-
delagen, Nordland, Bergen, meir uvist
i Raumarike*); enno er der ikkje valde
meir enn vel Halvparten av Valmen-
nerne (25), og av dei er 14 Vinstre, 11
Høgre. Der er fyrr valde 2 Vinstre-
Stortingsmenner, um 14 Dagar vert der
visst valt 83, rimeleg 17 til og kanskje
endaa 5, i so Fall vil Vinstre-Styrken
alt daa vera 57, d. e. det halve Tallet
paa Tingmenner, men berre 3 Høgre-
menner. Men vinn Høgre i Raumarike,
so. vert der 52 Vinstre og 8 Høgre. —
Deretter vert der Stortingsval paa Vest-
upplandi 4 Oktbr., i Telemarki 24 Oktbr.,
i Moss og Drøbak 28 Oktbr.
Dei tre mest konservative Bønder i
Stortinget: Fougner og Borge, som
likevæl baade var med paa Fridoms-
Sida den 9 Juni, hev sagt fraa, at dei
ikkje vil verta uppattvalde til de; neste
Tine.
*) Alle desse Staderne skal det vera Stor-
tingsval midt i Maanaden.
Lysingar.
Overretssagfører K Kr. J. Olsen,
Torvgaden 5b. Kristiania,
udfører Retssager. Inkassationer m. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
